Det anbefales at smertelindre barnet i forbindelse med injektionen.
Hvis barnet er mindre en 28 dage gammel og fødte efter graviditetsuge 37, kan 25% sukkervand eller effektiv amning anvendes som smertelindring.
Hvis barnet er ældre end 28 dage gammel og født før graviditetsuge 37 anbefaler vi at bruge lokalbedøvende creme eller plaster.
Vi anbefaler at bruge lokalbedøvende creme eller plaster, når dit barn skal have injektionen.
Vi anbefaler at bruge Emla-creme eller Emla-plaster. Der findes også andre tilsvarende produkter, fx Ametop. Ametop anbefales ikke til børn under 1 måned og giver oftere kontaktallergi end Emla.
Emla må højest sidde på barnets hud i 1 time. Når cremen fjernes, er området lokalbedøvet i cirka 2 timer.
Emla-creme eller -plaster købes på apoteket.
Sådan bruger I creme
Hvis I vælger at bruge creme, skal der sættes plaster eller film over, så cremen bliver på stedet i 1 time. Der skal bruges 1 g creme pr. område, og cremen må højest dække et område på 3 x 3 cm.
1 g Emla svarer i mængde til størrelsen på 1 mandel.
Sådan bruger I plaster
Emla-plaster indeholder det samme som 1 g creme og medicinen frigives fra plastret, når filmen på bagsiden fjernes. Plastret klæber en del og fjernes forsigtigt med babyolie eller lignende.
Så plastret på hjemmefra 1 time før aftalen på hospitalet og fjern plastret, når I ankommer til vaccinationen. Huden vil være bleg i området, hvor cremen har virket, fordi blodårerne trækkes sammen. Huden bliver normal farve igen efter 2-3 timer.
Plastret placeres på lårets yderside lige over midten af låret – se illustrationen herunder.
