Regionshospitalet Viborg tilbyder "Tidlig Indsats" til spædbørn, hvor det vurderes relevant.
Det betyder, at vores fysioterapeut kommer på besøg i jeres hjem op til 5 gange fordelt over ca. 3 måneder efter udskrivelse fra Afsnit for Syge Nyfødte og Tidligt Fødte.
Formålet er at give jer forældre sparring omkring lejring, mobilisering og øvelser, som styrker jeres barns motorik. Dette foregår i jeres hjem, da barnet er mest tryg i hjemmet, og fysioterapeuten kan bruge de ting og legesager, der er i hjemmet til inspiration og øvelsesforslag.
Videre forløb
I slutningen af forløbet arrangerer vi overleveringsmøde med de kommunale terapeuter. Vi udarbejder en status med beskrivelse af barnets ressourcer og begrænsninger, og de kommunale terapeuter vil følge barnet fremover ved behov.
I får som forældre mulighed for at læse denne status igennem inden den sendes til sundhedsplejerske, terapeut og socialrådgiver fra kommunen. Den vil også ligge i hospitalets elektroniske patientjournal.
Hospitalet samarbejder tæt med kommunen, og der vil derfor være fællesbesøg mellem samarbejdspartnere fra kommunen og hospitalet. Dette informeres I om forinden.
Kontakt
Hvis du har brug for at kontakte Afsnit for Syge Nyfødte og Tidligt Fødte, kan du ringe på tlf. 78 44 55 30.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.hemidt.dk/648992
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.