Når I skal klæde jeres barn på, skal I være opmærksomme på, at afpasse mængden af tøj til omgivelsernes temperatur.

I kan få fornemmelsen af, om barnet har det tilpas ved at føle det i nakken og på maven. 

Hænder, fødder og næse kan føles kølige, uden at barnet er koldt. 

Vi anbefaler:

• tætsiddende tøj (ikke stramt) og sammenhængende
• bomuld og uld frem for kunststof
• hue udendørs, og vanter når det er koldt

Vi anbefaler:

• Jeres barn kan komme på køretur i barnevogn omkring udskrivelsestidspunktet. Til at begynde med maks. 30 min.
• Jeres barn må først stå ude og sove, når det vejer over 3 kg. Indtil da vil barnets manglende fedtlag gøre, at det skal bruge for meget energi på at holde sig varm i stedet for at bruge energien til at vokse af.
• Vær opmærksom på fugt, blæst og frost, som afkøler barnet. Børn har ikke godt af at sove ude i tåge eller hård frost (minus 10 grader).
• Placer desuden ikke barnevognen i direkte sollys pga. risiko for overophedning.

For at skabe et godt indeklima anbefaler vi:

• almindelig rumtemperatur, som I er vant til derhjemme
• god varme ved bade- og pusleplads
• køligere soverum. Undgå dog træk og placer vuggen/sengen væk fra ydervægge og vinduer.

Før udskrivelsen skal barnet være i stand til at spise ved bryst eller fra flaske og udvise god trivsel. 

Barnet skal spise, så ofte det har lyst, dog minimum 6-8 måltider per døgn. 

Barnet får nok mad, hvis der er 4-6 våde bleer i døgnet, regelmæssige afføringer, og barnet ellers er roligt og veltilpas. 

For tidligt fødte børn har generelt mange "presselyde", som ikke nødvendigvis skyldes besvær med at komme af med afføringen. Lydene aftager efterhånden, som barnet bliver ældre.

Brystbørn

Børn der har fået bryst kan have hyppige afføringer, måske ved hvert bleskift.
Børn der er over fire uger og har fået bryst kan også opleve at have få afføringer med op til 10 dages mellemrum. 

Flaskebørn på modermælkserstatning

Børn som har fået flaske med modermækserstatning bør have afføring ca. 1 gang i døgnet.

Afføringen er normal, når den er gul og grødet. 
Den kan blive grønlig ved mavekneb, eller hvis der går lang tid mellem hver afføring. 

Ved problemer med fast afføring kan barnet få tilskud af fx Laktulose eller Movicol. Rådfør jer her med egen læge/sundhedsplejerske. 

Alle spædbørn skal have D-vitamintilskud.

Tidligt fødte har også behov for jerntilskud. 

I vil blive instrueret i at give vitaminer og jern inden udskrivelsen.

Brystbørn

Modermælk er sammensat, så den normalt dækker barnets behov. Det er vigtigt, at barnet under amning får både den første tynde mælk, som slukker tørsten, men også den sidste fede mælk, som mætter barnet. 

Nogle børn kan nøjes med at spise sig mætte ved ét bryst, mens andre må spise ved begge bryster.

I takt med at barnet vokser, er der dage, hvor barnets behov for mad stiger markant. Barnet vil selv regulere mælkemængden ved at spise oftere i denne periode. Dette kaldes appetitspring. Jo mere barnet dier, jo mere mælk produceres der.

I den normale menstruationsperiode, uanset blødning eller ej, kan hormonændring påvirke mælkens smag. Barnet skal vænne sig til den nye smag og vil måske afvise brystet en overgang.

Flaskebørn

Mælkemængden for børn der får modermælkserstatning er ca. 1/6 a kropsvægten per døgn, fordelt på 6-8 måltider. 

Det er normalt, at mængden per måltid kan variere gennem døgnet, og det er en god ide at hælde 10-15 ml. mere i flasken, end I forventer, barnet spiser. I takt med at barnet vokser, vil det spise mere på flaske. 

Der findes forskellige præparater af mælkeerstatninger. Rådfør jer med egen læge/sundhedsplejerske, hvis I er i tvivl om, hvilket produkt, der er bedst for jeres barn. 

Er der knuder i brystet af ophobet mælk og evt. rødme og varme, er det vigtigt at få tømt brystet for mælk. Det er bedst, hvis barnet dier, men ellers må der pumpes ud. Der kan desuden bruges varme omslag, varme bade og blid massage. 

Ved pludseligt indsættende feber og kulderystelser og almen utilpashed, trods ovennævnte behandling, skal du kontakte egen læge.

Det er vigtigt, at fortsætte amningen ved brystbetændelse, både for at stimulere mælkeproduktionen og for at få udtømt brystet helt. 

Læg altid barnet først til ved det medtagne bryst, da barnet sutter kraftigst i begyndelsen af et måltid.

Der kan være mindre mælk i forbindelse med brystbetændelse.

Forebyggelse af brystbetændelse

Vi anbefaler:

• Mærk brystet efter for knuder efter hver amning
• Varme bade og omslag og massage ved knuder
• Ammeindlæg, gerne af uld
• Varm påklædning fra top til tå, også når man skal et kort ærinde udenfor huset.
• Undgå kulde og træk

Det for tidligt fødte barn, mangler den sidste tid i livmoderen, og derfor er dets sansesystem umodent. Specielt sanserne som giver barnet en oplevelse af at mærke sin egen krop, er ikke tilstrækkeligt stimuleret. 

Man kan sige, at barnet bliver "rettet ud for tidligt", og dets muskler mangler derfor den modstand, som det ville have mødt i livmoderen. 

Hvis dit barn har svært ved at finde ro:

• Støt dit barn ind i fosterstilling
• Bestræb dig på, at dine bevægelser er rolige og harmoniske, når du håndterer barnet.
• Faste tryk er mere behagelige end lette berøringer
• Gyng eller vug dit barn i rytmiske bevægelser. Sæt dig evt. i en gyngestol med barnet.
• Benyt en bæreslynge, som får barnet til at ligge i fosterstilling

Giv altid barnet den støtte, der er nødvendig for at kunne holde kroppen samlet og få hænderne til ansigtet, så det kan mærke sig selv og finde ro.

• Placer fx barnet i siden eller i fodenden af liften frem for i midten. Lav evt. en lille rede til barnet. 
• Saml og bøj benene, så barnet møder modstand og ikke ligger med strakte ben.
• Støt barnets skuldre med dynen, så barnet kan få hænderne til ansigtet
• Læg skiftevis barnets hoved i midtstilling og drejet til højre og venstre 
• Vær generelt opmærksom på at støtte barnets hoved, så det ikke er bagoverbøjet hele tiden
• Svøb gerne barnet tæt i dynen. Barnet må dog ikke have det for varmt. 

I takt med at barnet bliver bedre til at holde arme og ben ind til kroppen og holde hovedet i midten, er det vigtigt, at det får lov at ligge på siden, når det er vågent, og at barnet trilles videre om på maven, så det kan lære at løfte sit hoved. 

Barnet skal have mulighed for at være aktiv på maven, når det er vågent.

Vær opmærksom på, at for tidligt fødte børn både kan over- og understimuleres, og at det hver dag vil udvikle og tilegne sig nye færdigheder.

Det er vigtigt, at give dit barn tid til at indhente det, det er gået glip af og sætte fokus på, hvad det har brug for og hvad det kan lige nu og hvad det er på vej til at lære, og ikke sætte for meget fokus på hvad barnet endnu ikke kan. 

Det kan være en stor omvæltning at komme hjem og blive en familie igen. Det kan tage tid og kræfter at vænne sig til den nye situation.

Det kan desuden være svært for venner og familie at forstå, hvilken omvæltning I har været igennem. Det er i en sådan situation, at det kan være en hjælp at vurdere, hvem I evt. kan få hjælp af og til hvad. 

Det kan være nødvendigt at skære ned på antallet af besøgende for at bevare overskuddet til den lille ny.

Har I fået en god kontakt med andre forældre fra Afsnit for Syge Nyfødte og Tidligt Fødte, kan I evt. få stor glæde af at bevare kontakten efter udskrivelsen.

Har I andre børn, er det vigtigt for hele familiens trivsel, at I inddrager søskende i samværet med den lille ny. Lad dem deltage i det omfang, I magter, og de har lyst til. 

Større søskende til et for tidligt født barn kan nemt føle sig forsømt eller overset, da forældrene, måske især mor, har været meget fraværende pga. den lange indlæggelse. Så nu hvor familien er samlet igen, kan de større børn have brug for lidt ekstra opmærksomhed.

I kan sagtens have besøg af venner og familie eller selv tage i byen (fx indkøb og lign.), i det omfang både I og jeres barn har overskud til.

Vær opmærksom på at undgå forkølede og syge personer. Hvis et familiemedlem bliver syg, bør man begrænse tæt kontakt med barnet og have ekstra god håndhygiejne. 

For tidligt fødte vil tit gerne være på arm. De kan godt lide trygheden ved at putte sig hos jer. Det skyldes bl.a. deres specielle følsomhed overfor lyde og andre sanseindtryk, som hurtigt kan stresse, da deres "filter" til at sortere i de mange forskellige indtryk fortsat er umodent. For tidligt fødte har derfor nemmere ved at blive urolige i større forsamlinger, hvor der er meget larm. Uroen viser sig måske først, efter I er kommet hjem, hvor det kan have svært ved at falde til ro eller samle sig om at spise. 

Husk dog at give jer selv lov til at vise vidunderet frem og prøv af, hvad lige netop jeres barn magter.

Husk det er jer, som kender barnet bedst. Derfor er jeres observationer vigtige. 

Vær opmærksom på, hvis barnet ændrer adfærd, spiser mindre over en tid, har høj feber, kaster op eller har diarré. Hvis I bliver utrygge ved jeres barns helbred, så kontakt sundhedsplejerske eller læge. 

Det er en god ide at kontakte egen læge, efter I er kommet hjem, så I kan lave en aftale om første lægebesøg. Jeres barn skal følge det almindelige vaccinationsprogram hos egen læge, første gang som 3 måneder gammel.

Børn kan bl.a. græde pga. sult, kedsomhed, træthed og utilpashed. Det kan være svært at tolke, hvad det er, barnet vil fortælle med gråden. Der er ikke andet for end at, I må prøve jer frem. 

Nogle børn græder mere end andre. Faktisk kan nogle græde sammenlagt et par timer i døgnet, uden at det er unormalt. 

Derfor skal I IKKE ryge i nærheden af jeres barn!

• Tobaksrøg er skadeligt for børn og deres lunger. De er passive rygere og kan ikke selv sige fra
• Små børns luftrør er meget små og tynde. Derfor bliver børnene hurtigere generet af røg end voksne
• Den passive røg fra cigaretten indeholder mere tjære og tre gange så megen kulilte som den røg, rygeren selv inhalerer
• Børn, udsat for røg, bliver oftere syge med astmatisk bronkitis og mellemørebetændelse
• Børn, der udsættes for røg, har 2-4 gange større risiko for luftvejssygdomme i forhold til børn, der ikke udsættes for røg
• Røgen nedsætter lungefunktionen. Slimhinden bliver irriteret, og så kan virus og bakterier lettere trænge ind i slimhinden. 
• Nikotin overføres gennem mælken til barnet i en koncentration, der er 3 gange så høj som hos moren
• Mor bør ikke ryge under og inden amning, da nikotinindholdet i mælken er størst umiddelbart efter rygning

Børn og Unges rygepolitik

Børn og Unges rygepolitik er: Ingen røg i hjemmet overhovedet.

Men, det næstbedste er, at der laves rygeregler i hjemmet:

• Ryg udenfor, brug "rygerjakke", som tages af efter rygning
• Ryg ved åbent vindue, hvis det skal foregå indendørs
• Vask hænder efter rygning
• Ryg aldrig i de rum, hvor dit barn sover/opholder sig
• Ryg aldrig i bilen
• Fortæl familie og venner, der skal passe dit barn, hvordan du gerne vil have det med røg

Sundhedsstyrelsen har udgivet følgende 3 retningslinjer til forebyggelse af vuggedød:

• Læg altid spædbarnet til at sove på ryggen
• Undgå rygning
• Undgå, at barnet får det for varmt, når det sover

Loven siger, at barnet skal være fastspændt under kørsel. 

Vær opmærksom på forholdsreglerne omkring airbags i bilen. I kan få god information og vejledning om autostole og airbags i de butikker, som forhandler dem. 

I kan hente både støtte og information hos dansk præmaturforening:

• Dansk Præmatur Forening: www.praematur.dk

Pjecer

• Giv dit barn lyst til at lære! Sansning - bevægelse - sprog skrevet af Annika, Dessau, Helle Aagaard Nielsen, Erna Nørgaard. Pjecen kan købes hos Komiteen for Sundhedsoplysning www.sundhedsoplysningen.dk
• Spædbarnsmassage. En folder. www.fysicon.dk.
• Født for tidligt. Til forældre ved udskrivelse fra hospitalet. Pjece udgivet af Dansk Præmatur Forening. www.praematur.dk
• Forebyg vuggedød - og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved. Til forældre. Sundhedsstyrelsen 2011. www.sst.dk
• Børn i bilen. Rådet for Større Færdselssikkerhed. www.sikkertrafik.dk

Bøger

• Bogen om amning af Sheila Kitzinger.
• Leg med din baby 0-12 mdr. af Mette Vainer Wegloop og Lone Spliid. Politikkens Forlag.
• Politikens bog om babymassage.
• En krop i balance - støt dit barns motoriske udvikling af Lotte Edberg Loveless, Tina Sussi Jensen, Hanne Knoblauch.
• Børn i bevægelse i Vesthimmerland. 2004.
• Politikens bog om Babymassage. For et gladere, sundere og mere tillidsfuldt barn af Peter Walker
• Kærlige hænder "Småbørnsmassage efter indisk tradition", af Frédérick Leboyer