Brystbørn
Modermælk er sammensat, så den normalt dækker barnets behov. Det er vigtigt, at barnet under amning får både den første tynde mælk, som slukker tørsten, men også den sidste fede mælk, som mætter barnet.
Nogle børn kan nøjes med at spise sig mætte ved ét bryst, mens andre må spise ved begge bryster.
I takt med at barnet vokser, er der dage, hvor barnets behov for mad stiger markant. Barnet vil selv regulere mælkemængden ved at spise oftere i denne periode. Dette kaldes appetitspring. Jo mere barnet dier, jo mere mælk produceres der.
I den normale menstruationsperiode, uanset blødning eller ej, kan hormonændring påvirke mælkens smag. Barnet skal vænne sig til den nye smag og vil måske afvise brystet en overgang.
Flaskebørn
Mælkemængden for børn der får modermælkserstatning er ca. 1/6 a kropsvægten per døgn, fordelt på 6-8 måltider.
Det er normalt, at mængden per måltid kan variere gennem døgnet, og det er en god ide at hælde 10-15 ml. mere i flasken, end I forventer, barnet spiser. I takt med at barnet vokser, vil det spise mere på flaske.
Der findes forskellige præparater af mælkeerstatninger. Rådfør jer med egen læge/sundhedsplejerske, hvis I er i tvivl om, hvilket produkt, der er bedst for jeres barn.