Du har fået en påvirkning af din nerve, der gør, at du har nedsat funktion af fodens muskler – en såkaldt dropfod.
Der er flere måder at træne foden på. Denne vejledning viser dig forskellige øvelser, du kan bruge. Træn gerne foden 2-3 gange dagligt, indtil du ikke kan mere.
Øvelser
Øvelse 1 Sid på en stol med en klud under foden. Bevæg træningsfoden frem og tilbage.
Øvelse 2 Sid med fødderne i gulvet. Vip fodleddene skiftevis op på hælene og op på tæerne.
Øvelse 3 Placér elastikken under træningsfodens forfod og pres foden i gulvet. Hold igen mod elastikken, mens foden kontrolleret trækkes op.
Øvelse 4 Placér elastikken under træningsfoden og fasthold den med den anden fod. Stræk benene lidt fremad. Før i roligt tempo træningsfoden opad mod elastikken og tilbage til udgangsstillingen.
Øvelse 5 Sid med en bøjning på 90 grader i knæ og fodled. Placér elastikken under træningsfoden og fasthold den med den anden fod. Før i roligt tempo træningsfoden udad/opad mod fra elastikken og tilbage til udgangsstillingen.
Øvelse 6 (udspænding af læg 1) Træd bagud med det ene ben. På dette ben skal knæet være strakt, foden skal pege lige ud og hælen presses i gulvet. Knæet på det forreste ben skal være bøjet.
Læg vægten fremover, indtil du mærker strækket i læggen på det bagerste ben. Hold udspændingen i 20 sekunder.
Øvelse 7 (udspænding af læg 2) Træd bagud med det ene ben. Knæene skal være bøjede, fødderne skal pege lige ud og hælene presses i gulvet.
Læg vægten fremover, indtil du mærker strækket i læggen på det bagerste ben. Hold udspændingen i 20 sekunder.
Øvelse 8 (udspænding af tæer, musklerne under foden og læggen) Bøj i ankelleddet, sæt tæerne op mod muren, pres kroppen frem mod muren. Hold udspændingen i 20 sekunder.
Kontakt
Tlf. 78 41 76 00 Telefontid på hverdage fra kl. 9.00-13.00
Fysioterapien Regionshospitalet Silkeborg Falkevej 1, Indgang A 8600 Silkeborg
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.hemidt.dk/668252
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.