Hvis du har vejrtrækningspauser af minimum 10 sekunders varighed under søvn, eventuelt efterfulgt af snorken, har du formentlig søvnapnø.

Vejrtrækningspauserne kan være af forskellig længde fra 10 sekunder til i svære tilfælde mere end 1 minut.

Når du sover, slapper musklerne i kroppen af. Det gælder også i de øvre luftveje (næse, mund og svælg), hvorved luftvejene kan blive forsnævrede eller lukke helt til.

En totalt lukket luftvej medfører en apnø, hvilket betyder, at der ikke kommer luft ned i lungerne. Dette bevirker, at blodets iltindhold falder, og hjernen reagerer ved at vække dig, så vejrtrækningen starter igen.

Denne reaktion sker automatisk, og du kan normalt ikke huske de gentagne opvågninger, når du vågner om morgenen.

Der kan være flere årsager til, at du får søvnapnø. Oftest skyldes det arvelighed, overvægt eller anatomiske forhold, der forsnævrer luftvejene.

Der er desuden visse faktorer, eksempelvis rygning, alkohol og sovestilling, der kan være med til at forværre søvnapnø.

Herunder ses de mest almindelige symptomer på søvnapnø. Der er dog nogle personer med søvnapnø, der ikke oplever at have symptomer.

• Pauser i vejrtrækning under søvn
• Dagtræthed
• Søvntrang
• Søvntvang
• Urolig nattesøvn
• Kvælningsfornemmelse
• Vandladningstrang om natten
• Morgenhovedpine
• Snorken
• Nattesved og hjertebanken
• Koncentrationsbesvær
• Hukommelsesbesvær
• Irritabilitet
• Manglende overskud i hverdagen
• Udbrændthed
• Manglende sexlyst og erektionsbesvær

Ud over at søvnen forstyrres, er kampen for at få vejrtrækningen i gang efter hver apnø meget trættende for kroppen.

Det nedsatte iltindhold i blodet medfører, at hjertet skal arbejde hårdere, og såvel blodtryk som mængden af stresshormoner øges.

Flere studier viser, at ubehandlet søvnapnø er en risikofaktor for en lang række alvorlige medicinske lidelser, blandt andet forhøjet blodtryk, hjerte- og karsygdomme, slagtilfælde, diabetes og depression.

Personer med søvnapnø har desuden øget risiko for arbejds- og trafikulykker.

Du kan selv være med til at forbedre din søvnapnø ved at være opmærksom på din livsstil og dine vaner.

Overvægt

Ved overvægt kan et vægttab være med til at mindske fedtet omkring luftvejene, hvilket giver øget passage i luftvejene. Dermed sker der en reducering i antallet af pauser i vejrtrækningen.

Alkohol

Undgå eller nedsæt din indtagelse af alkohol.

Alkohol får musklerne i svælget til at slappe af, hvorved pauserne i vejrtrækningen bliver hyppigere og af længere varighed.

Visse former for medicin, eksempelvis sovemedicin og stærkt smertestillende såsom morfin, kan desuden forværre søvnapnøen. Dette er dog sædvanligvis ikke et problem, når blot du er i behandling.

Rygning

Undgå eller nedsæt dit tobaksforbrug. I forbindelse med rygning irriteres slimhinderne i næse og svælg, og derved mindskes passagen. Dette medfører dårligere luftgennemstrømning, hvilket øger risikoen for snorken og vejrtrækningspauser.

Sovestilling

I nogle tilfælde kan det hjælpe at sove på siden eller maven, da vejrtrækningspauser og snorken oftest forværres, når du ligger på ryggen.

Du kan henvises til Silkeborg Søvnklinik ved at tage kontakt til egen læge eller en øre-, næse- og halslæge.

Henvisning via egen læge

Du får tilsendt 2 tider.

Ved den første tid får du udleveret søvnmonitoreringsudstyr, som du skal sove med 1-2 nætter derhjemme. Udleveringen foregår oftest i en gruppe på maks. 10 personer. Her bliver det gennemgået, hvordan udstyret tages på.

Ved den anden tid bliver udstyret aflæst. Derefter kommer du ind til en læge eller en sygeplejerske, hvor resultatet af undersøgelsen bliver gennemgået.

Hvis resultatet viser, at du skal i behandling for obstruktiv søvnapnø, får du en tid til udlevering af CPAP-udstyr.

Henvisning via øre-, næse- og halslæge

Hvis du har fået lavet en fyldestgørende søvnundersøgelse, der viser, at du har obstruktiv søvnapnø, kommer du direkte ind til udlevering af CPAP-udstyr ved en sygeplejerske.

Du skal tage udstyret oven på en tætsiddende T-shirt eller undertrøje.

Sæt apparatet fast på brystkassen ved hjælp af de to klemmer.

Bælterne registrerer dine vejrtrækninger.

Brystbæltet skal placeres under armhulerne og sidde stramt nok til ikke at glide ned. Klips bæltet på de yderste knapper bag på apparatet.

Spænd mavebæltet om maven ved navlen eller over navlen, hvis du har lidt mave. Klips bæltet fast på den løsthængende sorte plade fra apparatet.

Sæt pulsmåleren på højre eller venstre håndled. Anbring klemmen omkring fingeren med ledningen opad.

Klemmen måler din puls og iltindholdet i blodet.

Sæt næsekateteret i næsen, om bag begge ører og stram til under hagen, så det sidder fast.

Sæt plaster på begge kinder, så næsekateteret bliver der.

Næsekateteret registrerer dine vejrtrækninger gennem næsen.

Apparatet er kodet, så det tænder automatisk.

Lettere tilfælde af obstruktiv søvnapnø kan behandles med snorkeskinne, men den hyppigste, og også den mest effektive behandling, er med et CPAP-apparat og en maske.

CPAP er en forkortelse af Continuous Positive Airway Pressure (kontinuerlig overtryksbehandling). Behandlingen indebærer, at du sover med en maske, der er tilkoblet en slange og en kompressor, som skaber et lille overtryk, der holder de øvre luftveje åbne.

CPAP er i dag den behandling, som først og fremmest anbefales til behandling af moderat eller svær obstruktiv søvnapnø.

Behandlingen er meget effektiv. Der sker ofte en hurtig forbedring af både søvn- og livskvalitet.

CPAP-behandlingen kan foregå med forskellige CPAP-apparater. Uanset hvilket apparat du får udleveret, er principperne for behandlingen den samme og apparatet er indstillet til dig.

Nedenfor kan du se instruktionsfilm til de forskellige CPAP-apparater.

Brug af apparatet

Rengøring og vedligeholdelse

Optimering af komfort: Rampe

Behandling med ResMed AirSense 10

Aflæsning af ResMed AirSense 10

Opsætning og brugervejledning

Rengøring og vedligeholdelse

Navigation og komfortindstillinger

Det er meget forskelligt fra person til person, hvor lang tid det tager at vænne sig til at sove med CPAP-udstyret.

For de fleste kræver det tålmodighed og vedholdenhed at komme godt i gang med CPAP-behandlingen, og det kan tage fra dage til måneder at vænne sig til udstyret.

For at komme godt i gang, kan det være en god idé, at du tager udstyret på om dagen, mens du er vågen, for at vænne dig til luften og masken. Du kan eventuelt se tv, læse eller lignende, mens du sidder med udstyret tilkoblet.

Det er ikke sikkert, at du kan have udstyret på hele natten i første omgang, men det er vigtigt, at du er vedholdende og tager udstyret på hver nat – hellere i kort tid end slet ikke.

Hvis du oplever, at din maske er utæt, kan det skyldes, at:

• Masken kan være slidt

Hvis masken er slidt, har du mulighed for at bestille en ny maske. Du skal dog være opmærksom på, at du kun kan bestille en ny maske 1 gang om året.

• Den kan være indstillet forkert

Du kan tjekke, om masken er indstillet forkert ved at se, om remmene med velcrodelen er skævt indstillet på hovedtøjet. Hvis den er det, kan du tage masken på og rette den til, så den passer dig bedre.

Det er vigtigt at tjekke, om du har strammet den for lidt eller for meget. Ved begge situationer kan masken blive utæt. Derfor skal indstillingen ske ved meget små justeringer ad gangen.

• Størrelsen på masken kan være forkert

Hvis du oplever slimhindeproblemer, kan det skyldes:

• Pollen- og støvmideallergi

Hvis du har pollen- eller støvmideallergi, kan du få udleveret allergifiltre i søvnklinikken.

• Tørre slimhinder i næse og svælg

Ved brug af CPAP kan slimhinderne tørre ud. Det kan blandt andet vise sig ved skorpedannelse i næsen, tilstoppet næse, løbenæse eller tørhed i mund og svælg.

I de fleste tilfælde kan det hjælpe at koble en fugter til CPAP-apparatet. Den opvarmer og fugter luften, så der ikke opstår udtørring og irritation af slimhinderne. Har du ikke tilkoblet en fugter, kan du kontakte Søvnklinikken.

I nogle tilfælde kan slimhindeirritation i næsen afhjælpes med næsespray med binyrebarkhormon. Den kan fås i håndkøb eller på recept ved egen læge.

Det er vigtigt, at næsesprayen bruges som anvist i minimum 4-6 uger, før man kan vurdere effekten.

Næseolie, som fås i håndkøb, kan også have en gavnlig og forebyggende virkning.

Oplever du gener fra næsen, fx allergi, betændelse, skorpedannelse eller forkølelse, anbefaler vi at skylle næsen med saltvand. Du kan købe hjælpemidler til næseskylning på apoteket.

Hvis du oplever dårlig lugt, kan det skyldes:

• Ny maske og slange

Hvis du lige har fået en ny maske eller en ny slange, kan det være en god idé at vaske den, før den tages i brug, da der ellers kan opleves lugtgener.

• Filter

Hvis filteret trænger til at blive vasket eller skiftet, kan det medføre lugtgener.

Hvis du oplever ømhed i nakke og skuldre:

Når du opstarter CPAP-behandling, er det normalt, at du i begyndelsen kan opleve muskelspændinger i nakke, skuldre og brystkasse.

Det kan give ømhed af muskulaturen, men det kan afhjælpes med smertestillende håndkøbsmedicin.

Hvis du oplever sår og hudirritation:

• Sår på næsen

Sår på næsen kan skyldes, at huden vil vænne sig til masken, at masken er for stram eller at den ikke passer til dit ansigt.

Hvis ikke det hjælper at løsne velcrobåndene eller holde pause med CPAP-behandlingen, skal du formentlig have en anden maske.

• Rødme og udslæt

Hvis du får udslæt i ansigtet, hvor masken sidder, kan det skyldes overfølsomhed overfor det materiale, som masken er lavet af. Det kan testes ved en hudlæge.

Der kan også opstå rødme og irritation af huden, uden det skyldes allergi. Det kommer ofte i forbindelse med fugt mellem maske og hud som savl og sved, og kan oftest afhjælpes med lærredsklude af bomuld.

Hvis du oplever luft i maven:

Når du starter CPAP-behandling, kan du opleve, at du føler dig mere oppustet og får luft i maven. Det kan som regel afhjælpes ved at ændre indstillingerne på CPAP-apparatet.

Når du lider af ubehandlet søvnapnø, kan du opleve nedsat seksuel lyst og erektionsbesvær.

Nedsat seksuel lyst kan skyldes træthed, manglende energi og overskud. Derudover kan overvægt, medicin og forskellige sygdomme som type 2-diabetes, kredsløbssygdomme og depression have negativ indvirkning på din seksuelle aktivitet.

Øget fedtvæv kan give hormonel ubalance hos både mænd og kvinder, hvilket kan give erektionsbesvær og manglende sexlyst.

Når kroppen er stresset på grund af manglende eller dårlig søvnkvalitet, kan det også have en negativ påvirkning på din sexlyst. Du kan opleve at have manglende overskud til kærtegn og intimitet i dit forhold, eller frygt for ikke at kunne gennemføre samlejet.

Snorken kan også påvirke jeres samliv og seksualitet, da det ofte betyder, at man sover i hvert sit rum og dermed skaber distance og mindsker muligheden for intimitet og seksuelt samvær.

Når du starter med CPAP, kan du også opleve flovhed eller angst over at skulle ligge med en maske. Det kan påvirke dit ønske om intimitet i soveværelset og skabe distance til din partner.

For singler kan det hindre dating, da det kan være pinligt at vise, at man sover med CPAP.

Tal med din partner om vigtigheden af CPAP-behandling, da det giver en bedre forståelse af de udfordringer, I kan møde i forhold til jeres intimitet og samliv.

Du skal være patient i Silkeborg Søvnklinik for at kunne bestille udstyr. Bemærk, at der kun kan bestilles udstyr 1 gang om året.

Når du har behov for nyt vanligt udstyr, varetages forsendelsen af dette af Forsyning & Service hos Aarhus Universitetshospital.

Du kan sende en sikker mail med din bestilling eller bestille på tlf. 78 45 81 93. Telefonen er åben alle hverdage mellem kl. 08.00-12.00.

Du skal fortsat kontakte Søvnklinikken, hvis du har behov for råd og vejledning til din CPAP-behandling, herunder fx skift til anden masketype.

Vi kan som altid kontaktes på tlf. 78 41 60 40 på hverdage mellem kl. 9.00-13.00

Maske og slange

1 gang om ugen lægges slange, maske og velcrobånd i blød i lunkent vand tilsat opvaskemiddel uden parfume og farve. Lad det ligge i 15-20 minutter, skyl herefter grundigt med lunkent vand og lad det tørre.

Velcrobåndet kan i øvrigt lægges i en vaskepose og vaskes ved maks. 40 grader i vaskemaskinen.

Det er vigtigt, at velcroen er lukket i forbindelse med vask.

Masken kan eventuelt tørres af dagligt med en fugtig klud eller vådserviet uden farve og parfume.

Filtre

Har du en Phillips-maskine med et sort, gråt eller blåt filter, skal filteret vaskes med det øvrige udstyr 1 gang om ugen. Det er vigtigt, at filteret er helt tørt, inden det sættes i maskinen igen.

De sorte, grå og blå filtre skal skiftes hver 6. måned.

Har du en Prisma-maskine med et sort filter, skal filteret vaskes med det øvrige udstyr 1 gang om ugen.

Det sorte filter skal skiftes hver 6. måned.

Har du en ResMed-maskine med et hvidt filter, skal filteret vaskes med det øvrige udstyr 1 gang om ugen.

De hvide filtre skal skiftes hver 3. måned.

Allergifiltre til alle apparater må ikke vaskes, men skal skiftes hver måned.

Fugter

Har du en fugter tilkoblet din maskine, skal den rengøres hver uge sammen med maske og slange.

Du skal dagligt skifte vandet, skylle fugteren og enten tørre den af med en ren klud eller lade den lufttørre udenfor direkte sollys.

Det kan være nødvendigt efter behov at afkalke fugterkammeret med klar husholdningseddike. Husk rengøring med opvaskemiddel efterfølgende.

Hvis du skal ud at rejse med fly, skal du have et flybrev med dig. Dette har du fået ved udleveringen af CPAP-apparatet.

Udstyret skal medbringes som håndbagage, da apparatet ikke tåler minusgrader eller den hårdhændede behandling, som den indcheckede bagage nogle gange får.

I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at have et ekstra stik med til strømforsyningen, da det kun er et 2-bensstik, der sidder på ledningen.

Apparatet kan medbringes i bil, båd og campingvogn. Dette kræver en adapter, som er ekstraudstyr og kan købes direkte ved apparatets producent.

Kontrol uden lægeligt kørselsforbud

Efter 1-2 måneder tilbydes du en kontrol, hvor vi taler om, hvordan det går med behandlingen, og om du kan mærke en bedring. Kontrollen kan foregå via telefon eller ved fremmøde i klinikken.

Går alt som det skal, vil du fremadrettet modtage et brev 1 gang årligt, hvor vi minder dig om, hvordan du kontakter os, hvis du har brug for råd og vejledning.

Kontrol med lægeligt kørselsforbud

Efter 1-2 måneder kommer du til kontrol, hvor vi taler om, hvordan det går med behandlingen, og om du kan mærke en bedring. Vi aflæser samtidig dine data på maskinen.

For at få ophævet dit lægelige kørselsforhold, skal du opfylde Sundhedsstyrelsens anbefalinger til bilkørsel og søvnapnø. Det vil sige, at du i en periode på 4 uger skal bruge CPAP-apparatet i minimum 4 timer hver nat i mindst 70 procent af tiden.

Har du erhvervskørekort, indkaldes du til årlig kontrol.

Har du almindeligt kørekort, indkaldes du til kontrol hvert 3. år og får i de mellemliggende år et brev fra os, som minder dig om, hvordan du kontakter os ved behov – alt afhængig af, hvad du har brug for.

Husk altid at tage dit CPAP-apparat og din maske med ved hvert kontrolbesøg samt at have en aftalt tid, før du møder op.

Det er muligt at fjernaflæse dine behandlingsdata, hvis dit CPAP-apparat er opsat til en telemedicinsk løsning.

Det er den, hvis du har en ResMed S10, ResMed S11 eller en Dreamstation 2.

Hvis din masker går i stykker, skal du henvende dig til Forsyning & Service hos Aarhus Universitetshospital – se under "Bestilling af udstyr" eller "Kontakt".

Der kan være flere årsager til, at din maske er utæt. Det kan blandt andet skyldes forkert størrelse, manglende tilpasning eller at masken er slidt.

Hvis du har spørgsmål i forhold til din maske, bedes du kontakte en sygeplejerske i vores telefontid (se under Kontakt).

Når du er i behandling, kan du få gener som tørhed, tilstoppet næse, løbenæse og nysen. Det kan skyldes irritation af slimhinderne på grund af udtørring eller allergi. For at afhjælpe det, kan der kobles en fugter til dit CPAP.

Hvis ikke det er tilstrækkeligt, kan du prøve at bruge en næsespray med binyrebarkhormon (fås i håndkøb) og/eller næseolie, der beskytter mod udtørring af næseslimhinderne (fås også i håndkøb).

Har du allergi, kan du få allergifiltre til dit CPAP-apparat.

Oplever du gener fra næsen, fx allergi, betændelse, skorpedannelse eller forkølelse, anbefaler vi at skylle næsen med saltvand. Du kan købe hjælpemidler til næseskylning på apoteket.

Hvis du har problemer med, at apparatet går ud, kan det skyldes en løs forbindelse ved strømforsyningen.

Har du problemer med, at apparatet larmer, kan det være, at det trænger til at blive skiftet ud med et nyt.

Hvis du oplever disse problemer, skal du kontakte os.

CPAP-apparatet regulerer helt automatisk lufttrykket natten igennem efter dit behov. Det betyder, at hver gang dine luftveje lukker til, stiger trykket og på den måde holder lufttrykket dine luftveje åbne, så du ikke holder pauser i vejrtrækningen.

Hvis du vågner ved trykstigningen, kan du trykke på Start/Stop-knappen, hvorefter maskinen starter forfra ved det lave tryk.

Har du et Philips- eller et Prisma Smart-apparat, kan du trykke på knappen med trekanten på, og lufttrykket falder med det samme til dit starttryk.

Hvis du gentagne gange vågner i løbet af natten på grund af trykstigninger, kan det i nogle tilfælde hjælpe at sænke makstrykket lidt. Det gøres kun efter aftale med en sygeplejerske.

Du kan selv bestille nyt udstyr 1 gang om året. Det gøres ved at kontakte Forsyning & Service hos Aarhus Universitetshospitalet – se under "Bestilling af udstyr" eller "Kontakt".

Hvis masken ikke passer på slangen, skyldes det, at der sidder en hvid eller grå plastikstuds inde i slangen. Denne hører til den gamle maske og tages ud i forbindelse med udskiftning af maske.

Den fjernes ved at sætte den gamle maske på og "knække" slange og maske fra hinanden.

Har du problemer med, at fugteren ikke giver dig fugt nok, kan det hjælpe at ændre indstillingen for at øge fugterniveauet.

Det varierer, hvor meget vand fugteren bruger, men hvis vandniveauet slet ikke falder, og varmelegemet ikke bliver lunt, kan fugteren være defekt.

Oplever du dette problem, skal du kontakte os i telefontiden.

Vi fraråder, at du bruger vand fra kondenstørretumbler til din fugter, da det kan indeholde skimmel samt sæbe- og parfumerester.

Ønsker du at aflyse eller ændre din tid, skal du kontakte sekretæren i søvnklinikken på tlf. 78 41 60 10. Det er muligt på hverdage fra kl. 9.00-13.00.

Hvis du skal ud at rejse med fly, skal du have et flybrev med dig. Dette har du fået ved udleveringen af CPAP-apparatet.

Udstyret skal medbringes som håndbagage, da apparatet ikke tåler minusgrader eller den hårdhændede behandling, som den indcheckede bagage nogle gange får.

I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at have et ekstra stik med til strømforsyningen, da det kun er et 2-bensstik, der sidder på ledningen.

Apparatet kan medbringes i bil, båd og campingvogn. Dette kræver en adapter, som er ekstraudstyr og kan købes direkte ved apparatets producent.

Ved indlæggelse eller operation på hospitalet, skal du altid have dit CPAP-apparat med, så du kan sove med det ligesom derhjemme.

Før en operation er det vigtigt, at du fortæller narkoselægen eller narkosesygeplejersken, at du har søvnapnø.

I tilfælde af indbrud eller tyveri af dit udstyr, skal du kontakte Søvnklinikken.

Nej, der er intet regelmæssigt eftersyn af dit CPAP-apparat.

Nogle apparater kan melde om "overskrevet levetid". Det betyder ikke noget for funktionen af apparatet, så længe den blæser som den plejer, og du føler dig godt behandlet.

Hvis du oplever problemer med dit CPAP-apparat, er du velkommen til at kontakte os.

Hvis du ønsker at afslutte din behandling med CPAP, skal du kontakte os.

Det er muligt at fjernaflæse dine behandlingsdata, hvis dit CPAP-apparat er opsat til en telemedicinsk løsning.

Det er den, hvis du har en ResMed S10, ResMed S11 eller en Dreamstation 2.