Det er vigtigt, at du starter med at dryppe øjet/øjnene, der skal opereres med Diclofenacnatrium og Dexamethason dagen før operationen og i de efterfølgende 3 uger. Dryp også om morgenen på operationsdagen.
Dryp med 1 dråbe af hver slags 3 gange dagligt. Dryp med de forskellige dråber med 5 minutters mellemrum.
Hvis du er i tvivl om, hvilket øje der skal opereres næste dag, kan du læse det i brevet med operationstider, som du har fået tilsendt. Hvis du skal opereres på begge øjne samme dag, skal du dryppe begge øjne.
Dråbeflaskerne må kun bruges til et enkelt øje, så skriv henholdsvis højre eller venstre på flaskerne, så du holder dem adskilt.
Vejledning i øjendrypning:
- Vask dine hænder, inden du begynder med øjendrypningen
- Fjern beskyttelseshætten og læg den på en ren overflade
- Med en vattampon trækkes nedre øjenlåg nedad, mens du ser opad (du kan eventuelt ligge ned)
- Øjendråbeflasken holdes foran øjet
- Undgå at spidsen på øjendråbeflasken rammer øjenlåget eller øjet
- Med et let tryk presses 1 dråbe frem, som skal lande i nedre øjenlågsfold
- Eventuelle overskydende øjendråber tørres af med en vattampon
- Tør fra øjenkrogen og udefter på øjenlåget
- Undgå at trykke på øjet