Holdningsøvelse
Stå op med armene hængende ned langs siden og fald let forover. Slap af i ryg- og skuldermuskulatur. Ret dig herefter op og skyd brystet frem samtidig med, at du fører skuldrene en anelse bagud.
Formålet med øvelsen er, at du bliver mere bevidst om din holdning. Du skal forsøge at rette dig op og holde denne stilling, når du sidder, går og står.
Se øvelsen på video – tryk på billedet:
Øvelser der fremmer blodcirkulation og modvirker hævelse
Du skal mindst 4 gange dagligt tage armen ud af slyngen og gennemføre nedenstående øvelser.
Øvelse 1
Bøj og stræk fingrene helt. Klem eventuelt på en lille bold.
Gentag 25 gange.
Se øvelsen på video – tryk på billedet:
Øvelse 2
Bøj albuen 90 grader. Vend håndfladen skiftevis op og ned.
Gentag 10-15 gange.
Se øvelsen på video – tryk på billedet:
Øvelse 3
Liggende, siddende eller stående: Bøj og stræk albuen helt på den opererede arm.
Gentag 10-15 gange.
Se øvelsen på video – tryk på billedet:
Øvelse 4
Træk skuldrene op mod ørerne, hold spændingen et par sekunder, sænk dem helt og slap af.
Gentag 10 gange.
Se øvelsen på video – tryk på billedet:
Øvelse 5
Bøj hovedet til siden, så øret føres ned mod skulderen. Mærk at musklerne strækkes på modsatte side. Hold stillingen et par sekunder og skift til modsatte side.
Gentag 10 gange.
Se øvelsen på video – tryk på billedet:
Følgende øvelse laves først ved 1. besøg hos fysioterapeuten
Øvelse 6
Læg hænderne på lårene. Læn kroppen fremad, mens hænderne glider langs ydersiden af benene ned mod tæerne.
Ret dig op, mens hænderne glider tilbage på lårene igen.
Se øvelsen på video – tryk på billedet: