Vær opmærksom på
- Ring hvis du bliver syg eller får sår i huden, hvor du skal opereres. Det gælder de sidste 4 uger op til din operation
- Hold pause med naturlægemidler 14 dage før din operation
- Får du blodfortyndende medicin (bortset fra hjertemagnyl), kontakter vi dig, hvis du skal holde pause
- Stop med at spise 6 timer før – stop med at drikke 2 timer før du skal møde på hospitalet
- Tag ikke medicin den dag du skal opereres – medmindre du har aftalt andet med os
Forbered dig på:
- Hvordan du skal klare dig, når du kommer hjem, fx bad, påklædning, indkøb og indretning i hjemmet
- At du skal bestille hjælpemidler mindst 7 dage før, du skal opereres
- At være fysisk aktiv op til operationen, da det gør din genoptræning lettere
- At du får brug for smertestillende medicin efter din operation
- At veksle mellem aktivitet og hvile, når du kommer hjem
- At du skal være sygemeldt efter din operation
BEMÆRK! Punkterne herover er en kort opsummering. Vi anbefaler, at du læser hele vejledningen.
Forbered dig til operationen

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Operationen kan blive udsat, hvis:
- Du bliver syg
- Du har haft betændelse eller sår de sidste 4 uger op til din operation
- Du får feber
- Du bliver forkølet
- Du får udslæt, bumser eller insektstik i området, hvor du skal opereres
- Du har fået foretaget tandoperation/rodbehandling 4 uger op til din operation
Du skal kontakte forløbskoordinatoren, så vi kan aftale den videre plan.
Kontakt din egen læge i god tid inden operationen, hvis:
- Du har forhøjet blodtryk, feber, diarré
- Du i øvrigt ikke føler dig rask
Vær opmærksom ved vaccination
Vi anbefaler, at du ikke bliver vaccineret 1 uge før og 2 uger efter operationen, da lette symptomer efter vaccinationen kan misfortolkes som tegn på betændelse.
Det er vigtigt, at du overholder nedenstående fasteregler. Din operation bliver aflyst, hvis du ikke overholder fastereglerne.
Stop med at spise 6 timer før - stop med at drikke 2 timer før
- Du må ikke spise eller drikke mælk eller juice med frugtkød, fx appelsinjuice, de sidste 6 timer før dit mødetidspunkt.
- Du må drikke vand, saftevand, te og kaffe uden mælk indtil 2 timer før dit mødetidspunkt.
- Drik gerne 2 glas sød saft 2 timer før dit mødetidspunkt. Saftevandet modvirker kvalme og utilpashed før og efter operationen.
Hvis du har diabetes, skal du følge den aftale, du har lavet med personalet. - Husk: De sidste 2 timer før dit mødetidspunkt må du intet indtage. Du må heller ikke ryge, bruge e-cigaretter, skrå eller snus, og vi anbefaler at du heller ikke tygger tyggegummi.
- Du skal ikke faste længere tid, end der står her. Hvis du faster for længe, kan du bl.a. blive dehydreret og opleve ubehag.
Du må ikke tage medicin hjemmefra på operationsdagen med mindre, det er aftalt med personalet på hospitalet.
Du skal medbringe al din medicin i original emballage – ikke i doseringsæsker.
Kontakt os ved ændringer
Kontakt din forløbskoordinator, hvis der før din operation sker ændringer i din medicin eller helbredstilstand.
Telefonnummeret finder du under afsnittet "Kontakt".
Nogle naturlægemidler kan være blodfortyndende. Tager du blodfortyndende naturlægemidler eller kosttilskud, bør du holde pause i 14 dage inden din operation. Det kan for eksempel være baldrian, ephedra, fiskeolie, ginko, ginseng, hvidløgspulver og ingefær.
Er du i tvivl, er du velkommen til at kontakte din forløbskoordinator.
Det er vigtigt, at din mave er velfungerende, så det ikke bliver til et problem efter operationen.
Læs mere om forstoppelse, behandling og symptomer på www.hemidt.dk/1127507.
Tag et grundigt bad og vask håret om morgenen på din operationsdag for at forebygge infektioner. Du skal vaske dig grundigt i de områder, der er markeret på tegningen. Tør dig med et rent håndklæde.
Før badet skal du rense dine negle omhyggeligt og fjerne neglelak. Vi anbefaler, at du ikke har kunstige negle eller lignende på.
Lad være med at smøre dig ind i creme efter badet og tag ikke makeup på. Du må ikke have smykker, piercinger eller kontaktlinser på. Lad smykker og andre værdigenstande blive hjemme.
Vi fjerner hårvækst i det område, hvor du skal opereres, når du møder. Du må ikke selv fjerne hår hjemmefra på grund af risikoen for at lave sår.
Tag rent, varmt og behageligt tøj på.
Ring i god tid før din operation til Ergoterapien på telefonnummer:
78 41 76 04, mandag - onsdag samt fredag kl. 12.45 - 13.45.
Her vil du sammen med en ergoterapeut få en samtale om hvilke hjælpemidler, der kan være relevant for dig at låne.
Efter din operation skal du gå ved to krykker.
Du bør overveje hvilke hjælpemidler, du ellers kan få brug for.
Det kan være en god idé at låne hjælpemidler, som du kan anvende hjemme, hvis du selv skal tage bukser og strømper på.
Måske vil du også have glæde af en forhøjer til WC'et, så du lettere kan sætte/rejse dig.
Når dit behov for hjælpemidler er afklaret, bestiller vi de relevante hjælpemidler for dig på dit hjemsygehus, hvor du selv skal sørge for at afhente disse.
Orienter dig gerne i nedenstående videoer, så du ved hvordan hjælpemidlerne til påklædning anvendes.
I de første 3 måneder efter din operation, skal du overholde nedenstående bevægeregler:
![]() |
![]() |
Du må ikke dreje foden indad. | Opsamling skal ske mellem fødderne. |
Du må ikke krydse benet over kroppens midtlinje.
Når du ligger på siden, skal du have en pude mellem dine knæ.
En livslang anbefaling er at anvende frøstilling, når du bøjer dig forover.
Du skal benytte frøstilling, når du bøjer dig forover – se eksempel herunder.
Det vil sige, at du skal dreje knæ og fødder ud til siden, og altid arbejde på indersiden af benene, når du bukker dig ned, for eksempel når du skal samle noget op fra gulvet.
Se film om bevægerestriktioner efter hofteoperation
Når man får udskiftet protesedele, kan der være forskel i bevægerestriktionerne, den tilladte belastning, samt hvor længe de skal overholdes. Du informeres af den opererende læge, om du skal tage dette hensyn.
Hvis du ikke må bøje mere end 90 grader, skal du være opmærksom på nedenstående:
-
Når du tager sko eller strømper på, skal du have hjælp af en anden person, eller bruge de dertil egnede hjælpemidler som skohorn eller strømpepåtager.
-
Når du skal samle noget op fra gulvet i stående stilling, skal du føre det opererede ben bagud, så du ikke overskrider vinklen på de 90 grader.
-
Når du skal samle noget op fra gulvet, må du ikke læne dig forover. Du skal i stedet for bruge din gribetang.
-
Brug skråkile i bilen. For at komme ind og ud af bilen, skal sædet køres langt tilbage og ryglænet lægges ned. Herefter læner du kroppen bagud, mens du fører det opererede ben ind eller ud af bilen. Det kan gøre bevægelsen nemmere, hvis du lægger en plastikpose på skråkilen. Herefter retter du sæde og ryglæn på plads, og fjerner plastikposen.
-
Hvis du træner på motionscykel, skal du være opmærksom på indstilling af styr og sæde. Låret må ikke komme over vandret, når du holder ved styret.
Efter det angivne antal uger kan du gradvist begynde at bevæge benet frit. Vær opmærksom på at respektere eventuel ubehag.
Efter ophør af bevægerestriktioner anbefaler vi, at du benytter frøstillingen resten af livet.
I de første 3 måneder efter din operation, skal du overholde nedenstående bevægeregler:
![]() |
![]() |
Du må ikke dreje foden indad. | Du må ikke samle op fra gulvet. |
![]() |
![]() |
Du må ikke krydse benet over kroppens midtlinje.
Når du ligger på siden, skal du have en pude mellem dine knæ.
Du kan få brug for hjælp til for eksempel indkøb, madlavning og rengøring efter operationen. Derfor kan det være en god idé at have en aftale med en person, der kan hjælpe dig.
Det er en god idé, at du forbereder dig inden operationen – især hvis du bor alene. Det kan du gøre ved for eksempel at:
- Planlægge indkøb og mad
- Indrette dig, så du nemt kan hvile og komme omkring i dit hjem
- Købe en doseringsæske til din medicin
- Aftale eventuel hjælp til personlig pleje og påklædning
Vi anbefaler, at du har en person, der kan deltage i forbindelse med din udskrivelse. Det foregår oftest om formiddagen.
Lav en aftale med dine pårørende om, hvem der skal hente dig.
Du må gerne være passager i privat bil, men du må ikke selv køre.
Hvis du skal køre langt, er det en god ide at holde pauser undervejs, hvor du kommer ud og strækker benene.
Læs om reglerne for kørsel med patientbefordring på befordring.rm.dk.
Begynd at træne dagligt med øvelserne allerede inden din operation. Jo bedre din fysiske tilstand er, og jo bedre kendskab du har til øvelserne, des nemmere vil du komme i gang igen efter din operation.
Efter operationen anbefaler vi dig, at du dagligt kommer ud at gå en tur. Start gerne op med dette i det omfang, det er muligt allerede inden din operation.
Cykling på kondicykel er et rigtig godt supplement til din daglige træning. Vi anbefaler derfor, at du anskaffer dig en kondicykel, hvis det er muligt.
Det er en god idé at have 2 isposer klar i fryseren til brug efter operationen. De bruges til at lindre ømhed og uro i det opererede område.
Du kan købe isposer i en sportsforretning eller på apoteket.
Du kan også selv lave en ispose af en frysepose med fast brun sæbe. Posen skal lukkes tæt, gerne i en ekstra pose, da sæben kan irritere, hvis den kommer på huden.
Sådan bruger du isposen
Læg et stykke stof mellem isposen og huden, så det ikke er for koldt.
Brug isposerne i højst 20 minutter ad gangen og med mindst 2 timers mellemrum.
Kost, rygning, alkohol og motion har alle betydning for et godt resultat af en operation, og din egen indsats er vigtig for det endelige resultat af din operation.
Kost
Spis sundt og varieret kost før og efter operationen for at dit sår kan hele bedst.
Protein er kroppens byggesten. De bruges til at hele såret, holde musklerne i gang og styrke dit immunsystem.
Har du nedsat appetit eller har en kronisk sygdom, skal du være ekstra opmærksom på at få ekstra proteiner.
Protein findes i:
- Fisk, kød og æg
- Bønner og linser
- Mælkeprodukter
- Solsikkekerner, peanuts, pistacienødder, mandler og nødder
- Broccoli, rosenkål og grønkål
Rygning
Rygning kan give komplikationer efter operationen, fx at såret heler dårligere, større risiko for betændelse eller hjerte- og lungeproblemer.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du ikke ryger 6 uger før din operation og 4 uger efter.
Hvis du ønsker at holde op med at ryge, er der dobbelt chance for succes, hvis du får hjælp af professionelle. Det kan du få hos din læge eller i sundhedshuse i din kommune.
Regionshospitalet Silkeborg er røgfrit.
Alkohol
Hvis dit alkoholforbrug er større end Sundhedsstyrelsens anbefalinger, har du større risiko for komplikationer som for eksempel lungeproblemer, betændelse og dårlig sårheling.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne over 18 år højst drikker 10 genstande om ugen og højst 4 genstande på sammen dag.
Alkohol kan forstærke virkningen af smertestillende medicin. Vær åben omkring dit eventuelle forbrug, så kan vi bedst hjælpe dig.
Motion
Dyrk motion eller bevæg dig i det omfang, du kan, fx gåture, svømning eller cykling.
Vi kan henvise dig til et sundhedstilbud, hvis du har behov for ændring af din livsstil.
Aktiviteter
Du må genoptage daglige gøremål, når du kan udføre disse, uden at få vedvarende smerter efterfølgende.
Det er vigtigt, at du veksler mellem forskellige former for aktiviteter og hvile.
På operationsdagen

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Du skal opereres i rygbedøvelse. Du er fuldstændig smertedækket fra navlen og ned i begge ben.
Når du ankommer til operationsgangen, modtages du af en sygeplejerske. Du får overvågning på, som måler blodtryk, puls og iltindhold i blodet under operationen, og du får anlagt et tyndt plastikrør på din håndryg til væske og eventuelt antibiotika.
Rygbedøvelsen anlægges i lænderegionen, mens du sidder på operationslejet.
Du bliver vasket af med iskoldt sprit. Du får lokalbedøvelse, der svier og spænder lidt, hvorefter medicinen gives med en tynd nål. Du vil kort efter mærke en varme i bagdelen og i benene, og de føles tunge.
Fra vi modtager dig, og til bedøvelsen er anlagt, går der cirka 10-30 minutter.
Du kan ikke se noget af operationen, men du kan høre lydene. Ønsker du ikke at høre noget, kan vi give dig musik i ørerne og sovemedicin, så du blunder under hele operationen.
Efter operationen køres du til opvågningsafsnittet. Her er der en opvågningssygeplejerske omkring dig hele tiden.
Du køres tilbage til afdelingen, når du kan begynde at bevæge dine fødder og ben igen.
Bivirkninger og gener ved rygbedøvelse:
- Efter anlæggelse af rygbedøvelsen, kan dit blodtryk falde. Det vil du opleve som ubehag og kvalme. Ubehaget fjernes let ved at du får medicin i droppet. Det får blodtrykket til at stige igen.
- Du kan opleve smerter der, hvor rygbedøvelsen er anlagt. Smerterne forsvinder igen efter få dage.
- Sjældent kan der forekomme hovedpine, der skyldes rygbedøvelsen. Hovedpinen mærkes mest, når du rejser dig op og kan være helt væk, når du ligger ned. Du vil mest mærke hovedpinen i nakke og baghoved. Oplever du hovedpine efter operationen, skal du sige det til sygeplejersken. Vi kan behandle hovedpinen med smertestillende medicin, sengeleje og rigeligt med væske.

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
I fuld bedøvelse sover du dybt og mærker ingen smerter under operationen.
Den bedøvende medicin sprøjtes ind i blodet via et tyndt plastikrør i håndryggen.
Du får overvågningsudstyr på, som måler blodtryk, puls og iltindhold i blodet under operationen.
Lige efter operationen kommer du på opvågningsafsnittet, hvor der er en person omkring dig hele tiden. Du kan føle dig døsig og omtumlet i timerne efter, at du er vågnet.
Nogle oplever kvalme og opkastning. Det kan vi ofte afhjælpe med medicin.

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Du skal forvente at være indlagt i 1-2 dage.
Vi planlægger, hvornår du kan komme hjem, sammen med dig. Det er en god idé, hvis din støtteperson deltager ved udskrivelsen for bedre at kunne støtte dig derhjemme.
Skriv eventuelle spørgsmål ned, så du kan få dem afklaret, inden du skal hjem.
Når vi vurderer, om du er klar til at komme hjem, ser vi blandt andet på:
-
At du selv kan gå i bad og tage tøj på, eller kan få hjælp til det
-
At du oplever dine smerter er acceptable
-
At det ikke siver mere end forventet fra dit operationssår
-
At du ved, hvordan du skal træne og kan udføre øvelserne i dit træningsprogram
Om operationen
Det kan for enkelte hoftepatienter blive nødvendigt at skifte nogle eller alle protesedelene ud på grund af:
- Slid af protesedele
- Løsning af hofteskål eller lårbensprotese
- Manglende stabilitet af hofteleddet eller ledskred
- Smerter
- Betændelse
Operationen foregår ved, at kirurgen åbner ind til hofteleddet oveni det tidligere operationsar.
Operationen varer op til 90 minutter.
Under operationen tager kirurgen rutinemæssige vævsprøver, og som oftest skal du have antibiotisk (penicillin) behandling, indtil du får svar på prøverne eller til dit sår er tørt.
Det kræver ikke, at du er indlagt i længere tid, da du vil få behandlingen som tabletter derhjemme.
En hofteprotese består af 2 dele:
- Protesedelen i hofteskålen
- Protesedelen bestående af lårbenshalsen med ledhoved, som fæstnes i lårbenet
Chancen for et godt resultat bliver meget bedre, hvis du tager hensyn til din hofte, overholder bevægerestriktionerne de første 3 måneder og bruger frøstilling, når du bøjer dig forover.
Når du får udskiftet protesedele, kan der være forskel i bevægerestriktionerne og den tilladte belastning samt hvor længe de skal overholdes.
Du bliver informeret af den opererende hoftekirurg, om du skal tage andre hensyn.
Læs eventuelt mere under afsnittet "Hvis du ikke må bøje mere end 90 grader i hoften i 3 måneder".
Ved alle operationer er der risiko for komplikationer, og ved udskiftning af protesedele er risikoen stort set det samme, som ved en førstegangsoperation.
-
Den alvorligste komplikation er infektion. Det ses ved under 1 procent af operationerne. Symptomerne vil være rødme, hævelse, varme, smerter og feber. Kontakt forløbskoordinatoren, hvis du får disse symptomer. Kontakt ikke din egen læge.
-
Årebetændelse skyldes en blodprop i de dybe vener i benet. Symptomer er hævelse, rødme og ømhed/smerter i benet. Det kræver hurtig lægebehandling og skal behandles med blodfortyndende medicin.
-
Hoften kan gå af led den første tid efter operationen, da muskler og ledkapsel vil være svagere end vanligt. Går hoften af led, skal du ringe 112 for at blive kørt på hospitalet.
-
Påvirkning af nerven i lægbenet (dropfod) vil medføre forstyrrelser i følesansen på foden og manglende evne til at bevæge foden opad. Det vil påvirke din gang. Det er en sjælden komplikation, som oftest forsvinder igen.
-
Får du en betændelsestilstand i kroppen, eksempelvis halsbetændelse, lungebetændelse eller anden bakteriel tilstand, bør du altid kontakte din praktiserende læge med henblik på behandling med penicillin. Der kan opstå betændelse omkring protesen lang tid efter operationen, hvis du går med en ubehandlet betændelsestilstand. Det skyldes som oftest, at bakterier bliver ført hen til hofteprotesen gennem blodet fra et sted i kroppen, hvor der er betændelse.
-
Ved operationen bestræber vi os på at gøre benene lige lange. Det er dog vigtigere, at hofteleddet er stabilt. Derfor kan der i enkelte tilfælde opstå benlængdeforskel – også efter operationen. Det vil sjældent være forbundet med ubehag, og der kan kompenseres med indlæg i skoene eller sålforhøjer. Hvor stor forskellen er, kan vi oftest først vurderere efter 3 måneder, når der er kommet mere bevægelighed i hoften.
Efter operationen
Du kommer hurtigt ud af sengen for at undgå komplikationer. Vi forventer, at du kommer op at sidde, stå og gå samme dag, som du er opereret.
De første gange du skal op, må du ikke gå alene, men skal følges af en fra personalet.
Du må støtte fuldt på det opererede ben, så snart du har følelse i benene.
For at mindske hævelse omkring såret, er det godt at ligge på den opererede side – også selvom det kun er kort tid af gangen.
Dit ben vil hæve op efter operationen. Du skal derfor hvile i 30 minutter 3-4 gange dagligt, hvor du ligger på ryggen med benene over hjertehøjde. Det modvirker hævelse og vil virke smertelindrende.
Hvis benet hæver meget, bør du hvile mere og lave færre aktiviteter.
Lav gerne venepumpeøvelser, mens du ligger med benene højt, da det øger blodcirkulationen i benene og kan afhjælpe hævelse.
Tryk på billedet for video.
Vip med fødderne op og ned i mindst 1 minut. Gør det mange gange om dagen.
Tryk på billedet for video.
Spænd ballerne og pres knæene ned i madrassen. Hold spændingen i 5 sekunder og slip igen.
Under din indlæggelse skal du både øve dig i at kunne klare dig derhjemme og træne med øvelser.
En fysioterapeut instruerer dig i at gå med stokke, gå på trapper, træne med øvelser og eventuelt brug af motionscykel. Sammen lægger I en plan for den videre træning.
Det er vigtigt, at du selv tager ansvar for at øve almindelige daglige aktiviteter som påklædning, at komme ud og ind af sengen, gå til og fra toiletbesøg.
Genoptræning
Du skal gå i gang med dit øvelsesprogram samme dag eller dagen efter operationen.
Vi anbefaler, at du tager smertestillende medicin inden træningen, hvis det er nødvendigt.
Din egen indsats i genoptræningen er vigtig for det endelige resultat af din operation.
Ved behov får du en henvisning til genoptræning i din hjemkommune (en genoptræningsplan).
Du skal i starten cykle med lav modstand med henblik på at træne bevægelighed og øge cirkulationen i hofteleddet. Øg modstanden løbende, når du kan.
Start med at cykle 5-10 minutter 1-2 gange dagligt, hvorefter tiden langsomt kan øges.
Vær opmærksom på, at cyklen er indstillet, så den passer til dig.
Se øvelsen på video – tryk på billedet:
Du skal lave øvelserne herunder de første 3-4 uger. Du bliver instrueret i øvelserne, mens du er indlagt.
- Du skal træne 2 gange dagligt
- Du skal lave øvelserne langsomt
- Du må gerne kunne mærke en vis træthed og ømhed i musklerne, men du må ikke få ondt
Udstrækning
Lig på maven i 5-10 minutter for at strække ud over hoften. Du kan øge strækket ved at skubbe dig op på albuerne.
Se øvelsen på video – tryk på billedet:
Hvis du ikke kan ligge på maven, kan du lave udstrækningen stående.
Sæt det opererede ben bagud med tæerne i gulvet med hælen løftet.
Du skal have lige meget vægt på benene. Ret dig godt op i overkroppen og skub hoften frem. Mærk stramningen på forsiden af hoften.
Hold gerne strækket i 30 sekunder. Gentag øvelsen 2-3 gange.
Se øvelsen på video – tryk på billedet:
Bevæg benet ud til siden
Bevæg det opererede ben længst muligt ud til siden. Foden skal pege lige frem og ikke røre gulvet.
Hold overkroppen i ro. Gentag 10 gange. Lav herefter øvelsen med det raske ben.
Se øvelsen på video – tryk på billedet:
Løft benet op foran dig
Løft det opererede ben længst muligt op foran dig med knæet bøjet. Hold overkroppen i ro og gentag 10 gange.
Lav herefter øvelsen med det raske ben.
Se øvelsen på video – tryk på billedet:
Bevæg benet bagud
Bevæg det opererede ben længst muligt bagud. Foden skal pege ligefrem og må ikke røre gulvet. Hold overkroppen i ro og gentag 10 gange.
Lav herefter øvelsen med det raske ben.
Se øvelsen på video – tryk på billedet:
Du bliver instrueret i øvelserne herunder til kontrollen 3-4 uger efter din operation.
Balance
Stå på det opererede ben med let bøjet knæ. Sørg for at bækkenet holdes lige. Øv dig i at holde balancen gerne op til 1 minut.
Øvelsen gøres sværere ved for eksempel at:
- Lave en lille knæbøjning
- Bevæge modsatte ben frem og tilbage
- Svaje frem og tilbage i kroppen
Se øvelsen på video – tryk på billedet:
Udstrækning
Lig på maven i 5-10 minutter for at strække ud over hoften. Du kan øge strækket ved at skubbe dig op på albuerne.
Se øvelsen på video – tryk på billedet:
Hvis du ikke kan ligge på maven, kan du lave udstrækningen i stående.
Sæt det opererede ben bagud med tæerne i gulvet med hælen løftet. Du skal have lige meget vægt på benene.
Ret dig godt op i overkroppen og skub hoften frem. Mærk stramningen på forsiden af hoften.
Hold strækket i 30 sekunder. Gentag øvelsen efter en lille pause.
Se øvelsen på video – tryk på billedet:
Styrketræning
For at øge din muskelstyrke, skal du træne med modstand, hvorfor du skal have en elastik omkring anklerne. Elastikken får du udleveret til din kontrol hos fysioterapeuten.
-
Du skal lave styrketræning hver 2. dag
-
Du skal tage så mange gentagelser af hver øvelse, som du kan
-
Udfør øvelserne langsomt, så hver øvelse varer 5 sekunder
-
Når du kan tage 20 gentagelser af mindst 2 af øvelserne med det opererede ben, skal du skifte til en stærkere elastik
-
De første 1-2 uger skal du kun tage øvelserne igennem 1 gang
-
Efter 1-2 uger skal du alle øvelserne igennem 2 gange pr. træning (det vil sige, at når du har været alle øvelserne igennem én gang, så holder du et par minutters pause og tager dem alle igen)
Træn hoftens yderside
Bevæg det opererede ben længst muligt ud til siden. Foden skal pege lige frem og ikke røre gulvet. Hold overkroppen i ro. Tag så mange gentagelser du kan.
Lav herefter øvelsen med det raske ben.
Se øvelsen på video – tryk på billedet:
Træn hoftens forside
Stå på elastikken på det raske ben. Løft med bøjet knæ det opererede ben så højt op du kan. Hold overkroppen i ro og gentag så mange gange, du kan.
Lav herefter øvelsen med det raske ben.
Se øvelsen på video – tryk på billedet:
Træn ballemusklen
Bevæg det opererede ben så langt bagud, du kan. Foden skal pege lige frem og ikke røre gulvet. Hold overkroppen i ro og gentag så mange gange, du kan.
Lav herefter øvelsen med det raske ben.
Se øvelsen på video – tryk på billedet:
Træn ballemuskler og lårets forside
Brug en stol, der ikke er er for lav de første 6 uger. Alternativt kan du lægge en tyk hynde eller pude på stolen.
Stå med let afstand mellem fødderne. Læg armene over kors. Sæt dig langsomt ned, så du akkurat rører stolen, og rejs dig op igen.
Tag så mange gentagelser, du kan.
Se øvelsen på video – tryk på billedet:
Under indlæggelsen vurderer fysioterapeuten sammen med dig, hvilket ganghjælpemiddel du har brug for. De fleste klarer sig med 2 stokke.
Efter operationen anbefaler vi dig, at du dagligt kommer ud at gå en tur. Start gerne op i det omfang det er muligt allerede inden din operation.
Gangtræningen handler om at gå jævnt uden at halte, og ikke om at gå langt.
Du må skifte fra 2 stokke til 1 stok, når du kan gå med 1 stok, uden at halte og uden at få mere ondt. Du skal bruge stokken ved den ikke-opererede side.
Du må gå helt uden stok, når du kan dét, uden at halte og uden at få mere ondt.
Der er ingen begrænsning på, hvor langt du må gå. Dog skal du tage hensyn til smerter og hævelse. Øg distancen stille og roligt.
Se øvelsen på video – tryk på billedet:
Har du for mange smerter til at gå almindeligt med 2 stokke, kan du bruge teknikken i videoen herunder:
I starten skal du skåne det opererede ben ved gang på trapper.
Ved gang opad trapper skal du træde op med det ikke-opererede ben først. Derefter det opererede ben og til sidst stokken.
Ved gang nedad skal du sætte stokken og det opererede ben ned først. Derefter det ikke-opererede ben.
Du må gå på trapper med almindeligt benskifte, når det føles sikkert og ikke gør ondt.
De fleste oplever, at de kan gå normalt opad trapper før de kan gå nedad.
Se øvelsen på video – tryk på billedet:
Når du kommer hjem

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
I de første 3 måneder efter din operation, skal du overholde nedenstående bevægeregler:
![]() |
![]() |
Du må ikke dreje foden indad. | Opsamling skal ske mellem fødderne. |
Du må ikke krydse benet over kroppens midtlinje.
Når du ligger på siden, skal du have en pude mellem dine knæ.
En livslang anbefaling er at anvende frøstilling, når du bøjer dig forover.
Du skal benytte frøstilling, når du bøjer dig forover – se eksempel herunder.
Det vil sige, at du skal dreje knæ og fødder ud til siden, og altid arbejde på indersiden af benene, når du bukker dig ned, for eksempel når du skal samle noget op fra gulvet.
Se film om bevægerestriktioner efter hofteoperation
Når man får udskiftet protesedele, kan der være forskel i bevægerestriktionerne, den tilladte belastning, samt hvor længe de skal overholdes. Du informeres af den opererende læge, om du skal tage dette hensyn.
Hvis du ikke må bøje mere end 90 grader, skal du være opmærksom på nedenstående:
-
Når du tager sko eller strømper på, skal du have hjælp af en anden person, eller bruge de dertil egnede hjælpemidler som skohorn eller strømpepåtager.
-
Når du skal samle noget op fra gulvet i stående stilling, skal du føre det opererede ben bagud, så du ikke overskrider vinklen på de 90 grader.
-
Når du skal samle noget op fra gulvet, må du ikke læne dig forover. Du skal i stedet for bruge din gribetang.
-
Brug skråkile i bilen. For at komme ind og ud af bilen, skal sædet køres langt tilbage og ryglænet lægges ned. Herefter læner du kroppen bagud, mens du fører det opererede ben ind eller ud af bilen. Det kan gøre bevægelsen nemmere, hvis du lægger en plastikpose på skråkilen. Herefter retter du sæde og ryglæn på plads, og fjerner plastikposen.
-
Hvis du træner på motionscykel, skal du være opmærksom på indstilling af styr og sæde. Låret må ikke komme over vandret, når du holder ved styret.
Efter det angivne antal uger kan du gradvist begynde at bevæge benet frit. Vær opmærksom på at respektere eventuel ubehag.
Efter ophør af bevægerestriktioner anbefaler vi, at du benytter frøstillingen resten af livet.
I de første 3 måneder efter din operation, skal du overholde nedenstående bevægeregler:
![]() |
![]() |
Du må ikke dreje foden indad. | Du må ikke samle op fra gulvet. |
![]() |
![]() |
Du må ikke krydse benet over kroppens midtlinje.
Når du ligger på siden, skal du have en pude mellem dine knæ.
Det er normalt at have smerter og muskelømhed efter en operation.
Du skal ikke forvente at være fri for smerter, men du skal kunne finde ro og lave dine øvelser.
Du skal tage smertestillende medicin i en begrænset periode. Du får en medicinoversigt, der viser dig, hvordan du skal tage din medicin.
Vi vejleder dig i, hvordan du bedst stopper med behandlingen.
Udover smertestillende medicin kan du også reducere ømhed, uro og smerter ved at:
- Veksle mellem aktivitet og hvile
- Bruge ispose på det opererede område
- Bruge varmepude på ømme muskler
- Mindfulness, fx naturlyde, musik og meditation
- Tilpasse daglige aktiviteter, herunder træning
- Massage på ømme muskler
- Ligge med benene over hjertehøjde
Hvis du har brug for at tale om lindring af dine smerter, kan du ringe til os for råd og vejledning.

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Hvis du ikke har gang i maven, kan du læse, hvordan du øger medicin mod forstoppelse på www.hemidt.dk/1127507.
Smertestillende medicin, fx. morfinpræparater, kan give forstoppelse. Derfor anbefaler vi, at du bruger medicin mod forstoppelse. Mængden af medicin skal tilpasses efter, om din afføring er hård eller tynd.
Drik 2 liter væske om dagen, spis fiberrigt og bevæg dig. Det hjælper med at holde gang i maven.
Når du tager mindre smertestillende medicin, skal du eventuelt også tage mindre medicin mod forstoppelse.
Du skal forvente, at det kan væske fra operationssåret, efter du er kommet hjem.
Du har fået et sugende plaster på, som skal sidde i 14 dage.
Jo færre gange du åbner ind til såret, jo mindre risiko er der for betændelse.
Du skal kun skifte dit plaster, hvis plastret er mere end 2/3 fyldt ud eller det ikke slutter tæt (se eventuelt medgivet brugervejledning).
Kan du ikke selv få skiftet plastret ved hjælp af din støtteperson, skal du kontakte hjemmesygeplejersken som aftalt inden udskrivelsen.
Der må gerne være en plet på plastret, og du må gerne gå i brusebad med det på.
I forbindelse med udskrivelse udleveres 1 plaster.
Efter 14 dage skal du have fjernet det sugende plaster i hofteklinikken.

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Tegn på betændelse kan være pludselige smerter, feber, rødme og hævelse. Hvis du oplever dette, skal du kontakte forløbskoordinatoren eller sengeafdelingen.
Begynder det pludseligt at sive fra din hofte, efter såret har været helt tørt, skal du kontakte forløbskoordinatoren eller sengeafdelingen.
Vi anbefaler, at du altid kontakter os på hospitalet – ikke din egen læge.
Herunder finder du forklaring og eventuel handling på en række symptomer, du kan opleve efter operationen.
Grøn: Alt er normalt |
Gul: Vær opmærksom Du skal kontakte os på tlf. 78 41 61 41, hvis du oplever nedenstående. Det er muligt at kontakte os fra mandag kl. 7.00 til fredag kl. 20.30. |
Rød: Du skal vurderes af en læge |
|
Appetit |
Du har lidt nedsat appetit. Du spiser små måltider og tænker på at få ekstra protein. |
Du får ikke din medicin på grund af kvalme og/eller opkast. |
Du kan ikke holde noget i dig og/eller har blodig opkast. Kontakt din egen læge eller Lægevagten. |
Feber |
Din hofte føles varm – specielt om aftenen. Du føler, at du har feber, men du har ikke forhøjet temperatur. |
Du har feber, og du føler dig træt og sløj. Din hofte er rød og hævet – specielt omkring arret. |
Du har høj feber og kulderystelser. Det væsker fra såret, og hoften er øm og spændt. Kontakt os på tlf. 78 41 61 41. Det er muligt at kontakte os fra mandag kl. 7.00 til fredag kl. 20.30. |
Forstoppelse |
Du har gang i maven, men det er ikke helt, som det plejer. Drik rigeligt med væske. Tag afføringsmiddel som aftalt ved udskrivelsen. |
Selv om du tager afføringsmiddel, har du ikke haft gang i maven i flere dage. Du føler dig besværet af den manglende afføring, og du har for eksempel nedsat appetit og kvalme. |
Du har slet ikke gang i maven. Du har stærke smerter i maven, spændt mave, kvalme/opkast og/eller blod i afføringen. Kontakt din egen læge eller Lægevagten. |
Hævelse |
Det opererede ben er hævet, men det hjælper at ligge med det over hjertehøjde i 30 minutter mindst 3 gange om dagen. Der er blå mærker. |
Du har stærkte smerter i underbenet, som er hævet, varmt og rødt. Det hjælper ikke at ligge med benet over hjertehøjde eller tage smertestillende medicin. Der er kraftige blå mærker. |
Du har uudholdelige smerter i underbenet. Det er ømt, spændt, varmt/rødt. Du skal vurderes af en læge. Kontakt din egen læge eller Lægevagten. |
Smerter |
Du har moderate smerter i hvile og ved aktivitet. Det hjælper, når du tager din smertestillende medicin efter planen. |
Du har mange smerter i hoften. De forsvinder ikke, når du hviler dig, bevæger dig mindre og tager smertestillende medicin. |
Du har smerter i brystet og åndenød. Det kan være tegn på en blodprop. Ring 112. Du er faldet på hoften, og du har stærke smerter og kan ikke støtte på benet. Ring 112. |
Såret |
Der er en lille sivning i plasteret, men det er tørt. Du må fjerne plasteret 14 dage efter operationen. |
Det væsker så meget fra dit plaster, at du er nødt til at skifte det flere gange dagligt. |
Plasteret er fyldt med væske. Såret gaber og det væsker/bløder. Kontakt os på tlf. 78 41 61 41. Det er muligt at kontakte os fra mandag kl. 7.00 til fredag kl. 20.30. |
Træthed |
Du er træt og har et større behov for at sove, end du plejer. |
Du sover meget om dagen og har ingen kræfter. Du er svimmel, har kvalme og føler dig generelt utilpas. |
Du besvimer, har hallucinationer eller falder ofte i søvn. Kontakt os på tlf. 78 41 61 41. Det er muligt at kontakte os fra mandag kl. 7.00 til fredag kl. 20.30. |
Uro |
Du har uro i benet og det føles tungt. Det kan afhjælpes ved at gå rundt eller med smertestillende medicin. |
Du har en sovende følelse i underben og/eller fod, og du føler nedsat kraft. Du kan gå rundt og komme i seng ved egen hjælp. |
Du har nedsat følesans underben og/eller fod. Du kan ikke gå på benet, og du kan ikke komme rundt eller gå i seng ved egen hjælp. Kontakt os på tlf. 78 41 61 41. Det er muligt at kontakte os fra mandag kl. 7.00 til fredag kl. 20.30. |
Generelt gælder det, at du først må køre bil, når du ikke længere tager stærk smertestillende medicin, og når det er forsvarligt i henhold til færdselsloven. Det vil sige, at du skal have fuld kontrol over pedalskifte og kunne udføre en katastrofeopbremsning.
Du må gerne være passager.
Kontakt gerne dit forsikringsselskab i forhold til, hvordan du er stillet, inden du kører bil første gang efter din operation.
Videre forløb
-
Efter 6-8 dage skal du møde op på vores hofteklinik og have fjernet det sugende plaster. Du får tilsendt en tid i e-Boks eller pr. brev.
-
14 dage efter din operation skal du møde i vores hofteklinik og have fjernet de tråde, du er syet med. Du får tilsendt en tid i e-Boks eller pr. brev.
-
3-4 uger efter din operation indkaldes du til hoftekontrol hos en fysioterapeut. Med mindre andet er aftalt, er dette den afsluttende kontrol.
Når du får udskiftet protesedele, kan der være forskel i bevægerestriktionerne og den tilladte belastning samt hvor længe, de skal overholdes.
Du bliver informeret af den opererende hoftekirurg, om du skal tage andre hensyn.
Du kan leve en almindelig tilværelse efter operationen, og vi anbefaler, at du er fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen, så snart du kan, og at du gradvist øger, hvor meget du træner.
Din egen indsats i genoptræningen er vigtig for det endelige resultat af din hofteoperation, men du skal lytte til din krop og respektere smerter og træthed.
Udover dit genoptræningsprogram bør fysisk aktivitet indgå som en naturlig del af tilværelsen. Det kan for eksempel være:
-
Gåture/cykelture
-
Rengøring/havearbejde
-
Bevægelse på arbejdspladsen
-
Leg med børn og børnebørn
-
Gymnastik
-
Svømning (når såret er helet)
-
Styrketræning i motionscenter
-
Golf
-
Dans
Det er vigtigt, at du efter operationen vender tilbage til de aktiviteter, der er med til at give dig livskvalitet.
Du må tidligst påbegynde almindeligt løb efter 6 uger, og du må tidligst stå på ski 6 måneder efter din operation.
Sexliv
Hofteoperationen er ingen hindring for et aktivt sexliv, når du blot overholder bevægerestriktionerne i de første 3 måneder.
Du kan genoptage samlivet, når du har lyst, og kan gennemføre det uden smerterne forværres. Det er muligt, at din lyst til seksuelt samvær bliver påvirket den første tid efter operationen.
Der dukker måske nogle spørgsmål op, som er svære at snakke om. Du er altid velkommen til at henvende dig til personalet i afsnittet, hvis du har spørgsmål.
Du kommer hurtigere til kræfter efter din operation, hvis du spiser godt og får masser af protein.
Du kan opleve at få nedsat appetit, kvalme og eventuelt opkast – oftest på grund af bedøvelsen eller den smertestillende medicin.
Får du kvalme, kan det afhjælpes med kvalmestillende medicin. Du skal forsøge at spise og drikke på trods af kvalmen. Du kan også købe et armbånd mod kvalme på apoteket. Det hedder Sea Band.
Drik gerne 1,5-2 liter væske pr. døgn. Det er med til at give din krop de bedste muligheder for at komme sig efter operationen.
Hvis appetitten er lille, kan du få gode råd på www.hemidt.dk/649844.
-
Hævelse af det opererede ben. Op til et år efter operationen kan der i perioder være lidt væske i benet. Generne kan mindskes ved at fortsætte med venepumpeøvelser og ligge med benet over hjertehøjde i cirka 30 minutter 3 gange dagligt.
-
Uro i det opererede ben eller eventuelle kramper i benet – især om natten. Generne kan mindskes ved at lave venepumpeøvelser, gå lidt omkring og/eller tage ekstra smertestillende. Hvis det ikke er nok, skal du tale med din egen læge om eventuelt at få muskelafslappende medicin.
-
Misfarvningen kan ofte ses omkring operationsområdet og nogle gange helt ned i foden. Blodudtrækningerne skyldes blodansamling, hvilket er helt normalt, og det vil aftage i løbet af nogle uger.
-
Efter operationen kan foden have en tendens til at dreje lidt indad, hvilket skyldes, at musklerne på indersiden af benet er strammet op. Det vil normalt rette sig i løbet af et par måneder.
-
Huden og vævet omkring arret kan være hårdt. Let massage med hånden og hudpleje med creme kan være med til at smidiggøre huden og vævet. Start først, når såret er helt lukket efter cirka 3 uger.
-
Kliklyde fra hoften. De bliver efterhånden mindre, som musklerne omkring leddet bliver stærkere, og de har ingen betydning.
-
Hyppigere vandladning end sædvanlig, især om natten i de første uger. Det skyldes, at kroppens væskebalance justeres og eventuel ophobning af væske fra benet udskilles.
-
Humørsvingninger. Du kan opleve nogle dage, hvor du har svært ved at holde humøret oppe eller har let til tårer. Det er en naturlig reaktion på alt det, du har været igennem.
-
Træthed. Du anbefales at tage hvil i løbet af dagen samt at få ekstra proteiner gennem kosten, så længe du er træt. Du kan også indtage jerntilskud i form af jerntabletter, Kräuterblut eller spise grønne grøntsager.
-
Kløe og prikken i og omkring såret. Dette skyldes, at såret heler.
-
Varmefornemmelse i området ved hofteprotesen.
Husk! Slutresultatet efter operationen og genoptræningen ses først efter et år
Skulle du have spørgsmål i forhold til eventuelle gener efter din hofteoperation, er du altid velkommen til at kontakte forløbskoordinatoren.
Kontakt
Forløbskoordinator for hofte
Sygeplejerske Merete Frydenlund Pedersen
Tlf. 78 41 61 41
Telefontid:
- Mandag kl. 08.00-11.30
- Tirsdag kl. 08.00-11.30
- Fredag kl. 09.00-11.00
Udenfor træffetiden omstilles telefonen til Ortopædkirurgisk Afsnit.
Fysioterapien
Tlf. 78 41 76 00
Telefontid på hverdage fra kl. 09.00-13.00
Ergoterapien
Tlf. 78 41 76 04
Telefontid mandag, tirsdag, onsdag og fredag fra kl. 12.45-13.45
Ortopædkirurgisk Korttidsafsnit
Tlf. 78 41 66 00
Telefontid: Mandag kl. 7.00 - fredag kl. 20.30
Ortopædkirurgisk Afsnit
Tlf. 78 41 61 32
Telefontid: Mandag kl. 7.00 - fredag kl. 20.30
Bedøvelsesklinik
Tlf. 78 41 68 91
Telefontid mandag, tirsdag, onsdag og fredag fra kl. 8.00-10.00
Telefontid torsdag fra kl. 8.30-10.00
Gå direkte til:
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.