Det tværfaglige team, der passer dig, vurderer dagligt din synkefunktion ud fra forskellige parametre.
Der lægges en plan for, hvornår og hvordan du kommer af med røret i halsen. Vi laver blandt andet synketest, vurderer hvor meget mundvand du har, hvor vågen du er, og hvor godt du hoster.
Når du er klar tages luften ud af ballonen. I starten kort tid af gangen. Hvis du klarer det fint, øges tiden, hvor du er ”af-cuffet” i samarbejde med dig.
Når ballonen er flad, kommer der igen luft forbi dine stemmelæber og gennem mund og næse. Du får nu mulighed for at tale, smage og lugte, men det kan godt tage lidt tid, før det føles naturligt igen.
Halsen kan føles ru, og musklerne er i starten ikke helt som før.
Rør med luftballon = Cuffet trakealtube
Når du kan klare dig uden luft i ballonen 1-2 døgn i træk, skiftes røret i halsen til et glat rør.
Det er vigtigt, at du har kræfter til at hoste godt igennem, hvis noget generer i halsen. Det er også vigtigt, at du kan synke naturligt. Det glatte rør generer ikke så meget i halsen.
Efter individuel vurdering udarbejdes en plan, som er tilpasset dig og din sygdom. Målet er, at det glatte rør også fjernes.
Når tuben er fjernet, sætter vi et plaster på, og det lille hul i halsen gror sammen af sig selv på få dage.
Rør uden ballon = Glat trakealtube
Der bliver i forløbet med den glatte tube taget stilling til, om du kan begynde at starte spisetræning.
Glat trakealtube placeret i halsen