Hos din pårørende vil du måske opleve:

• Konfusion - han/hun er forvirret og kan ikke lære og huske nye ting.
• Han/hun har svært ved at koncentrere sig og bliver let uopmærksom, hvis der sker noget nyt. Din pårørende er nem af aflede.
• Impulsivitet - din pårørende gør, hvad der falder ham/hende ind, uden tanke for konsekvenserne.
• Rastløshed - din pårørende har svært ved at holde sig i ro. Hvis din pårørende kan gå kan ses hvileløs vandren, hos andre ses besvær med at finde ro for eksempel i sengen.
• Irritabilitet - han/hun bliver lettere frustreret og irritabel.
• Aggression - din pårørende har ofte en ”kort lunte” og kan pludselig blive meget vred. Dette kan komme til udtryk i både det, personen siger (for eksempel bandeord og høj tale) og gør (for eksempel bider og slår).

Lige efter en hjerneskade kan din pårørende være meget forvirret. Bevidstheden er kaotisk og usammenhængende. Han/hun kan være usikker på eller tage fejl af eksempelvis dato, tidspunkt på dagen, egen alder og adresse. Din pårørende ved måske ikke, hvor han/hun aktuelt befinder sig, og hvad der er sket.

Mange har meget svært ved at huske.

For det første husker de ofte ikke, at de har fået en hjerneskade, og hvad der er sket i en periode før skaden. Det kan dreje sig om alt fra få dage til flere år. Din pårørende taler måske om hændelser, som er sket for længe siden eller spørger til mennesker, der for længst er døde.

Det er også svært for han/hun at huske det, der sker aktuelt. I nogle tilfælde kan han/hun ikke huske, hvad de foretog sig for blot få minutter siden. De lever så at sige i øjeblikket.

Nogle er på et mere ubevidst plan i stand til at lære rutiner, der ofte gentager sig.

Det er almindeligt at have svært ved at finde de rigtige ord, og måske gentages de samme ord eller sætninger om og om igen. Andre snakker sort eller bander mere, end de plejer.

Din pårørende mangler forståelse for sin egen tilstand, fx kan han/hun kræve sig udskrevet på trods af tydelig forvirring eller kan gå fra afdelingen, uden at vide, hvor han/hun går hen.

Du kan opleve, at din pårørende skaber sin egen opfattelse af virkeligheden, som ikke stemmer overens med realiteterne. Nogle optræder, som om han/hun befinder sig i et tidligere liv og er en anden person.

De er ikke i stand til at tilpasse sig den nye situation. I stedet fortolker og tilpasser de den nye situation til deres liv før hjerneskaden.

Mange laver deres egen historie. Det er formentligt et forsøg på at skabe mening i en for dem kaotisk verden.

Det er som regel ikke muligt at tale personen til fornuft. Du kan måske møde vrede, hvis du forsøger.

Tilstanden kan svinge fra det ene øjeblik til det næste. Vi kalder det øer af viden. Det, der huskes det ene øjeblik, kan være glemt det næste.

Et eksempel kan være, at din pårørende kan huske sin alder, men 10 minutter senere er den glemt. Hvor tilgængelige personens "vidensøer" er, afhænger blandt andet af, hvor træt han/hun er.

Det er forskelligt, hvor længe forvirringen varer. Det afhænger af, hvor svær hjerneskaden er, og om der har været komplikationer i forløbet.

I mange tilfælde vil han/hun i tiden efter hjerneskaden gradvist vågne mentalt. Fra at være forvirret og desorienteret bliver han/hun stadig mere klar, og mere stabilt orienteret i tid, sted og personlige data.

I nogle tilfælde kan tilstanden vise sig at være mere vedvarende. Det er dog ikke muligt at forudsige, hvornår man betragter tilstanden som vedvarende, da hver enkelt person er unik.

Hvis din pårørende kommer ud af sin forvirring, så husker han/hun som regel ikke, hvad der er sket i denne periode. Enkelte husker brudstykker.

Din pårørende bliver nemt overstimuleret, fordi hjernen er sårbar. Det betyder, at han/hun er ude af stand til at sortere i indtryk fra egen krop og fra miljøet omkring sig.

Hvis din pårørende overstimuleres, kan han/hun blive mere forvirret, rastløs og til tider aggressiv. Reaktionerne på overstimulering kan komme med det samme, senere på dagen eller dagen efter. Derfor lægger vi en plan for dagen:

• Din pårørende ligger på enestue.
• For at minimere støj og undgå overstimulation, er din pårørende på stuen en stor del af tiden.
• Dagligdagen skal være med fast struktur og et trygt miljø.
• Vi taler løbende om tid og sted. Vi fortæller altid, hvad der skal ske.
• Vi giver kortfattede instruktioner og forklaringer.
• Din pårørende får god tid til at besvare spørgsmål.
• Vi afleder ved at skifte emne eller situation, når din pårørende kommer til at køre i ring eller digter historier i stedet for at rette ham/hende.
• Vi forsøger at undgå, at din pårørende bliver overtræt. Tegnene på overtræthed kan blandt være øget muskelspænding og ændret ansigtsudtryk.
• Vi forsøger at støtte din pårørende til den hvile og søvn, han/hun har behov for. Behovet for støtte og evnen til at indgå i en aktivitet vurderes løbende.

Den overordnede tanke er, at stimulation og træning er godt, men at det skal ske i små og passende mængder. Det vil sige, at din pårørende får mere ud af mange korte aktiviteter end få lange. Stimulationen skal være tilpas.

Indret stuen med kendte ting

Du kan som pårørende hjælpe ved at give ham/hende ro til at komme sig og ved at hjælpe med at skabe et kendt miljø.

Du kan for eksempel hjælpe med at indrette stuen med kendte ting, der kan fungere som bindeled til personens liv før ulykken. Det kan være fotos med tekst, børns tegninger eller genstande, som personen har været glad for.

Du vil desuden oftest være den, der ved mest om, hvad der var vigtigt og interesserede din pårørende tidligere. Denne viden er meget værdifuld for din pårørendes pleje og behandling.

Kom på korte besøg

Det er vigtigt, at du besøger din pårørende, selvom han/hun er forvirret og måske svær at kende. Han/hun har dog behov for megen hvile. Derfor bør besøgene som udgangspunkt være korte. Du må gerne være på besøg flere gange over nogle timer, så længe der er pauser imellem.

Din pårørende har desuden svært ved at forholde sig til mange mennesker på én gang. Besøg bør derfor være begrænset til allernærmeste pårørende. 1-2 personer ad gangen er passende.

Tal om her-og-nu og vær konkret

Når du taler med din pårørende, hjælper det ham/hende at tale om her-og-nu og være konkret. Tal for eksempel om noget, I lige har lavet sammen.

Brug helst korte sætninger. Hvis han/hun taler sort eller bander, så skift emne eller aktivitet i stedet for at rette på ham/hende.

Spørg ikke til noget der er forgået tidligere. Det kan eksempelvis være spørgsmål som "Hvad har du lavet i dag?". Man kan ikke på denne måde træne hukommelsen, som var det en muskel.

Støt i stedet ved at give information om situationen til ham/hende, og spørg eventuelt til følelser, fx "Jeg ved, du har cyklet på kondicyklen i dag. Hvordan var det?"

Din pårørende er ikke i stand til at overskue sin situation og svare på spørgsmål, men vil forsøge. Du bør derfor ikke bede ham/hende om at tage stilling til praktiske og økonomiske spørgsmål.

Du er altid velkommen til at kontakte personalet på Intensiv/NISA, hvis du har spørgsmål til denne vejledning eller vil vide mere om forvirring efter hjerneskade.