Du må ikke have haft betændelse i kroppen eller fået foretaget en tandoperation/rodbehandling 1 måned op til din operation.

Kontakt din læge i god tid, så du kan starte eventuel behandling, hvis du har forhøjet blodtryk, feber, diarré eller i øvrigt ikke føler dig rask.

Kontakt også forløbskoordinatoren, hvis du bliver syg indenfor den sidste måned eller pludselig bliver syg i dagene op til operationen.

Operationen kan blive udsat, hvis du:

• Bliver syg.
• Får feber.
• Bliver forkølet.
• Får udslæt, bumser, insektstik eller sår på huden i området, hvor du skal opereres.

Vaccinationer, fx mod influenza eller COVID-19, kan medføre let feber og andre symptomer i 1-2 døgn. Hvis du har disse symptomer den dag, du skal opereres, er der risiko for, at din operation bliver aflyst. Derfor er det uhensigtsmæssigt, at du bliver vaccineret i ugen op til operationen.

Det er også uhensigtsmæssigt, at du bliver vaccineret i de første 14 dage efter din operation, da let feber eller andre symptomer kan mistolkes som tegn på betændelse.

Du skal kontakte forløbskoordinatoren, hvis du har været smittet med COVID-19 indenfor 6 uger før operationen, da det kan have betydning for din operation.

Det er vigtigt, at du overholder nedenstående fasteregler. Din operation bliver aflyst, hvis du ikke overholder fastereglerne.

Stop med at spise 6 timer før - stop med at drikke 2 timer før

• Du må ikke spise eller drikke mælk eller juice med frugtkød, fx appelsinjuice, de sidste 6 timer før dit mødetidspunkt.
  
  
• Du må drikke vand, saftevand, te og kaffe uden mælk indtil 2 timer før dit mødetidspunkt. 
  
  
• Drik gerne 2 glas sød saft 2 timer før dit mødetidspunkt. Saftevandet modvirker kvalme og utilpashed før og efter operationen.
  Hvis du har diabetes, skal du følge den aftale, du har lavet med personalet.
  
  
• Husk: De sidste 2 timer før dit mødetidspunkt må du intet indtage. Du må heller ikke ryge, bruge e-cigaretter, skrå eller snus, og vi anbefaler at du heller ikke tygger tyggegummi.
  
  
• Du skal ikke faste længere tid, end der står her. Hvis du faster for længe, kan du bl.a. blive dehydreret og opleve ubehag.

Det er vigtigt, at du overholder nedenstående fasteregler. Din operation bliver aflyst, hvis du ikke overholder fastereglerne.

Stop med at spise 6 timer før - stop med at drikke 1 time før

• Du må ikke spise eller drikke mælk eller juice med frugtkød, fx appelsinjuice, de sidste 6 timer før dit mødetidspunkt.
  
  
• Du må drikke vand, saftevand, te og kaffe uden mælk indtil 1 time før dit mødetidspunkt. 
  
  
• Drik gerne 2 glas sød saft 1 time før dit mødetidspunkt. Saftevandet modvirker kvalme og utilpashed før og efter operationen.
  Hvis du har diabetes, skal du følge den aftale, du har lavet med personalet.
  
  
• Husk: Den sidste time før dit mødetidspunkt må du intet indtage. Vi anbefaler, at du heller ikke ryger, bruger e-cigaretter, skrå eller snus eller tygger tyggegummi.

Du må ikke tage medicin hjemmefra på operationsdagen – med mindre det er aftalt med personalet på hospitalet.

Du skal medbringe al din medicin i original emballage – ikke i doseringsæsker.

Kontakt os ved ændringer i din medicin

Kontakt forløbskoordinatoren, hvis der sker ændringer i din medicin eller helbredstilstand før din operation. Telefonnummeret står på dit kontaktkort.

Er du i behandling med blodfortyndende medicin, skal du eventuelt holde pause flere dage før din operation.

Vi sender dig en vejledning via e-Boks eller med brev til din postkasse inden operationen. Du kan også blive kontaktet telefonisk.

Du skal holde pause med gigtmedicin og hjertemagnyl før operationen for at mindske blodtab.

• Du skal stoppe med at tage hjertemagnyl (Magnyl eller tilsvarende præparater) 5 dage før din rygoperation.
• Du skal stoppe med at tage gigtmedicin (Ibumetin, Ibuprofen, Ipren, Voltaren eller tilsvarende præparater) 5 dage før din rygoperation. Hvis du får en øgning i smerter på grund af pause fra gigtmedicin, kan du kontakte din egen læge i forhold til anden form for smertestillende behandling.

Nogle naturlægemidler kan være blodfortyndende. Tager du blodfortyndende naturlægemidler eller kosttilskud, bør du holde pause i 14 dage inden din operation. Det kan for eksempel være baldrian, ephedra, fiskeolie, ginko, ginseng, hvidløgspulver og ingefær.

Er du i tvivl, er du velkommen til at kontakte din forløbskoordinator.

Hvis du har tendens til forstoppelse, er det vigtigt, at du får det behandlet før operationen, så din mave er velfungerende, og det ikke bliver til et problem efter operationen.

Læs mere om forstoppelse, behandling og symptomer på www.cpk7.hemidt.dk.

Du skal medbringe en urinprøve i det urinprøveglas, du har fået udleveret. Urinprøven skal være fra om morgenen på operationsdagen.

Tag et grundigt bad og vask håret om morgenen på din operationsdag for at forebygge infektioner. Du skal vaske dig grundigt i de områder, der er markeret på tegningen. Tør dig med et rent håndklæde.

Før badet skal du rense dine negle omhyggeligt og fjerne neglelak. Vi anbefaler, at du ikke har kunstige negle eller lignende på. 

Lad være med at smøre dig ind i creme efter badet og tag ikke makeup på. Du må ikke have smykker, piercinger eller kontaktlinser på. Lad smykker og andre værdigenstande blive hjemme. 

Vi fjerner hårvækst i det område, hvor du skal opereres, når du møder. Du må ikke selv fjerne hår hjemmefra på grund af risikoen for at lave sår.

Tag rent, varmt og behageligt tøj på.

Før din operation skal der tages stilling til hvilke hjælpemidler, du måske får brug for efter operationen.

Under en telefonsamtale finder vi sammen med dig ud af, om du får behov for hjælpemidler.

Ring i god tid til Ergoterapien på telefonnummer:  78 41 76 04.
Telefontiden er: Mandag - onsdag samt fredag kl. 12:45 - 13:45. 

Under samtalen tager vi udgangspunkt i de aktiviteter, du måske har svært ved at udføre før din operation. Hjælpemidler kan i en periode være en hjælp for dig, indtil du igen selv kan udføre aktiviteterne.

Du kan for eksempel få svært ved: 

• At tage bukser og strømper på.
• At sætte/rejse dig fra WC'et eller sengekanten, hvis dette er for lavt til dig. 

Vi bestiller hjælpemidlerne for dig på dit hjemsygehus. Du skal selv sørge for at få hjælpemidlerne afhentet. 

Det er en god idé, du orienterer dig i vores videoer om, hvordan du bedst passer på din ryg, og hvordan hjælpemidlerne kan anvendes. Disse videoer finder du i denne  patientvejledning under overskriften: ”Instruktion i brugen af hjælpemidler”.

Når du har afhentet eventuelle hjælpemidler på dit hjemsygehus, bør du afprøve brugen af dem før din indlæggelse.

Nedenstående finder du en kort film om, hvordan du bedst passer på din ryg efter operationen.

Du finder også nogle korte instruktionsfilm, der viser hvordan de enkelte hjælpemidler kan anvendes. 

Introduktionsfilm til bevægerestriktioner

Herunder finder du 4 film, der viser, hvordan du gør brug af dine hjælpemidler efter en stabiliserende rygoperation:

Tørre ben og fødder

Tage strømper på

Tage bukser på

Tage sko på

Efter din operation får du brug for støtte og hjælp til for eksempel indkøb, madlavning og rengøring. Din støtteperson skal være en, du kender godt – en som har tid, fysisk og psykisk overskud og lyst til at hjælpe dig.

En støtteperson kan med fordel:

• Være deltagende ved udskrivelse og køre dig hjem.
• Hjælpe dig med praktiske ting, når du kommer hjem.
• Deltage ved efterfølgende aftaler på hospitalet.

Hvis du ikke har en person i dit netværk, der kan hjælpe, når du er kommet hjem, kan du sammen med personalet i klinikken eller sengeafsnittet tale om, hvordan du bedst klarer dig hjemme.

Lav en aftale med dine pårørende om, hvem der skal hente dig. Du må gerne være passager i privat bil med tilbagelænet forsæde, men du må ikke selv køre.

Hvis du skal køre langt, er det en god idé at holde pauser undervejs, hvor du kommer ud og strækker benene.

Læs om reglerne for kørsel med patientbefordring på befordring.rm.dk.

Efter operationen kan praktiske dele af hverdagen være en udfordring. Du kan forberede mange ting før operationen, fx:

• Lav mad til fryseren.
• Køb ind til de første dage.
• Indretning i hjemmet, fx at der er et sted i stuen, hvor du kan ligge og hvile.
• Køb en doseringsæske til din medicin.
• Overvej hvem der kan hjælpe dig efter operationen med rengøring, madlavning, tøjvask, havearbejde, indkøb og så videre.

En oversigt over din medicin.
Din medicin i original emballage.
Mobiltelefon, computer eller tablet.
Læsestof.
Toiletsager.
Behagelige velsiddende sko med hælkap. Skoene skal være lette at få af og på.
Behageligt løst tøj (mindst to sæt) til brug efter operationen. Det skal være nemt at få af og på.
Et udfyldt skema til det Nationale Rygregister (DaneSpine).
Urinprøve (frisk ladt morgenurin).
Eventuelle lånte hjælpemidler til brug ved bad og påklædning (Gribetang, skohorn og strømpepåtager).
Lændebælte, hvis du har fået dette udleveret.
Forberedelsesskema udfyldt.

Forberedelsesskema

Vi har lavet et skema, som hjælp til dig i din forberedelse til den efterfølgende genoptræning.

Vi beder dig om at printe skemaet ud og tænke grundigt over spørgsmålene. Tryk på dette link eller billedet herunder for at hente skemaet som PDF-fil.

Du skal tage det udfyldte skema med på hospitalet, når du skal opereres.

Muskelkorsettet

Stabiliteten af din ryg sikres af et samarbejde mellem bækkenbundsmusklerne og de inderste rygmuskler og mavemuskler. De fungerer som et slags korset. Når musklerne spændes, snøres korsettet.

Du aktiverer muskelkorsettet ved at knibe bækkenbunden sammen og samtidig spænde mavemusklerne.

Øvelse

Lig på ryggen med bøjede ben. Læg hånden på maven og mærk vejrtrækningen. Knib bækkenbunden sammen. Spænd i mavemusklerne, mens du stadig trækker vejret. Hold spændingen i 6-8 sekunder.

Når du kan lave øvelsen liggende, kan du prøve at lave øvelsen, mens du sidder eller står.

Spænd muskelkorsettet inden du for eksempel laver øvelser, rækker ud efter noget, rejser og sætter dig eller trækker i et håndtag.

Maveøvelse

Lig på ryggen med bøjede ben. Spænd muskelkorsettet. Løft hovedet, skuldrene og armene fra underlaget. Hold stillingen i 5 sekunder. Slap af.

Rygøvelse

Lig udstrakt. Pres hænder, hæle og baghoved ned i underlaget. Hold spændingen i 5 sekunder. Slap af.

Benstyrke

Stå foran en stol. Spænd muskelkorsettet. Bøj i knæene. Skub bagdelen bagud. Sæt dig på stolen.

Spænd muskelkorsettet. Skub dig frem på stolekanten. Stræk knæene. Kom til stående.

Begynd øvelsen med at støtte hænder på stolens armlæn / lår. Øv dig på, at du kan rejse og sætte dig, uden at bruge stolens armlæn / lår.

Balance

Stå på et ben og hold balancen. Når du kan holde balancen, kan du tegne en cirkel i luften med den frie fod, mens du holder balancen. Skift til det andet ben.

Er du ryger, bør du holde op. Forskningsresultater viser, at rygning kan give dårligere heling af knogletransplantat og dermed dårligere resultat af operationen. Alle stabiliserende rygoperationer foretages med knogletransplantat med eller uden skruer og metalstave.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du ikke ryger 6 uger op til din operation. I forhold til opheling af knogletransplantatet bør du ikke ryge i mindst 3 måneder og helst 1 år efter din operation.

Kost
Det er vigtigt, at du spiser en sund, varieret og proteinrig kost før og efter operationen, så dit sår kan hele bedst.

Rygning
Rygning kan give komplikationer efter operationen, fx at såret heler dårligere, større risiko for betændelse eller hjerte- og lungeproblemer.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du ikke ryger 6 uger før og 4 uger efter operation. Hvis dette ikke er muligt, er enhver nedskæring i tobakken gavnlig for dit helbred.

Stopper du med at ryge, får du et betydeligt bedre helbred og styrker din sundhed. Selv om du har været ryger i mange år, har rygestop en positiv indvirkning på din sundhed.

Alkohol
Hvis dit alkoholforbrug er større end sundhedsstyrelsens anbefalinger, har du større risiko for komplikationer som for eksempel lungeproblemer, betændelse og dårlig sårheling.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne over 18 år højst drikker 10 genstande om ugen og højst 4 genstande på samme dag.

Motion
Dyrk motion eller bevæg dig i det omfang, du kan, fx gåture eller cykling.

Få hjælp af din egen læge eller et lokalt sundhedstilbud
Vi kan henvise dig til et sundhedstilbud i din kommune. Du kan også tale med din egen læge eller selv henvende dig i dit lokale sundhedshus.

Du kan læse mere om din kommunes sundhedstilbud på www.sundhed.dk under "Sundhedstilbud".

Kontakt forløbskoordinatoren, hvis dine symptomer ændrer sig markant i tiden inden operationen, da ændring i symptomer kan have betydning for den planlagte operation.

For eksempel skal du kontakte forløbskoordinatoren, hvis du får det bedre eller bliver i tvivl, om du fortsat har brug for en operation.

Telefonnummeret og træffetider findes under ”Kontakt”.

Når du møder, viser vi dig til rette i afdelingen. Vi oplyser dig om, hvornår du skal opereres og gør dig klar.

Den læge, der skal operere dig, kommer og taler med dig. Fortæl os, hvordan du har det, så vi bedst muligt kan hjælpe dig. Du kan eventuelt skrive spørgsmål ned hjemmefra.

Vær opmærksom på, at der kan være ventetid.

I fuld bedøvelse sover du dybt og mærker ingen smerter under operationen. 

Den bedøvende medicin sprøjtes ind i blodet via et tyndt plastikrør i håndryggen.

Du får overvågningsudstyr på, som måler blodtryk, puls og iltindhold i blodet under operationen.

Lige efter operationen kommer du på opvågningsafsnittet, hvor der er en person omkring dig hele tiden. Du kan føle dig døsig og omtumlet i timerne efter, at du er vågnet.

Nogle oplever kvalme og opkastning. Det kan vi ofte afhjælpe med medicin og akupunktur.

Ved operationens afslutning anlægger kirurgen eventuelt et dræn (tynd plastikslange). Det betyder, at du kan vågne op med dræn fra ryggen, som forhindrer dig i at få en blodansamling inde i ryggen. Drænet bliver fjernet, inden du skal hjem.

Formålet med operationen er at reparere det brud i ryggen (arkolysen), som er årsag til dine smerter. Smerterne skyldes ofte en eller flere af følgende årsager:

• Unormal bevægelighed mellem ryghvirvlerne som følge af bruddet.
• Stress på bruddet som følge af belastning.

Reparationen af bruddet i ryggen foretages med knoglestykker fra din hoftekam ofte suppleret med metalstave, skruer og kroge. Det er vigtigt, at knoglestykkerne heler i ryggen, da det har betydning for stabiliteten i rygsøjlen. Derfor har det stor betydning, at du følger den plan, vi har aftalt med dig.

Hvis du har fået konstateret bensmerter, føleforstyrrelser eller lammelser, der stammer fra påvirkning af nerverødder, forsøger vi også at løse det under operationen.

Det er en stor operation at reparere bruddet i ryggen. Operationen tager 1,5-2 timer og foregår i fuld bedøvelse.

Du skal forvente at være indlagt cirka 2-4 dage, og at være sygemeldt i 3-4 måneder efter operationen.

Styrken i knoglerne tiltager langsomt, og det endelige resultat af operationen kan først vurderes efter 1 år.

Generelt er Isthmic Repair en god operation, hvor cirka 80 procent af patienterne har glæde af operationen.

Det er de færreste, der bliver helt smertefri, men de fleste oplever en bedring, der er så betydelig, at de har mulighed for at være mere aktive i hverdagen.

Der kan opstå komplikationer ved operationen både under selve operationsforløbet og i tiden efter indgrebet. Det kan for eksempel være:

• Betændelse i såret
• Blødning/blodansamling
• Læsion af nerve/nervehinde
• Påvirkning af nerver til benene
• Påvirket funktion af blære og endetarm
• På længere sigt kan der ske løsning og brud af skruerne samt manglende indvækst af knoglen i ryggen

Komplikationerne er heldigvis meget sjældne.

I de første 3 måneder efter din operation skal du begrænse vrid i ryggen og undgå bøjning til yderstilling.

Det er godt at bevæge sig, men du skal undgå at stå stille i den samme stilling over længere tid, for eksempel ved madlavning.

Albueteknik: Fra liggende til siddende stilling

Bøj benene og tril om på siden, uden at vride i ryggen.

Før benene ud over sengekanten. Skub dig op ved at bruge albuen og hænderne.

Fra siddende til liggende stilling

Siddende på sengekanten. Læg dig ned på skulderen. Tag fødderne ind i sengen. Tril om på ryggen, uden at vride i ryggen.

Opsamling fra gulv eller løft

Når du samler ting op fra gulvet eller løfter på noget, skal du undgå store vrid i ryggen. Det, du løfter, skal holdes tæt på kroppen.

3 måneder efter din operation skal du til kontrol. Her vurderer vi, om du er klar til at bevæge dig frit igen.

Du kommer hurtigt ud af sengen for at undgå komplikationer. De 2 første timer efter operationen skal du dog ligge i sengen. Vi forventer, at du kommer op at sidde på sengekanten, og måske op at stå og gå om aftenen samme dag, som du er opereret. De første gange du skal op, må du ikke gå alene, men skal følges af personalet.

Stillingen i din ryg bliver påvirket i forbindelse med operationen. Det kan ændre din holdning lidt, hvilket du kan mærke som en usikkerhed i balancen de første gange, du er oppe.

Du skal bruge et lændebælte de første 3 måneder efter operationen, hvis der ved din operation er foretaget reparation af bruddet med knoglestykker alene  (uden brug af metalskruer, stave og kroge).

Du skal have lændebæltet på, når du er oppe/ude af sengen.

Vi anbefaler, at du veksler mellem at træne, gå omkring, sidde, samt ligge og hvile.

Der kan ikke sættes grænser for, hvor langt du kan gå, og hvor meget du kan bruge kroppen. Du skal lytte til din krop og respektere smerte og træthed.

Den smertestillende medicin er en hjælp, så du kan holde til at træne og få sovet om natten.

Det er normalt at have øgede smerter de første dage efter operationen. Selv med en god smertebehandling kan det ikke helt undgås.

Det er vigtigt, at du selv beder om mere smertestillende, hvis du har behov for det. En god smertebehandling er en forudsætning for, at du hurtigt kommer på benene efter operationen. Man kommer sig bedst og får det bedst mulige resultat på den måde.

Vi benytter nedenstående smerteskala til at vurdere smerterne.

Du bliver bedt om at vurdere, hvor ondt du har på en skala fra 0-10, hvor 0 er ingen smerte og 10 er den værst tænkelige. Vi bruger dette til at vurdere effekten af din smertebehandling for at kunne hjælpe dig bedst muligt.

Tallet bør maksimalt være 3 i hvile og maksimalt 5 i aktivitet. Hvis du har mere ondt, bør du tage mere smertestillende medicin.

Smerter er individuelle. Derfor får du lagt en individuel smerteplan.

Hvis du før operationen har fået gigtmedicin (Ibumetin, Ipren, Voltaren eller andet) som smertestillende, må du først tage det igen 3 måneder efter operationen, da gigtmedicin nedsætter knoglernes heling.

Du får flere forskellige slags medicin under indlæggelsen, som du måske skal fortsætte med, når du kommer hjem. Medicinen kan for eksempel være til at forebygge blodpropper, årebetændelse, betændelse i såret, forstoppelse og lindre smerte.

Du skal selv købe den medicin, du skal bruge, når du er hjemme.

Efter din operation har du brug for ekstra protein. Proteinet skal til for at genopbygge dine muskler, styrke opheling af såret, at få din blodprocent op og til at styrke dit immunforsvar.

Du kan eventuelt drikke proteindrik som mellemmåltid for at få ekstra protein. Proteindrikke indeholder også kulhydrater, som giver din krop energi.

Sammen med ergoterapeuten afprøver du hjælpemidler i forbindelse med påklædning. I tager også en snak om dine hjemlige forhold og din dagligdag. Vi taler også med dig om, hvordan du bedst passer på ryggen og undgår vrid ved at arbejde tæt på og lige for kroppen.

Introduktionsfilm til bevægerestriktioner

Herunder finder du 4 film, der viser, hvordan du gør brug af dine hjælpemidler efter en stabiliserende rygoperation:

Tørre ben og fødder

Tage strømper på

Tage bukser på

Tage sko på

Du skal forvente at være indlagt i cirka 2-4 dage. Vi planlægger udskrivelsen sammen med dig.

Det er en god idé, hvis din støtteperson deltager ved udskrivelsen for bedre at kunne støtte dig derhjemme.

Skriv eventuelle spørgsmål ned, så du kan få dem afklaret, inden du skal hjem.

Tjeklisten herunder indeholder temaer, som du skal gennemgå sammen med personalet. På den måde er du godt informeret, inden du skal hjem. Vær opmærksom på tjeklisten løbende, mens du er indlagt. 

Når vi planlægger, om du kan tage hjem, vurderer vi ud fra:

• At du selv kan gå i bad og tage tøj på, eller kan få hjælp til det hjemme.
• At du oplever, at dine smerter er acceptable.
• At det ikke siver mere end forventet fra dit operationssår.
• At du ved, hvordan du skal træne og kan udføre øvelserne i dit træningsprogram.
• At du kan gå sikkert uden hjælpemidler eller med vanligt gangredskab og gå på trapper, hvis du har trapper derhjemme.

Har du fået tilstrækkelig information om følgende:

 Din operation
 Navn på opererende læge
 Træningsprogram/øvelser
 Forberedelsesskema – "Brug din krop hensigtsmæssigt"
 Hvordan du skal klare dig derhjemme (for eksempel kan du komme omkring i dit hjem?)
 Har du de hjælpemidler, du har behov for?

      Den medicin du skal tage
             Medicinliste
             Smertebehandling
             Recepter/fornyelse af recepter
             Udtrapning af smertestillende medicin
             Virkning og bivirkning af medicinen

      Operationssåret
             Plaster
             Symptomer på betændelse, og hvordan du skal reagere
 Kostens betydning i forbindelse med din operation
 Forstoppelse
 Træthed og humørsvingninger
 Symptomer på blærebetændelse 
 Ambulant kontrol
Hvem du skal kontakte, hvis du har spørgsmål vedrørende dit forløb

Du skal i gang med øvelserne, mens du er på hospitalet.

Du får besøg af en fysioterapeut dagen efter din operation. Fysioterapeuten instruerer dig i de øvelser, som du skal lave hjemme de første 3 måneder efter din operation.

Du bliver også instrueret i, hvordan du gradvist skal genoptage dine daglige aktiviteter.

Vi har lavet et skema, som hjælp til dig i din forberedelse til den efterfølgende genoptræning.

Vi beder dig om at printe skemaet ud og tænke grundigt over spørgsmålene. Tryk på dette link eller billedet herunder for at hente skemaet som PDF-fil.

Du skal tage det udfyldte skema med på hospitalet, når du skal opereres.

I de første 3 måneder efter din operation skal du begrænse vrid i ryggen og undgå bøjning til yderstilling.

Det er godt at bevæge sig, men du skal undgå at stå stille i den samme stilling over længere tid, for eksempel ved madlavning.

Albueteknik: Fra liggende til siddende stilling

Bøj benene og tril om på siden, uden at vride i ryggen.

Før benene ud over sengekanten. Skub dig op ved at bruge albuen og hænderne.

Fra siddende til liggende stilling

Siddende på sengekanten. Læg dig ned på skulderen. Tag fødderne ind i sengen. Tril om på ryggen, uden at vride i ryggen.

Opsamling fra gulv eller løft

Når du samler ting op fra gulvet eller løfter på noget, skal du undgå store vrid i ryggen. Det, du løfter, skal holdes tæt på kroppen.

3 måneder efter din operation skal du til kontrol. Her vurderer vi, om du er klar til at bevæge dig frit igen.

Når du træner, bør dine smerter ikke komme over 5 på en smerteskala, hvor 0 er ingen smerte, og 10 er de værst tænkelige smerter.

Du kan blive øm under træningen, men det skal gerne aftage efter cirka en halv time.

I hvile bør du generelt ikke have flere smerter end 2-3 på skalaen.

Du skal gå i gang med øvelserne dagen efter din operation. En fysioterapeut instruerer dig i øvelserne på hospitalet.

Du skal lave øvelserne dagligt derhjemme i de første 3 måneder, indtil du skal til kontrol.

Til kontrollen vurderer vi, om du er klar til at starte på genoptræning i din kommune.

Stabiliteten af din ryg sikres af et samarbejde mellem bækkenbundsmusklerne og de inderste rygmuskler og mavemuskler. De fungerer som et slags korset. Når musklerne spændes, snøres korsettet.

Du aktiverer muskelkorsettet ved at knibe bækkenbunden sammen og samtidig spænde mavemusklerne.

Øvelse

Lig på ryggen med bøjede ben. Læg hånden på maven og mærk vejrtrækningen. Knib bækkenbunden sammen. Spænd i mavemusklerne mens du stadig trækker vejret. Hold spændingen i 6-8 sekunder.

Når du kan lave øvelsen liggende, kan du prøve at lave øvelsen, mens du sidder eller står.

Spænd muskelkorsettet inden du for eksempel laver øvelser, rækker ud efter noget, rejser og sætter dig eller trækker i et håndtag.

Du skal lave øvelsesprogrammet for at opbygge og vedligeholde musklernes funktion. Øvelserne må ikke forværre smerter eller give nye smerter i ryg eller ben.

Muskelkorsettet

Lig på ryggen med bøjede ben. Læg hånden på maven og mærk vejrtrækningen. Knib bækkenbunden sammen. Spænd i mavemusklerne, mens du stadig trækker vejret. Hold spændingen i 6-8 sekunder.

Når du kan lave øvelsen liggende, kan du prøve at lave øvelsen, mens du sidder eller står.

Spænd muskelkorsettet inden du for eksempel laver øvelser, rækker ud efter noget, rejser og sætter dig, trækker i et håndtag.

Maveøvelse

Lig på ryggen med bøjede ben. Spænd muskelkorsettet. Løft hovedet, skuldrene og armene fra underlaget. Hold stillingen i 5 sekunder. Slap af.

Begynd med 5-10 gentagelser. Arbejd hen imod, at du laver 3 gange 10 gentagelser 1 gang dagligt.

Rygøvelse

Lig udstrakt. Pres hænder, hæle og baghoved ned i underlaget. Hold spændingen i 5 sekunder. Slap af.

Begynd med 5-10 gentagelser. Arbejd hen imod, at du laver 3 gange 10 gentagelser 1 gang dagligt.

Benstyrke

Stå foran en stol. Spænd muskelkorsettet. Bøj i knæene. Skub bagdelen bagud. Sæt dig på stolen.

Spænd muskelkorsettet. Skub dig frem på stolekanten. Stræk knæene. Kom op til stående.

Begynd øvelsen med at støtte hænder på stolens armlæn / lår. Øv dig på, at du kan rejse og sætte dig uden at bruge stolens armlæn / lår.

Begynd med 5-10 gentagelser. Arbejd hen imod, at du laver 3 gange 10 gentagelser 1 gang dagligt.

Styrke over fodled

Stå og hold ved noget. Kom langsomt op at stå på tæer. Bliv stående et øjeblik og kom derefter ned at stå på hælene.
Fortsæt i en glidende bevægelse i roligt tempo op på tæer og tilbage på hæle.
Begynd med 5-10 gentagelser. Arbejd hen imod, at du laver 3 gange 10 gentagelser 1 gang dagligt.

Balance

Stå på et ben og hold balancen. Når du kan holde balancen, kan du tegne en cirkel i luften med den frie fod, mens du holder balancen. Skift til det andet ben.

Arbejd hen imod at kunne stå 1 minut 2 gange dagligt.

Læg dig fladt på ryggen med en pude eller andet under knæene.

Lig på siden med en pude mellem knæene.

Du skal tage den smertestillende medicin, som står på din medicinliste.

Smerter efter en operation opleves forskelligt. Derfor får du en individuelt tilpasset smertebehandling.

Du skal tage smertestillende medicin, så længe du har ondt. Det er vigtigt, at du både kan lave dine øvelser og finde hvile.

Du får en medicinliste med hjem med anbefalet smertestillende tabletbehandling og recept på medicinen. Kontakt din egen læge, hvis du får brug for mere smertestillende medicin, end du har fået med hjem/fået recept på.

Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal håndtere din smertebehandling og nedtrapning, er du velkommen til at kontakte os.

Smerter er individuelle. Det er derfor meget forskelligt, hvornår man føler sig klar til at nedtrappe smertebehandlingen.

Du kan starte nedtrapning, når du igennem en periode har oplevet, at dit behov for smertestillende er aftaget, og smerterne er så acceptable, at du kan hvile og træne.

Du skal følge den udleverede vejledning for nedtrapning af smertestillende medicin. Du skal vælge det starttidspunkt på døgnet, hvor du føler, du bedst kan undvære den smertestillende medicin.

Hvis du får flere forskellige slags smertestillende medicin, skal du kun nedtrappe 1 slags medicin ad gangen.

Når du nedtrapper din smertebehandling, kan du opleve, at dine smerter øges. Det er naturligt, men hvis du oplever, at øgningen i smerter er vedvarende, kan du følge nedenstående trin:

1. Hold pause med nedtrapning af medicin.
2. Anvend ekstra hurtigtvirkende smertestillende medicin.
3. Gå eventuelt lidt op i dosis igen og fortsæt den dosis, hvor du oplevede acceptable smerter (følg nedtrapningsskemaet).
4. Start ny nedtrapning, når der har været "ro" i dine smerter nogle dage.
5. Hvis ovenstående ikke hjælper dig, kan du ringe til forløbskoordinatoren for råd og vejledning.

Du kan også opleve kropsligt ubehag, fx rastløshed, indre uro, rysten, mavekramper, svedtendens, kuldefornemmelse, diarre, hudkløe, muskelspændinger, lægkramper, næse-tåreflod og alment ubehag. Symptomerne ved nedtrapning er ikke farlige og ofte forbigående.

Oplever du voldsomt ubehag, kan du eventuelt gå lidt op i dosis igen, og du kan vente med yderligere nedtrapning, indtil du har det bedre.

Smertestillende medicin har den bivirkning, at maven kan stoppe. Derfor anbefaler vi, at du bruger afføringsregulerende medicin. Medicinmængden skal tilpasses efter, om din afføring er hård eller tynd.

Læs mere om forstoppelse, behandling og symptomer på www.cpk7.hemidt.dk.

Du kan også få vejledning på apoteket.

Husk at drikke rigeligt, spise fiberrigt og bevæge dig. Det hjælper også med til at holde gang i maven.

Når du trapper ned i smertestillende medicin, skal du være opmærksom på også at tage mindre medicin mod forstoppelse.

De plastre, du har på, er vandafvisende, så du må gerne gå i bad med dem på.

4 dage efter operationen kan plasteret tages af over operationssåret og af de små sår, hvor eventuelle dræn har siddet, hvis der ikke har været sivning med blod og væske de sidste 24 timer. Plasteret kan dog sidde i op til 7 dage, hvis du foretrækker det.

Måske har du fået fjernet plastrene, mens du var indlagt.

Når plasteret er fjernet over operationssåret, vil du se, at der over operationsstedet sidder små plastre (steristrips). 14 dage efter operationen kan du fjerne de små plastre (steristrips), der sidder over såret, hvis de ikke er faldet af sig selv inden. Trådene nedenunder opløser sig selv.

Undgå karbad eller svømmehal, før såret er helet op.

Undgå sol på arret det første år. Dæk arret til eller brug solcreme med høj faktor.

Du skal kontakte os, hvis:

• Såret væsker.
• Området omkring såret bliver højrød, varm og øm, eller der ses svær hævelse.
• Du får feber.

Se i øvrigt "Symptomer du skal reagerer på".

Vi anbefaler, at du begrænser transport som passager i bil, bus, tog og lignende de første 6 uger efter operationen, da der er risiko for hård opbremsning/påkørsel, stød og vibrationer, som kan virke smerteprovokerende.

Når de 6 uger er gået, kan du selv begynde at køre bil, hvis du ikke tager stærk smertestillende medicin og i øvrigt kan reagere hurtigt og sikkert i trafikken. Ved længere transport skal du sørge for hyppige pauser.

Generelt gælder det, at du først må køre bil, når du ikke længere tager stærk smertestillende medicin, og når det er forsvarligt i henhold til færdselsloven. Det vil sige, at du skal have fuld kontrol over pedalskifte, gearskifte og kunne udføre en katastrofeopbremsning.

Lægemidler, som på længere sigt kan påvirke din evne til at køre, er mærket med en rød advarselstrekant.

Hvis du er i tvivl, så lad bil stå.

Du bliver indkaldt til kontrol 3 måneder efter din operation. Du taler med en læge (som udgangspunkt den læge, der har opereret dig) og får taget røntgenbilleder.

Du bliver også indkaldt til kontrol 1 år efter din operation.

Normalt vil du være sygemeldt de første 3-4 måneder efter operationen. Sygemeldingsperioden afhænger af, hvilken type arbejde du har, og hvordan du har det.

I nogle tilfælde kan arbejdet genoptages før, så sygemeldingsperioden kan variere meget. Det er lægen, der har opereret dig, som sammen med dig aftaler, hvor længe du skal sygemeldes.

Vi anbefaler, at du starter gradvist op med at arbejde, efter du har været sygemeldt.

Er du studerende, bør du regne med cirka 2-3 ugers sygemelding.

Er du under uddannelse/skoleelev, og kan du på grund af sygdom ikke komme til/fra uddannelsessted/skole, skal skolen sørge for det. Lægen skal give dig en henvisning.

 Følgende er omfattet af ordningen:

• SU-berettigede ungdomsuddannelser (STX/HF/HTX/HHX)
• Folkeskolen

I tiden efter udskrivelsen skal du lige så stille øge dit aktivitetsniveau.

Du må genoptage daglige gøremål, når du kan udføre dem, uden at få vedvarende smerter efterfølgende. Det er vigtigt, du veksler mellem forskellige former for aktiviteter og hvile.

Der kan være forskel på, hvor mange smerter du har. På dage med flere smerter, skal du tage den mere med ro, indtil smerterne aftager igen.

Vi anbefaler, at du går en tur udenfor og får frisk luft hver dag.

Der kan ikke sættes grænser for, hvor langt du kan gå, og hvor meget du kan bruge kroppen. Du skal lytte til din krop og respektere smerte og træthed.

Vi anbefaler, at du veksler mellem at træne, gå omkring, sidde, samt ligge og hvile.

Løfte og bære i de første tre måneder

Du må kun løfte og bære lette ting som maksimum vejer 1-2 kg. Hold genstanden tæt til kroppen eller fordel vægten med 1 kg i hver hånd. Vær opmærksom på, at du ikke må løfte små børn.

Motion

De første 3 måneder skal du lave de øvelser, du blev instrueret i på hospitalet, og du skal gå en tur udenfor hver dag.

Du kan starte med svømning efter 3 måneder. Start meget roligt indtil du kender din krops reaktion.

Du må starte med træning i motionscenter efter 5-6 måneder. Maskiner med vrid og drej af kroppen må dog først bruges efter 1 år. Vi anbefaler, at du vælger et motionscenter med en tilknyttet fysioterapeut.

Du må starte med løb efter 3 måneder. I begyndelsen skal du undgå hårdt og ujævnt terræn. Brug sko med god stødabsorbering.

Du må starte med golf efter 3 måneder. Start roligt og undgå voldsomt vrid i ryggen. Lyt til kroppens reaktion.

Du må starte med cykling på motionscykel, når det ikke fremprovokerer flere smerter i ryggen eller benene.

Du må starte med cykling på almindelig cykel efter 3 måneder.

Du må starte med skiløb og kontaktsport, fx boldspil, efter 1 år.

Sexliv

En operation med Isthmic Repair er ingen hindring for et aktivt sexliv. Du kan genoptage samlivet, når du har lyst, og kan gennemføre det, uden smerterne forværres.

Det er muligt, at din lyst til seksuelt samvær bliver påvirket den første tid efter operationen, og der dukker måske nogle spørgsmål op, som er svære at snakke om.

Du er altid velkommen til at henvende dig til personalet i afsnittet, hvis du har spørgsmål.

Hvis du skal have foretaget en tandoperation/rodbehandling efter en Isthmic Repair-operation med metalskruer, stave og kroge, skal du oplyse tandlægen om operationen og eventuelt have antibiotika/penicillin forebyggende mod betændelse.

Du kommer hurtigere til kræfter efter din operation, hvis du spiser godt og får masser af protein.

Du kan opleve at få nedsat appetit, kvalme og eventuelt opkast – oftest på grund af bedøvelsen eller den smertestillende medicin. Får du kvalme, kan det afhjælpes med kvalmestillende medicin. Du skal forsøge at spise og drikke på trods af kvalmen.
Du kan også købe et armbånd mod kvalme på apoteket. Det hedder Sea Band.

Drik gerne 1,5-2 liter væske pr. døgn. Det er med til at give din krop, de bedste muligheder for at komme sig efter operationen.

Hvis appetitten er lille, kan du med fordel:

• Spise 6-8 små måltider jævnt fordelt over dagen.
• Erstatte et måltid med en energi- og proteindrik.
• Vælge lyst brød frem for rugbrød, da det ikke mætter så meget.
• Spare på frugt, da dette mætter uden at give energi og proteiner.
• Spise mere kød.

Opskrift på proteindrik

0,5 glas ylette/ymer
10-15 ml juice/saft
Eventuelt 13% fløde efter smag (eller kvark)
Der fyldes op med kærnemælk
Der kan tilsættes 2 tsk. sukker

Kakaodrik                            

1 dl kakaomælk                              
1 dl mælk                                       
2 spsk. kvark 5+                             
1 tsk. pulverkaffe                            
1-2 spsk. sukker    

Jordbærshake

100 g jordbær
1 dl mælk
1 dl fløde
2 spsk. kvark
2 spsk. sukker

Alle ingredienser piskes godt sammen. Smag eventuelt til med sukker. Drikken kan tilsættes 1 spiseskefuld vaniljeis inden servering.

Færdiglavede proteindrikke kan købes i forskellige dagligvarebutikker/apoteker.