Undersøgelse for slidgigt i knæet (knæartrose)

Det er vigtigt, at du læser din indkaldelse grundigt, inden du møder op til undersøgelsen. Den indeholder blandt andet information om:

• Hvor og hvornår du skal møde op

• Hvad der skal ske under undersøgelsen

• Hvad du skal gøre, hvis du ikke kan komme

• Eventuelle forberedelser hjemmefra

Hvis du bliver forhindret i at komme, kontakt os så hurtigt som muligt, så vi kan give din tid til en anden.
Du kan ændre din tid ved at ringe til sekretæren. Se telefonnummeret i indkaldelsen under overskriften "Kontakt".

Vi ser pårørende som en vigtig ressource, der kan støtte og hjælpe under dit forløb.

Vi opfordrer dig derfor til at tage pårørende med til samtaler og undersøgelser. Det kan være en god idé, fordi de kan:

• Høre og huske, hvad der bliver sagt under samtalen

• Stille spørgsmål og hjælpe med at forberede spørgsmål hjemmefra

Pårørende kan dog ikke deltage i alle undersøgelser eller ved operationer.

Godt du spør’

Hvis du ønsker inspiration til at stille spørgsmål, kan både du og dine pårørende bruge: Godt du spør' - Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Vi forsøger altid at overholde din aftalte tid, men nogle gange kan der opstå situationer, der giver ventetid.

Vi laver mange forskellige undersøgelser og behandlinger, som tager forskellig tid. Derfor bliver patienter ikke altid kaldt ind i den rækkefølge, de møder.

Hvis du har spørgsmål om ventetiden, kan du henvende dig til personalet på stedet.

Til din undersøgelse vil vi:

• Tale med dig om din sygdomshistorie og de symptomer, du oplever

• Undersøge dit knæ

• Tage stilling til den videre plan

Undersøgelsen varer typisk 15–30 minutter.

Undersøgelser i andre afdelinger

Nogle gange skal der flere undersøgelser til, før vi kan stille den rigtige diagnose. Du kan derfor blive bedt om at få undersøgelser i andre afdelinger, for eksempel:

• Røntgenbilleder
• Skanninger
• Blodprøver

Undersøgelserne kan nogle gange foregå samme dag. Hvis ikke, får du en ny aftale på en anden dag.

Vi aftaler sammen med dig, hvordan du får svar på dine undersøgelser.

Du er tilknyttet klinikken, så længe det er nødvendigt for dit behandlingsforløb.

Når dit forløb hos os afsluttes, kan det i nogle tilfælde være nødvendigt med opfølgning eller videre behandling et andet sted, for eksempel:

• Hos egen læge
• Genoptræning hos fysioterapeut eller ergoterapeut
• Sundhedstilbud i kommunen

Vi laver et udskrivelsesbrev om undersøgelsen, som både du og din egen læge kan se på sundhed.dk (log på med MitID).
Der kan du også læse journalen for din undersøgelse og de informationer, du har fået.

Beslutningen om den endelige behandling tager vi sammen med dig.
Den baseres på en samlet vurdering af samtalen på hospitalet og eventuelle undersøgelser, du har været til.

Mulige behandlinger kan være:

• Træning
• Vægttab
• Blokadebehandling
• Operation - kunstigt knæled

I nogle tilfælde kan vi ikke tilbyde behandling, men vi kan vejlede dig om, hvordan du bedst håndterer din slidgigt.

Når du har perioder med smerter, kan det føles naturligt at skrue ned for aktiviteten for at skåne knæet. Men ofte virker det modsat: Inaktivitet kan forværre smerterne, mens bevægelse og motion kan både forebygge og lindre smerter, øge smidigheden i dine led og give mere energi.

På Gigtforeningens hjemmeside kan du finde gode råd til fysisk aktivitet, som passer til personer med artrose:

• Gigt og træning – Bevægelse og øvelser for dig med gigt (www.gigtforeningen.dk) 
  
  

Hvis du har smerter, kan du bruge knæøvelsesvideoerne:

• Knæøvelser - sundhed.dk

For patienter med artrose anbefales generelt motion, hvor hårde stød undgås. Eksempler på gode motionsformer:

• Gåture
• Cykling
• Svømning
• Styrketræning

Du kan træne både hjemme eller i et træningscenter/hos fysioterapeut.

Links til træning

GLA:D-træning – Træning for dig med slidgigt
Her kan du finde et træningsprogram baseret på konceptet

• Godt Liv med Artrose i Danmark (www.glaid.dk)

GLA:D er træning for alle med smerter i hofter eller knæ. Øvelserne er testet på personer med forskellige grader af artrose, herunder personer, som skal have indopereret et kunstigt led.
På hjemmesiden kan du finde mere information om GLA:D og se, hvor træningsforløbet tilbydes.

• GLA:D-træning - øvelser ved slidgigt (artrose) i hofte og knæ (www.gigtforeningen.dk)

Naturtræning – Gigtforeningen
Naturen kan være en fantastisk træningspartner. Her er plads til alle, uden brug af maskiner og vægte, som kan være svære at tilpasse til personer med gigt.
Naturtræning gavner både dit fysiske og mentale velvære. Efter et forløb kan du opleve øget funktionsevne, færre smerter og større livskvalitet.

• Naturtræning ved gigt – træning og fællesskab udendørs (www.gigtforeningen.dk)

Varmtvandstræning
Træning i varmtvandsbassin er alsidigt, fordi du både træner kondition, bevægelighed, muskelstyrke og balance.
Du kan også bruge varmtvandsundervisning til afspænding og smertelindring, da det varme vand giver større bevægelsesfrihed end på land.

• Undervisning i varmtvandsbassin ved gigt – skånsomt for dig (www.gigtforeningen.dk)

Er du overvægtig, er vægttab en meget vigtig del af behandlingen. Selv et mindre vægttab kan mindske belastningen på knæet og dermed reducere smerter.

Vægttab kan være svært, så det er vigtigt at finde den løsning, der passer bedst til dig, og som kan give et varigt resultat.

Kost 
Kost spiller en stor rolle i et vægttab. Der findes mange guides til, hvordan du kan tabe dig gennem kosten. Vi anbefaler især disse:

• 10 veje til vægttab - Sundhedsstyrelsen

• Små skridt til vægttab - der holder - Sundhedsstyrelsen

Har du brug for støtte undervejs, kan din læge henvise dig til en diætist, som kan hjælpe dig med at planlægge og fastholde et vægttab.

Medicinsk og kirurgisk hjælp
Medicinsk behandling til vægttab er blevet mere udbredt. Det er vigtigt at have fokus på sunde kost- og motionsvaner samtidig med opstart af vægttabsmedicin. Du kan sammen med din egen læge vurdere, om vægttabsmedicin er en mulighed for dig.

I nogle tilfælde kan kirurgisk vægttabsbehandling også komme på tale. Tal med din læge om, om det kunne være relevant for dig.

Hvad kan du selv gøre?

Der er flere ting, du selv kan gøre for at lindre smerterne ved knæartrose:

• Vægttab kan reducere smerterne. Hvis dit BMI er over 25, anbefales det at tabe mindst 5 %.
• Stødabsorberende fodtøj kan mindske belastningen på leddene og dermed også smerterne.
• Smertestillende medicin kan hjælpe. Tal med din egen læge om, hvordan din medicin bedst kan tilpasses.
• Blokadebehandling kan i nogle tilfælde lindre smerterne i en periode.
• Bevægelse og motion kan både forebygge og lindre smerter, øge smidigheden i leddene og give mere energi.
• Dyrker du sport med høj ledbelastning, som fx løb, kan du med fordel vælge en mere skånsom aktivitet som fx cykling.

Paracetamol

Paracetamol er det første valg til behandling af smerter.
Det er håndkøbsmedicin, som ofte har god effekt ved denne type smerter.

Gigtmedicin (NSAID)

Gigtmedicin kan dæmpe hævelse, irritation og smerter.
Den kan bruges sammen med paracetamol i perioder med flere smerter eller alene.

Gigtmedicin bør dog bruges med forsigtighed, da den kan give bivirkninger som mavegener, mavesår og blodprop.

• Mavesår, blødning - Patienthåndbogen på sundhed.dk 

Er du i tvivl, bør du tale med din læge, inden du begynder behandling.

Som smertestillende virker gigtmedicin kun lidt bedre end paracetamol, men den hjælper bedre, hvis knæet er hævet og irriteret.

Hvis gigtmedicinen ikke har mærkbar effekt efter en uge, bør du stoppe behandlingen. Man fraråder desuden behandling i mere end 6 uger, fordi risikoen for bivirkninger stiger.

Overbelastning af muskler, sener og led kan give irritation i vævet omkring leddet, og det kan føre til smerter.
For at du hurtigere kan komme i gang igen med fysisk aktivitet, er det vigtigt, at irritationen falder til ro.

Binyrebarkhormon kan dæmpe hævelse, irritation og smerte i fx slimsække, seneskeder og led.

En blokade er en indsprøjtning, der gives i det område, hvor smerterne sidder.
Den består som regel af en lokalbedøvelse og binyrebarkhormon, men nogle gange bruges kun binyrebarkhormon.

• Læs mere: Kortisonindsprøjtning - Patienthåndbogen på sundhed.dk

For nogle mennesker med slidgigt i knæet er smerter en del af hverdagen. Det kan føles uretfærdigt, og det kan tage tid at acceptere, at smerterne ikke altid kan fjernes helt.

På Gigtforeningens hjemmeside:

• Gigtforeningen – hjælp og støtte til dig med gigt

kan du finde viden og inspiration til, hvordan du selv kan lindre smerter og få et bedre hverdagsliv:

• Smerter ved gigt – få viden og råd om lindring af gigtsmerter (www.gigtforeningen.dk)
• Smertelindring – få gode råd ved gigtsmerter (gigtforeningen.dk) 
• 15 gode råd til gigtsmerter – sådan tackler du smerterne (www.gigtforeningen.dk)  

I nogle tilfælde kan det blive nødvendigt at operere knæet. Der findes forskellige typer operationer, og hvilken type der passer bedst til dig, afhænger af:

• Hvor stor slitage der er i knæleddet
• Hvor i knæet sliddet sidder
• Din alder

Når der er meget slitage, vil operationen som regel bestå i indsættelse af et kunstigt knæled.

• Delvis protese: Hvis kun en del af knæet har slidgigt
• Total protese: Hvis størstedelen af knæleddet er påvirket

Resultaterne efter operation er generelt gode:

• Cirka 85 % af patienterne opnår et godt resultat
• 90–95 % af de kunstige knæ holder i mere end 10 år

Læs mere om kunstigt knæled:

• Knæledsprotese - Patienthåndbogen på sundhed.dk