Du skal begynde at dryppe øjet, der skal opereres, dagen før operationen. Dryp også om morgenen på operationsdagen.
Du skal fortsætte med at dryppe øjet med de ordinerede øjendråber i 3 uger efter operationen.
Dryp med 1 dråbe af hver slags 3 gange dagligt. Dryp med de forskellige dråber med 5 minutters mellemrum.
Hvis du er i tvivl om hvilket øje, der skal opereres, kan du læse det i indkaldelsesbrevet med operationstider, som du har fået tilsendt.
Hvis du skal opereres på begge øjne samme dag, skal du dryppe begge øjne.
Dråbeflaskerne må kun bruges til et enkelt øje, så skriv henholdsvis højre og venstre på flaskerne, så du holder dem adskilt. Dette nedsætter risikoen for infektion.