Det kan både dreje sig om medicinsk og/eller kirurgisk behandling, fx behandling af cancersygdomme, medicin i forbindelse med gigtsygdomme etc.
Du behøver ikke at have et aktuelt ønske om at blive forælder for at deponere sæd.
Der er ingen lovmæssig forældelsesfrist for nedfrossen sæd. Sæden opbevares som udgangspunkt i 10 år. Alle har mulighed for forlængelse.
Før nedfrysning af sæd, skal du screenes for smitsom leverbetændelse og HIV, der alle skal være negative, ellers må klinikken ifølge loven ikke nedfryse/opbevare sæden.
Deponeringen er uden omkostninger for dig.
Om behandlingen
Du har en samtale med en læge. Der gives information om nedfrysning af sæd og evt. information om fremtidig fertilitetsbehandling og du skal underskrive et samtykke.
Er du mellem 15 og 18 år, skal dine forældre/værge være til stede, når du underskriver samtykket.
Hvis du ikke har fået taget smitteprøver for leverbetændelse og HIV, skal du tage dem på klinikken.
Du skal aflevere en sædprøve, der laves på Fertilitetsklinikken i vores dertil indrettede herrerum.
Når du kommer hjem
Vores laboratorium vurderer sædprøven med henblik på, om den er egnet til nedfrysning eller om du evt. skal komme igen. Hvis der er behov for yderligere deponering, kan dette besøg evt. være 1-2 dage efter.
Efter endt sæddeponering vil du modtage et brev i din e-boks.
Mere information
Fertilitetsklinikken Skive forpligter sig til at nedfryse og opbevare den leverede sæd under betryggende forhold.
Den deponerede sæd kan kun udleveres personligt til den, der har deponeret sæden. Klinikken kræver dokumentation før udlevering.
Fertilitetsklinikken har Sundhedsstyrrelsens godkendelse til opbevaring af sæd efter givne retningslinjer. Klinikken kan ikke pålægges noget ansvar for sædens eventuelle kvalitetsforringelse eller manglende befrugtningsevne ved evt. senere brug som følge af nedfrysningen. Sædceller tåler nedfrysning, men man må forvente, at der kan ske en reduktion af antallet af levende sædceller efter optøning.
Hvis klinikken ophører sit virke, vil nedfrossen sæd blive overdraget til et andet godkendt vævscenter.
Klinikken sender et brev til din e-boks om en evt. destruering. Hvis vi ikke har hørt fra dig indenfor 3 måneder, vil sæden uden yderligere varsel blive destrueret.
Hvis du ønsker, at din partner må anvende din nedfrosne sæd med henblik på at etablere en graviditet i tilfælde af din død, skal du lave en skriftlig aftale med klinikken herom. Det gør du ved at underskrive en særlig samtykkeerklæring.
Frit sygehusvalg Fertilitetsbehandling er omfattet af lov om frit sygehusvalg. Dette betyder, at man som patient frit kan vælge blandt landets offentlige fertilitetsklinikker.
Kopi af journalen Alle patienter i det danske sundhedsvæsen har via Sundhed.dk adgang til deres journal. Ønsker du en kopi af din journal, kan du finde den her.
Kontakt
Ring til vores sekretærer på tlf. 78 44 57 60
Telefontid på hverdage fra kl. 8.00-13.00
Ring til vores sygeplejersker på tlf. 78 44 57 70
Telefontid:
Mandag - torsdag fra kl. 13.00-15.00
Fredag fra kl. 13.00-14.30
Lørdag: Send en sikker mail inden kl. 8.00 (log på med MitID).
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.