Fertilitetsklinikken Skive forpligter sig til at nedfryse og opbevare den leverede sæd under betryggende forhold.
Den deponerede sæd kan kun udleveres personligt til den, der har deponeret sæden. Klinikken kræver dokumentation før udlevering.
Fertilitetsklinikken har Sundhedsstyrrelsens godkendelse til opbevaring af sæd efter givne retningslinjer. Klinikken kan ikke pålægges noget ansvar for sædens eventuelle kvalitetsforringelse eller manglende befrugtningsevne ved evt. senere brug som følge af nedfrysningen. Sædceller tåler nedfrysning, men man må forvente, at der kan ske en reduktion af antallet af levende sædceller efter optøning.
Hvis klinikken ophører sit virke, vil nedfrossen sæd blive overdraget til et andet godkendt vævscenter.
Klinikken sender et brev til din e-boks om en evt. destruering. Hvis vi ikke har hørt fra dig indenfor 3 måneder, vil sæden uden yderligere varsel blive destrueret.