I specielle tilfælde, hvor sædkvaliteten er stærkt nedsat samt i andre særlige tilfælde, er der mulighed for nedfrysning og deponering af sæd.
I laboratoriet vurderes det, hvor meget af den nedfrosne sæd, det er nødvendigt at tø op til behandlingen. Sædceller tåler nedfrysning mere eller mindre godt, og man må forvente, at der sker en reduktion af antallet af levende sædceller efter optøning. I få tilfælde findes der ikke brugbare sædceller efter optøning.
Før evt. nedfrysning af sæd, må smitteprøver (blodprøver for smitsom leverbetændelse og HIV) maks. være 2 år.
Evt. nedfrosset sæd bliver destrueret efter endt behandling på klinikken.
Såfremt du ønsker, at din partner må anvende din nedfrosne sæd i tilfælde af dit dødsfald, skal du lave en skriftlig aftale med klinikken herom. Såfremt der ikke er indgået aftale, vil sæden blive destrueret.