Undersøgelsen viser størrelse og udbredning af binyrerne og binyrevæv hos barnet.
Forbered dig til undersøgelsen
I 3 dage før undersøgelsen skal dit barn tage en kaliumiodidtablet hver dag – i alt 3 tabletter. Tabletten hindrer det radioaktive stof i at blive optaget i skjoldbruskkirtlen.
I modtager de 3 tabletter med posten. Kontakt Fysiologisk Klinik, hvis I ikke har modtaget tabletterne inden undersøgelsen.
Hvis du ikke kan tage imod den tid, vi har tilbudt dig, så kontakt os venligst så hurtigt som muligt på tlf. 78 44 33 00 – gerne indenfor 3 hverdage. Det giver os mulighed for at tilbyde tiden til en anden patient.
Hvis du hellere vil på et andet hospital, kan du læse mere om mulighederne på www.udredning.rm.dk.
Du er altid velkommen til at ringe til Patientkontoret på tlf. 78 41 04 44, hvis du ønsker at benytte det frie sygehusvalg.
På undersøgelsesdagen
Fysiologisk Klinik ligger på etage 3.
Du kan med fordel parkere i Parkeringshus P4:
Gå til Indgang C over gangbroen fra parkeringshuset
Gå til den gule elevator og tag elevatoren til etage 3, hvor du finder receptionen
Alternativt kan du parkere i Parkeringshus P3:
Gå til Indgang F
Gå til den gule elevator, hvor du finder receptionen
Om undersøgelsen
Undersøgelsen foregår over flere dage.
Når I møder den første dag, får barnet en indsprøjtning med en lille mængde radioaktivt stof. Stoffet føres med blodet primært til binyrerne og binyrevæv.
Efter 24 timer skal I igen ind på afdelingen. Her laver vi en billedoptagelse af, hvordan stoffet har bevæget sig i barnets krop.
Barnet skal ligge stille til undersøgelsen.
I enkelte tilfælde gentages undersøgelsen efter 48 timer.
Den første dag, hvor det radioaktive stof gives, varer undersøgelsen cirka 30 minutter. Anden dag varer den 1,5-2 timer.
Risici og bivirkninger
I forbindelse med indsprøjtningen kan barnet mærke forbigående blodtryksstigning med varmefølelse samt ubehag i brystet og maven.
Videre forløb
Du får svar på undersøgelsen af den læge eller afdeling, der har henvist dig.
Mere information
Brug browseren til at få oversat en side til næsten ethvert sprog.
Mandag, tirsdag, torsdag og fredag fra kl. 8.00-13.00
Onsdag fra kl. 9.00-13.00
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.hemidt.dk/581782
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.