Du skal overholde følgende regler op til undersøgelsen:
Du må ikke spise 2 timer inden undersøgelsen, men gerne drikke vand.
Du må ikke indtage koffeinholdige produkter 12 timer inden undersøgelsen – kaffe (også koffeinfri), alle former for the, energidrikke, cola, kakao eller chokolade.
Indtagelse af koffein medfører, at skanningen aflyses, da resultatet af undersøgelsen ikke kan anvendes.
Hvis du tager betablokkere
Betablokkere, som du skal holde pause med inden undersøgelsen: Selo-Zok, Metoprolol, Atenodan og andre betablokkere. Pausen aftales med din hjertelæge. Hold ikke pause, uden at have talt med din hjertelæge.
Hvis du er henvist fra egen læge, skal du medbringe en medicinliste.
Kontakt os før undersøgelsen, hvis du er gravid eller ammer.
Hvis du ikke kan tage imod den tid, vi har tilbudt dig, så kontakt os venligst så hurtigt som muligt på tlf. 78 44 33 00 – gerne indenfor 3 hverdage. Det giver os mulighed for at tilbyde tiden til en anden patient.
Hvis du hellere vil på et andet hospital, kan du læse mere om mulighederne på www.udredning.rm.dk.
Du er altid velkommen til at ringe til Patientkontoret på tlf. 78 41 04 44, hvis du ønsker at benytte det frie sygehusvalg.
På undersøgelsesdagen
Du skal faste 2 timer forud for undersøgelsen. Du må dog gerne drikke postevand.
Fysiologisk Klinik ligger på etage 3.
Du kan med fordel parkere i Parkeringshus P4:
Gå til Indgang C over gangbroen fra parkeringshuset
Gå til den gule elevator og tag elevatoren til etage 3, hvor du finder receptionen
Alternativt kan du parkere i Parkeringshus P3:
Gå til Indgang F
Gå til den gule elevator, hvor du finder receptionen
Om undersøgelsen
Forud for hjerteundersøgelsen får du testet din lungefunktion:
En del af lungeundersøgelsen foregår, mens du sidder i en "glasboks". Personalet vejleder dig undervejs.
Du får en næseklemme på, og gennem et mundstykke skal du foretage dybe ind- og udåndinger.
Selve hjerteundersøgelsen:
Du får anlagt en kanyle i en blodåre i den ene arm, der tages et hjertediagram (EKG), og blodtryk samt din puls måles.
Undersøgelsen foregår på en kondicykel. I få tilfælde laves undersøgelsen liggende med cykelbelastning. Du skal forvente at cykle med stigende belastning, indtil du ikke kan mere.
Ved maksimal belastning under cyklingen indsprøjtes en lille mængde radioaktivt sporstof.
Efter cykelbelastningen skal du drikke 0,5 liter vand og spise et lille måltid.
Skanningen af hjertet begyndes cirka 1 time efter indsprøjtningen og varer cirka 10 minutter. Du skal ligge stille under optagelsen med begge arme over hovedet.
I få tilfælde skal kameraoptagelsen gentages.
Undersøgelsen varer 3-4 timer, men kan i få tilfælde vare op til 5 timer.
Risici og bivirkninger
Der kan i forbindelse med undersøgelsen opstå lette bivirkninger i form af åndenød, hovedpine, varmefornemmelse, pressen i brystet samt svimmelhed. De forsvinder hurtigt efter undersøgelsen.
Det radioaktive stof giver ingen bivirkninger.
Videre forløb
Du får svar på undersøgelsen af den læge eller afdeling, der har henvist dig.
Mere information
Brug browseren til at få oversat en side til næsten ethvert sprog.
Mandag, tirsdag, torsdag og fredag fra kl. 8.00-13.00
Onsdag fra kl. 9.00-13.00
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.hemidt.dk/855645
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.