Du må ikke spise de sidste 2 timer inden, du møder.
Du må gerne drikke vand og/eller juice, men du må ikke drikke mælkeprodukter.
Tag din faste lægeordinerede medicin.
Hvis du har nedsat nyrefunktion, skal du kontakte os før undersøgelsen.
Hvis du har allergi overfor lægemidler, skal du give os besked inden undersøgelsen.
Kontakt os før undersøgelsen, hvis du er gravid eller ammer.
Hvis du ikke kan tage imod den tid, vi har tilbudt dig, så kontakt os venligst så hurtigt som muligt på tlf. 78 44 33 00 – gerne indenfor 3 hverdage. Det giver os mulighed for at tilbyde tiden til en anden patient.
Hvis du hellere vil på et andet hospital, kan du læse mere om mulighederne på www.udredning.rm.dk.
Du er altid velkommen til at ringe til Patientkontoret på tlf. 78 41 04 44, hvis du ønsker at benytte det frie sygehusvalg.
På undersøgelsesdagen
Fysiologisk Klinik ligger på etage 3.
Du kan med fordel parkere i Parkeringshus P4:
Gå til Indgang C over gangbroen fra parkeringshuset
Gå til den gule elevator og tag elevatoren til etage 3, hvor du finder receptionen
Alternativt kan du parkere i Parkeringshus P3:
Gå til Indgang F
Gå til den gule elevator, hvor du finder receptionen
Om undersøgelsen
Du får en indsprøjtning med en lille mængde radioaktivt stof i en blodåre i armen. Stoffet føres med blodet til knoglerne.
Du skal drikke 1 liter vand inden for den første time efter indsprøjtningen. Du må gå på toilet ind til 10 minutter før undersøgelsen.
Billedoptagelsen starter 2-4 timer efter indsprøjtningen.
Det kan være nødvendigt at supplere billedoptagelsen med en CT-skanning, hvor der gives røntgenkontrast i en blodåre. Når du får kontraststoffet, kan du muligvis få en fornemmelse af varme i kroppen og eventuelt metalsmag i munden.
Du skal ligge helt stille under undersøgelsen, der tager cirka 1 time.
Undersøgelsen tager 3-4 timer med ventetid.
Risici og bivirkninger
Der er ingen bivirkninger af det radioaktive stof.
Det kan være i form af hududslæt eller hudkløe i op til 2 døgn efter undersøgelsen. Hvis der opstår bivirkninger, skal du kontakte din egen læge eller vagtlægen.
I sjældne tilfælde (under 1 promille) kan bivirkningerne udvikle sig til en overfølsomhedsreaktion, som du skal behandles for. Vi anbefaler derfor, at du venter en halv time i afdelingen, før du tager hjem efter undersøgelsen.
Videre forløb
Du får svar på undersøgelsen af den læge eller afdeling, der har henvist dig.
Mere information
Brug browseren til at få oversat en side til næsten ethvert sprog.
Mandag, tirsdag, torsdag og fredag fra kl. 8.00-13.00
Onsdag fra kl. 9.00-13.00
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.hemidt.dk/1472339
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.