Vurdering af ar i nyrerne og nyrefunktionsfordeling (nyreskintigrafi - DMSA - barn)
Gå direkte til:
Vurdering af ar i nyrerne og nyrefunktionsfordeling (nyreskintigrafi - DMSA - barn)
Undersøgelsen giver oplysninger om nyrernes form, størrelse og placering samt funktionsfordelingen mellem nyrerne, og kan vise ardannelse i nyrerne efter urinvejsinfektion. Undersøgelsen kaldes en nyreskintigrafi eller en DMSA-skintigrafi.
Forbered dig til undersøgelsen
I skal forvente, at undersøgelsen tager det meste af dagen, så medbring gerne underholdning eller barnevogn, hvis du har et lille barn.
Hvis du ikke kan tage imod den tid, vi har tilbudt dig, så kontakt os venligst så hurtigt som muligt på tlf. 78 44 33 00 – gerne indenfor 3 hverdage. Det giver os mulighed for at tilbyde tiden til en anden patient.
Hvis du hellere vil på et andet hospital, kan du læse mere om mulighederne på www.udredning.rm.dk.
Du er altid velkommen til at ringe til Patientkontoret på tlf. 78 41 04 44, hvis du ønsker at benytte det frie sygehusvalg.
På undersøgelsesdagen
På Børn og Unge Dagklinik bliver barnet målt og vejet, får målt blodtryk og puls samt anlagt et drop.
Har barnet symptomer på urinvejsinfektion, så medbring gerne en urinprøve, vi kan undersøge for tegn på bakterier.
Selve undersøgelsen foregår i Fysiologisk Klinik.
Forældre må gerne være tilstede under undersøgelsen.
Børn kan opleve, at nogle af de ting som foregår i forbindelse med undersøgelsen er ubehagelige og grænseoverskridende. Derfor har barnet brug for tryghed, støtte og opbakning fra sine forældre, og for at forældrene udviser tillid til personalet.
Før undersøgelsen skal barnet have et drop (en venflon), som er et tyndt, blødt plastikrør, der skal ligge i en blodåre, hvor der skal gives et radioaktivt sporstof og væske.
For at mindske smerteoplevelsen, når venflon skal lægges, kan barnet/den unge få et lokalbedøvende plaster/creme på.
Er barnet meget bange for at få anlagt drop, er der flere muligheder for at hjælpe barnet:
Vi kan give lattergas, hvis barnet er over 4 år og kan samarbejde om at få lattergasmasken på.
Beroligende medicin, som kan drikkes eller gives i næsen.
Virtual Reality-briller med spil, som er udviklet netop til børn, som skal have drop.
Nogle dage kan hospitalsklovnene også være behjælpelige med at aflede barnet.
I nogle tilfælde lægger vi droppet inden bedøvelsen. I andre tilfælde lægger vi droppet efter, at barnet er bedøvet med maske.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Om undersøgelsen
Barnet får en lille mængde radioaktivt sporstof i droppet. Stoffet føres med blodet til nyrerne.
Vi starter billedoptagelsen 2 timer efter indsprøjtningen. Billedoptagelsen varer cirka 30 minutter.
Barnet skal ligge stille, mens billederne bliver taget.
Hos nogle børn supplerer vi med en CT-skanning af nyrerne.
Ventetiden tilbringes i Børn og Unge Afsnit.
For at undersøgelsen kan gennemføres, skal barnet ligge stille i 30 minutter. Derfor kan nogle børn have brug for noget beroligende medicin at sove på.
Personalet vurderer i samarbejde med jer, om barnet har brug for beroligende medicin.
Hvis vi vurderer, at barnet kan ligge stille, mens undersøgelsen foregår uden beroligende medicin, er der mulighed for at se en film.
Hvis barnet skal have beroligende medicin:
Den beroligende medicin gives normalt 1 time før undersøgelsen.
Når barnet har fået medicinen, holder personalet øje med barnets vejrtrækning, og barnet får en iltmåler på fingeren.
Undersøgelsen varer cirka 3 timer.
Risici og bivirkninger
Der er ingen bivirkninger af det radioaktive stof.
Efter undersøgelsen
På Børn og Unge Dagklinik fjernes droppet/venflonet.
Hvis barnet har fået beroligende medicin, skal barnet observeres, indtil barnet er helt klar og vågen. Herefter kan I komme hjem.
Eventuel behandling for urinvejsinfektion fortsættes, indtil I har fået svar på undersøgelsen.
Videre forløb
Resultatet af undersøgelsen skal vurderes af en børnelæge. I kan forvente at få svar i løbet af 1-2 uger pr. brev, mail eller telefon.
Hvis I mod forventning ikke har hørt noget 14 dage efter undersøgelsen, skal I kontakte sekretæren på Børn og Unge Afsnit på tlf. 78 44 55 20 i dagtiden på hverdage.
Mere information
Brug browseren til at få oversat en side til næsten ethvert sprog.
Mandag, tirsdag, torsdag og fredag fra kl. 8.00-13.00
Onsdag fra kl. 9.00-13.00
Hvis du har brug for at kontakte Børn og Unge Afsnit, kan du ringe på tlf. 78 44 55 20.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.hemidt.dk/576753
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.