Når du drikker tynde væsker, er der risiko for, at du får det galt i halsen. Det betyder, at noget af det du drikker, risikerer at komme i lungerne. Derfor er det vigtigt, at du indtager meget fortykket konsistens.
Vær opmærksom på
Alle tynde væsker som vand, juice, kaffe, suppe og sovs skal fortykkes til meget fortykket konsistens med et fortykningsmiddel. Det vil sige, at både kolde og varme væsker skal fortykkes.
Væske i meget fortykket konsistens kan ikke drikkes af glas eller af sugerør. Det skal spises med ske.
Fortykningsmiddel kan købes på apoteket.
Vær opmærksom på, at kulsyreholdige drikke og mælkeprodukter kan være svære at fortykke.
Spiser du for eksempel grød med mælk, skal du røre det sammen. Du skal sikre dig, at grødkonsistensen svarer til meget fortykket konsistens.
Sådan gør du
For at opnå meget fortykket konsistens, skal du se måleforholdet på dit fortykningsmiddel.
Fortykningsmiddel kommes i glasset
Hæld derefter væsken i og rør det ud
Væsken er klar til at drikke efter 1 minut med let omrøring
Hvis du laver en kande, kan du med fordel opbevare den fortykkede væske i køleskabet, da væsken så har klar farve og er uden luftbobler.
Sid godt med fødderne i gulvet og overkroppen let fremadlænet
Spis og drik 1 mundfuld ad gangen
Tyg maden grundigt
Tøm munden, før du tager næste mundfuld
Bland ikke væske og mad i munden
Giv dig god tid
Bøj hovedet let mod brystet, når du synker
Videre forløb
Hvis det er aftalt, kan der være udarbejdet en genoptræningsplan eller en henvendelse til en kommunal ergoterapeut med henblik på opfølgning af dine synkeproblemer.
Oplever du tiltagende besvær med at synke, kan du komme i kontakt med den kommunale ergoterapeut via kommunens visitation.
Kontakt
Tlf. 78 41 76 00
Telefontid på hverdage fra kl. 9.00-13.00.
Ergoterapien Regionshospitalet Silkeborg Falkevej 1, Indgang A, Plan 1 8600 Silkeborg
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.hemidt.dk/1333849
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.