Aortaklappen sidder mellem venstre hjertekammer og hovedpulsåren (aorta) – se figuren herunder.
Klappen åbner, når blodet pumpes fra hjertet ud i aorta og lukker efterfølgende, så blodet ikke løber baglæns tilbage i hjertet.
Aortaklappen består normalt af 3 flige eller cuspe også kaldet en trikuspid aortaklap – se figuren herunder.
Hos 1-2 procent af befolkningen er aortaklappen dog anlagt med kun 2 flige eller cuspe – en bikuspid aortaklap – se figuren herunder. Denne tilstand er medfødt og optræder lidt oftere hos mænd end kvinder.
En bikuspid aortaklap kan virke helt normalt, og hos de fleste patienter giver det ingen problemer.
I løbet af livet er der dog en risiko for, at klappen bliver tiltagende forsnævret eller utæt. Der kan også være en risiko for, at aorta med tiden bliver forstørret.
Derfor bliver man tilbudt regelmæssig ultralydsscanning af hjertet. Hvis aorta er forstørret, får man ofte en supplerende CT- eller MR-scanning.
Symptomer
De fleste bikuspide aortaklapper giver ingen symptomer. Ved betydende forsnævring eller utæthed af klappen kan man dog få symptomer. Det kan være:
Nedsat udholdenhed
Åndenød under fysisk aktivitet
Brystsmerter
Svimmelhed
Besvimelser
Udvidelse af aorta giver som regel ingen symptomer.
Om behandlingen
Det er kun ved svær forsnævring eller utæthed af aortaklappen med påvirkning af hjertet til følge, at der er behov for at udskifte klappen ved operation.
Ved udvidelse af aorta er det vigtigt, at blodtrykket er velreguleret til et gennemsnit under 130/80 mmHg. Ved svær udvidelse kan en udskiftning af aorta med et rør af kunststof blive nødvendigt.
Der kan ses flere tilfælde af bikuspid aortaklap i nogle familier. Derfor indhenter lægen eller sygeplejersken i forbindelse med undersøgelsen oplysninger i forhold til, om der skulle være andre i din familie med bikuspid aortaklap.
Vi tegner et detaljeret stamtræ, og hvis det viser sig, at der er flere tilfælde i familien, tilbyder vi slægtninge i første led en undersøgelse af hjertet med ultralydsskanning.
Gode råd
Hvis du ønsker at tegne en invaliditets- eller livsforsikring, eller at indtræde i en pensionsordning, som kræver afgivelse af helbredsoplysninger, og samtidigt har en hjertesygdom, skal du naturligvis oplyse forsikringsselskabet om sygdommen.
Hvis man som rask slægtning til en patient med en hjertesygdom tilbydes undersøgelse, kan man overveje, om man vil tegne forsikringen forud for hjerteundersøgelsen.
Selv om man føler sig helt rask, er der risiko for, at undersøgelserne vil afsløre tegn på hjertesygdom, hvilket kan betyde vanskeligheder med efterfølgende at tegne forsikringer.
Hvis undersøgelserne af hjertet ikke har vist tegn på hjertesygdom, har forsikringsselskaberne ifølge forsikringsloven ingen krav på at vide, at man har fået lavet disse undersøgelser.
Lovgivningen forhindrer forsikringsselskaber i at spørge ind til potentielt arvelige (hjerte)sygdomme i forsikringstagers familie.
Forekomst af hjertesygdom hos slægtninge er altså uden betydning og skal ikke oplyses ved tegning af forsikring.
Kontakt
Hjerteklinik, Viborg
Tlf. 78 44 82 10 Telefontid på hverdage fra kl. 8.00-13.00
Direkte link til denne side: www.hemidt.dk/1012772
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.
Symptomer
Om behandlingen
Gode råd
Kontakt