Du ligger på et leje, som langsomt bevæger sig igennem skanneren, og det ønskede område fotograferes.
Skanneren er en åben ring – cirka 40 cm dyb.
Du skal kunne ligge på ryggen, og det er vigtigt du kan ligge stille og holde vejret i kort tid.
Du får sprøjtet kontraststof ind i en blodåre i armen. Måske kan du i den forbindelse kortvarigt mærke varmefornemmelse i kroppen, metalsmag i munden og fornemmelse af vandladning.
Vi giver dig kontraststof for at belyse hjertets kransårer.