En hjerteudredning er et forløb, hvor vi stræber efter en hurtig afklaring på dine symptomer. Formålet er at give dig et sammenhængende forløb, hvor du inden for kort tid er undersøgt for, om dine symptomer stammer fra hjertet, og om du dermed kan have hjertesygdom.
Forbered dig til undersøgelsen
Der er ofte behov for at gennemføre flere forskellige undersøgelser, og der kan være ventetid mellem dem.
Hjerteklinikken lukker kl. 15.00.
Vi stræber efter korte udredningsforløb, men der kan være ventetid mellem de forskellige undersøgelser. Derfor kan det være en god idé at tage læsestof eller lignende med.
Vi har et venteværelse, du kan opholde dig i, hvor der er mulighed for at se fjernsyn.
Hvis du bliver forhindret i at møde, skal du give besked hurtigst muligt på tlf. 78 41 71 26. Vi har telefontid på hverdage fra kl. 8.00-13.00.
Om undersøgelsen
Du skal møde i Hjerteklinikken, hvor du melder din ankomst på scanneren ved receptionen.
Du bliver modtaget af en sygeplejerske, som spørger ind til dine symptomer, livsstil og risikofaktorer i forhold til hjertekarsygdomme.
Du får foretaget følgende undersøgelser:
EKG (hjertekardiogram)
Målt blodtryk og puls
EKKO (ultralydsskanning af dit hjerte)
Derefter vil en læge i samråd med dig og eventuelt pårørende ud fra resultaterne af undersøgelserne, vurdere om der er behov for yderligere undersøgelser.
Det kan for eksempel være:
Døgnblodtryksmåling
Påsætning af hjertebåndoptager
Røntgen af hjerte/lunger
Lungefunktionsundersøgelse
Cykeltest
CT-skanning af hjertet
Kateterundersøgelse af hjertets kransårer (undersøgelsen laves ikke på Regionshospitalet Silkeborg)
MR-skanning af hjertet
Videre forløb
Hvis vi ikke finder tegn på hjertesygdom, henviser vi dig til din egen læge eller til anden udredning.
Kontakt
Tlf. 78 41 74 60 Telefontid på hverdage fra kl. 8.00-13.00
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.