Ved åreforkalkning i pulsårerne i hjertet, benene eller hjernen for at forebygge blodpropper
Efter en blodprop i hjertet eller hjernen for at forebygge en ny blodprop
Som ekstra blodfortyndende behandling sammen med acetylsalicylsyre (Magnyl), hvis du har fået lavet en ballonudvidelse i hjertet med stent (PCI), eller har haft en blodprop i hjertet inden for det seneste år
Sådan virker medicinen
Clopidogrel nedsætter blodpladernes evne til at klumpe sig sammen og danne blodpropper.
Risici og bivirkninger
Bivirkningerne kan være:
Øget tendens til blødninger
Mavesmerter og diarré
Let øget risiko for mavesår
Hvis du oplever bivirkninger fra din medicin, er det vigtigt, at du ikke bare stopper med at tage medicinen, men at du kontakter den læge, der har ordineret medicinen for at aftale, hvordan du skal forholde dig. Du kan også kontakte din egen læge.
Hvis du har fået foretaget ballonudvidelse med stent inden for det seneste år, er det vigtigt, at der er taget nøje stilling til, om det er forsvarligt at holde pause med medicinen eller om en operation eventuelt bør udskydes. Det aftales altid med en læge.
Vær opmærksom på
Fortæl altid den læge, der skal behandle dig, at du tager blodfortyndende medicin.
I forbindelse med operationer kan det være nødvendigt at holde pause med medicinen i nogle dage. Det gælder specielt ved større operationer.
Mere information
Indholdsstoffer
Eksempler på handelsnavne
Clopidogrel
Clopidogrel Cloriocard Grepid Plavix
Kontakt
Du er altid velkommen til at spørge personalet i Hjerteklinikken eller din egen læge, hvis du ønsker at vide mere om din medicin.
Tlf. 78 44 82 10 Telefontid på hverdage fra kl. 8.00-13.00
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.