Et hjertestop er ikke kun et chok for den, det går ud over. Det er også ofte et chok for omgivelserne, fx partner, børn, forældre og venner.

At din nærmeste har overlevet et hjertestop, kan være en voldsom oplevelse for dig. På den ene side er du glad og lettet over, at han/hun overlevede hjertestoppet. På den anden side kan du opleve frygt og sorg over de forandringer, hjertestoppet har medført. Det er helt normalt.

Et hjertestop kan forandre din nærmeste. Nogle partnere siger "Jeg har en anden mand nu" eller "Hun er ikke den samme, som hun var før". Dette er især være tilfældet, når hjertestoppet har forårsaget hjerneskade.

Hjerneskade kan forandre den måde, som vi føler, tænker og handler på. Det kan medføre forandringer i forholdet. Måske må du nu gøre ting, som din nærmeste normalt gjorde før hjertestoppet, og det kan være svært.

Nogle gange ændres selve forholdet mellem jer eller i jeres måde at omgås
hinanden, være tætte eller seksuelt. Det er vigtigt at få talt om forandringerne, deres betydning for jer og forsøge at finde løsninger. Jeres egen læge eller andre sundhedsprofessionelle kan hjælpe.

Partnere, familie medlemmer eller andre nære pårørende kan være bekymrede. Det er normalt og forståeligt, da man ønsker at forebygge at noget lignende nogensinde sker igen.

Nogle gange bliver de bekymringer så udtalte, at personen, som har haft hjertestop, ikke kan lades alene mere. Det er dog ikke nødvendigvis det bedste for alle parter.

Det er vigtigt at forsøge at genopbygge tillid til, at det nok skal gå. Det er ikke altid let og kan tage noget tid.

Som partner eller nær pårørende er det vigtigt, at du også passer på dit eget helbred. Dit fysiske såvel som dit psykiske helbred vil blive udfordret i perioden efter hjertestoppet, så husk at passe på dig selv. Det er vigtigt for jer begge.

Overanstrengelse og depression ses ofte hos nærmeste pårørende. Prøv at være opmærksom på, når du føler dig tynget og bed om hjælp.

Forsøg at arrangere nogle pauser med fritid og afslapning for dig selv. At finde balancen mellem aktivitet og hvile er også ofte en udfordring for dig som nærmeste pårørende, du skal være opmærksom på.

Hvis du har spørgsmål, efter at have læse denne vejledning, så snak endelig med lægen eller sygeplejersken. Hold dig ikke tilbage med spørgsmål, eller at få talt om dine bekymringer eller problemer.

Det er ofte en hjælp at dele dine tanker og følelser vedrørende din situation med andre, fx familie og venner. Det kan lette dig og få dig sporet ind på dine muligheder.