Formålet med undersøgelsen er at undersøge, om der sker et uhensigtsmæssigt stort fald i blodtrykket, når du rejser dig op efter at have hvilet.
Forbered dig til undersøgelsen
Der er ingen forberedelser til undersøgelsen.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen starter med, at du skal ligge ned i 15 minutter. Du må gerne læse, hvis du har lyst eller bare ligge og slappe af.
Du får derefter sat en blodtryksmanchet omkring din overarm og får målt puls og blodtryk.
Efter 30 minutter skal du op at stå afslappet og uden støtte, og du vil så få målt puls og blodtryk hvert minut i de næste 10 minutter. Sygeplejersken registrerer målingerne i et skema.
Efter undersøgelsen
Du får svar på undersøgelsen umiddelbart efter, at den er overstået.
Mere information
Der er ingen risiko forbundet med undersøgelsen. Nogle patienter oplever dog svimmelhed, når de rejser sig.
Kontakt
Tlf. 78 44 82 10 Telefontid på hverdage fra kl. 8.00-13.00
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.