Spørgeskemaet handler blandt andet om, hvordan du oplever din atrieflimren, og hvordan den påvirker dig. Vi ser dine svar inden konsultationen. På den måde kan vi tage udgangspunkt i din aktuelle situation.
OBS! Har du brug for hurtig hjælp eller råd, skal du altid ringe til klinikken. Brug ikke spørgeskemaet til at kontakte klinikken i akutte situationer.
Sådan gør du
Tryk på linket i indkaldelsesbrevet eller indtast minesvar.rm.dk i adressefeltet i din browser
Tryk herefter på knappen "Log på med MitID"
Du er nu på patientportalen. Her kan du se de spørgeskemaer, du besvarer eller tidligere har besvaret som en del af din behandling.
Find feltet med navnet "Spørgeskema til patienter med atrieflimren" og tryk på "Besvar spørgeskema"
Læs spørgsmålene og markér det svar, der passer bedst på dig
Tryk på "Næste side" for at komme til næste spørgsmål
Tryk på "Afbryd og gem besvarelse", hvis du vil svare på de sidste spørgsmål senere. Dine svar bliver gemt i 24 timer.
Tryk på "Indsend besvarelse", når du har svaret på det sidste spørgsmål
Kontakt
Tlf. 78 44 82 10 Telefontid på hverdage fra kl. 8.00-13.00
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.