Et hjertestop er en stor omvæltning for dig og dine omgivelser set fra flere perspektiver. Det er et shock for dit hjerte, et chok for dig og din familie og et shock for din hjerne.

I almindelig daglig tale anvendes chok (med c) om en voldsom følelsesmæssig reaktion, der skyldes en uventet og ofte forfærdelig begivenhed.

Inden for lægeverdenen er shock (med s) en tilstand, hvor hjertet ikke leverer tilstrækkeligt iltet blod til, at organerne kan fungere normalt. Det er en livstruende tilstand, som kræver hurtig behandling under indlæggelse på sygehus.

Hjertet er motoren for vores krop. Det pumper blodet ud gennem hele kroppen – fra fødderne til hovedet inklusiv hjernen. Blodet forsyner kroppen med ilt og næringsstoffer, og det fjerner affaldsstoffer.

I forbindelse med et hjertestop pumper hjertet ikke, og blodcirkulationen står stille i en periode. På grund af hjerte-lungeredning er dit hjerte gået i gang med at slå igen. Mange gange gives der også et elektrisk stød med et særlig apparat – en hjertestarter.

Derefter er dit hjerte begyndt at slå igen og blodcirkulationen er genoprettet.

Et hjertestop opleves af de fleste som voldsomt og traumatisk. Det er ikke kun et følelsesmæssigt chok for den person, som har haft hjertestop. Det er også et chok for familien og de nærmeste pårørende.

De fleste husker ikke selve hjertestoppet og behandlingen i forbindelse med det.

At overleve hjertestop betyder, at du næsten døde. Og trods de fleste umiddelbart er taknemmelige og glade for at have overlevet, kan der dukke spørgsmål op som "Hvorfor skete dette for mig?" og "Hvordan kommer livet til at se ud fremover?".

Måske har din familie eller venner/kolleger været til stede under hjerte-lungeredningen. I mange tilfælde har de oplevet en periode med uvished med tvivl om, hvorvidt du overlevede. Det kan medføre usikkerhed og angst.

Hjernen er det center, der regulerer vores krop, vores tænkning og handlinger samt vores personlighed. Hjernen bliver nogle gange sammenlignet med en computer. Den regulerer alle processer i vores krop, fx bevægelse, syn, hørelse, følelser og tænkning.

Blodforsyningen er essentiel for hjernens funktion. I forbindelse med et hjertestop har blodforsyningen været afbrudt. Det er et shock for hjernen, fordi mængden af blod og ilt ikke har været tilstrækkelig.

Hvis et hjertestop varer længere end 5-6 minutter uden hjerte-lungeredning, vil der opstå skader og noget hjernevæv dør. Det er sådan, at hjerneskade i forbindelse med hjertestop opstår.

Langt de fleste, som har overlevet hjertestop, får ingen varige mén, men en del oplever især i starten en lettere hjerneskade. Der kan opleves forandringer af bevægelser, koordinering, evne til at sanse, følelser og kognitive funktioner.

De kognitive funktioner opdeles ofte i (hjerne)processer som hukommelse, opmærksomhed og koncentrationsevne, og har betydning for vores evne til at tænke og handle.

Under "Tips til at håndtere kognitive forandringer" kan du læse om mulige forandringer i tankevirksomhed, følelser og adfærd, der kan opstå i forbindelse med hjertestop. Disse forandringer bliver ofte også kaldt de usynlige konsekvenser af hjerneskade, fordi de ikke kan ses udefra.

De usynlige konsekvenser kan imidlertid få negativ indflydelse på dit
liv og på din familie og venners liv.

I løbet af de første få måneder efter hjertestoppet vil din hjerne få det
bedre. Du vil formentlig kunne mærke, at du bliver bedre, men der er nogle konsekvenser af hjerneskaden, som muligvis ikke bliver bedre og forbliver
permanente. Det er vigtig at overveje, om du selv mærker de usynlige
konsekvenser.

De er ikke altid lette at erkende, og erkendelsen sker ofte gradvis over tid.
Erkendelsen er ofte forbundet med en følelse af tab eller sorg.

Din partner, familie eller sundhedspersonale kan hjælpe dig med at finde ud af hvilke forandringer, der er tale om, og hvordan det påvirker dit/jeres liv.

Et hjertestop har som tidligere nævnt en voldsom effekt og kan derfor også påvirke dine følelser.

Efter et hjertestop bliver en del mennesker ængstelige. Erindringer om selve
hjertestoppet er sjældne, men det faktum, at det skete, og at du ikke havde
kontrol over situationen, men var afhængig af andre, er skræmmende for
mange. Det kan få den enkelte til at føle sig utryg.

Ofte er man bange for et nyt hjertestop. Det kan medføre, at man undgår
bestemte aktiviteter, der kan medføre mere angst og usikkerhed. Derfor er det bedre at genoptage dine aktiviteter gradvist, så du får tillid til din egen formåen.

Din måde at føle på kan også være ændret efter et hjertestop. Nogle
mennesker oplever tingene mere intenst, mens andre bliver mindre
følelsesmæssigt berørte end tidligere.

En følelse af depression er også almindelig. Den kan opstå efter få måneder, og det er vigtigt at finde ud af, om det gælder for dig.

Det er muligt at behandle en depression med psykoterapi og/eller medicin. Din egen læge kan henvise dig til psykolog, hvis der er behov.

Der er mulighed for tilskud til behandling, når du henvises senest 6 måneder efter hjertestoppet.

Hjerneskade kan også medføre forandringer i ens adfærd, hvilket kan vise
sig på meget forskellig vis.

Nogle mennesker bliver mere impulsive, hurtigt opfarende eller mindre hæmmede, mens andre bliver mere passive og udviser manglende initiativ.

Nogle gange er den enkelte ikke selv klar over over disse ændringer, hvilket kan gøre det svært for familien eller andre nære at håndtere.

Det er vigtigt at finde balancen mellem aktiviteter og hvile. For at skabe
balance, må du tage højde for, at aktiviteter måske kræver mere mental energi end før hjertestoppet.

Det er vigtigt at lave opnåelige mål, som ikke medfører stress. Vær opmærksom på ikke at forsøge at gøre for meget. Det kan være nødvendigt at lære at sige "nej" i visse situationer.

Det er også nødvendigt, at du planlægger perioder med afslapning. Der
er mange måder at slappe af på.

For nogle er fysisk aktivitet en form for afslapning, fordi de føler sig "fit". Desuden har fysisk aktivitet en positiv indflydelse på din udholdenhed og helbred. Andre slapper af med musik eller med en hobby.

Det kan også være en hjælp at gøre ingenting i et stykke tid.

Hvornår det er passende at vende tilbage på job, afhænger af hvilken type
job du har, hvor hurtigt rehabiliteringen går og eventuelle konsekvenser af
hjertestoppet. Det er en individuel vurdering, som tilpasses den enkeltes behov og muligheder.

Vær forberedt på, at det kan tage længere tid, end du havde forestillet dig at vende tilbage til jobbet.

Det mest almindelige problem er træthed. Trods en god nattesøvn rækker energien ikke så langt. Det mærker du tydeligt, når du starter på arbejde igen. Du orker ikke det samme som tidligere.

Træthed eller manglende energi kan være svært at få forståelse for af kolleger og arbejdsgiver. Du kan måske ikke koncentrere dig om dine opgaver, når telefonen ringer og kollegerne snakker.

Det kan være ekstra belastende at arbejde i et åbent kontorlandskab. Derfor kan det være nødvendigt at være kreativ i opstartsfasen.

Det kan være en mulighed at være fuldtids sygemeldt og starte arbejdstræning på din arbejdsplads for at teste, hvordan du fungerer.

Aftaler kan laves mellem dig, din egen læge, din arbejdsplads og jobcentret.

De fleste kommuner i Region Midtjylland har ansat en hjerneskadekoordinator eller et hjerneskadeteam, som du eventuelt henvises til i forbindelse med din udskrivelse.

Både du og dine pårørende har også mulighed for at kontakte dem selv efterfølgende, hvis I har brug for en samtale om de konsekvenser eller
problemer, du eventuelt oplever eller spørgsmål i relation til dem.

Du kan finde navn og kontaktoplysninger på hjerneskadekoordinatoren i dit område på www.ckusv.dk.

Når hjernen har lidt skade under hjertestoppet, kan dens måde at fungere på ændres. Hjernens totale kapacitet og hurtigheden af den tankemæssige virksomhed kan være nedsat. Det vil sige, at den tankemæssige virksomhed kan være sværere og foregå langsommere.

Herunder kan du læse eksempler på forandringer i tankemæssig virksomhed, der ofte ses kombineret med tips til at håndtere dem.

• Glemsomhed/nedsat hukommelse: Du er ikke i stand til at huske,
  som du plejer. Information fra fortiden huskes som regel godt. Derimod er ny information blevet sværere at huske.
  • Tip: Brug en dagbog. Det vil aflaste din hjerne og kan forebygge, at du glemmer ting.
• Træghed/langsom: Tankemæssig virksomhed foregår langsommere
  og hverdagsaktiviteter tager længere tid og mere energi.
  • Tip: Det er måske ikke muligt at nå alt det, du gerne vil. Udvælg og prioritér det vigtigste for dig/jer, og lær at sige nej.
• Svært ved at holde fokus og koncentration: Du bliver lettere afledt.
  • Tip: Forsøg at arbejde i rolige omgivelser uden andre mennesker
    omkring dig. Sluk for radio, tv og mobiltelefon. Det kan forebygge, at du bliver distraheret og forbedre din koncentration.
• Svært ved at gøre to ting samtidig: Det er blevet svært for dig at lave to ting samtidig, fx at lave mad og tale.
  • Tip: Planlæg dine aktiviteter én efter én i stedet for på samme tid.
• Planlægning: At planlægge, organisere og have overblik er blevet
  sværere nu.
  • Tip: Planlæg på forhånd, hvordan du vil udføre dine aktiviteter og skriv det ned. Anvend det som en drejebog og se på den jævnligt. En dagbog eller notesbog kan være en hjælp.
• Træthed: Aktiviteter, som var lette tidligere, kræver nu mere energi. Du vil hurtigere føle dig træt. Nogle taler om mental træthed.
  • Tip: Del din aktiviteter op i mindre bidder og tag jævnlige pauser.
• Irritation/vrede: Du kan lettere føle dig udmattet, fordi alting kræver
  mere energi. Dette kan medføre irritation eller vrede.
  • Tip: Rådene ovenfor vil hjælpe dig med at forebygge overbelastning af hjernen. Risikoen for at blive irriteret eller opfarende bliver derfor mindre.