Du har et sår på din fod, og hvis såret skal hele, er det vigtigt, der ikke er noget, som trykker eller gnider på såret.
Derfor er det vigtigt, at du hele tiden har fodtøj på. Fodtøjer skal beskytte sårområdet og foden, derfor har du, i dag, fået udleveret et par terapisko, som er tilrettet din fod.
Terapiskoene skal bruges indtil såret er ophelet, og vi har tjekket det fodtøj, du skal bruge fremover.
Du skal udelukkende anvende de udleverede terapisko og de skal bruges både udendørs og indendørs, også ved natlige toiletbesøg, med mindre andet er aftalt.
Det er vigtigt, at du tager skoene af flere gange om dagen og tjekker, at de ikke giver røde mærker på foden - specielt i starten eller hvis du får ondt af at have dem på.
Ryst skoene og mærk efter med hånden, inden du tager dem på, så der ikke ligger noget i dem, der kan give tryk.
Det er vigtigt, at skoene sidder fast på fødderne.
Hælen skal helt tilbage og den inderste rem spændes godt.
Foden sættes i gulvet og den anden rem strammes. Den yderste rem skal være løs.
Billederne senere i vejledningen viser dig, hvad du skal være opmærksom på, når du tager skoene på.
Der findes forskellige modeller af terapisko, og valget afhænger af, hvor på foden såret sidder samt årsagen til dit sår.
Skoene er ikke specielt pæne eller behagelige at gå med – det ved vi godt – men du skal kun bruge dem i en begrænset periode.
Sådan gør du
Ved de kommende ambulante kontroller i Sårcenteret vil fodterapeuten tilrette terapiskoene, hvis der er behov.
Oplever du gener imellem kontrollerne, så kontakt os.
Mere information
Brug browseren til at få oversat en side til næsten ethvert sprog.
Kontakt os, hvis du har spørgsmål til din behandling eller i øvrigt er i tvivl om noget i forbindelse med dit forløb.
Tlf. 78 44 56 30
Telefontid på hverdage fra kl. 8.00-13.00.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.hemidt.dk/584615
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.