Ved kirurgisk fjernelse af blodpropper forsøger lægen at genskabe kredsløbet hurtigst muligt – helst inden for 6 timer ved svære symptomer. Ellers er der stor risiko for, at der opstår vævsskader, så armen eller benet ikke kan redes.

Afhængigt af, hvor blodproppen sidder, foretages operationen i lokalbedøvelse eller fuld bedøvelse.

Karkirurgen lægger et snit i armen/benet og frilægger pulsåren. Pulsåren afklemmes og blodproppen fjernes. Til slut lukkes huden med metalklips (agraffer) eller tråd.

I nogle tilfælde er det nødvendigt at lave en "omkørsel" – en bypass uden om den tillukkede pulsåre.

Selve operationen tager mellem en halv og 2 timer – i sjældne tilfælde lidt længere.

Hvis du har været i fuld bedøvelse, bliver du kørt på Opvågningsafsnittet i nogle timer. Herefter bliver du kørt til Karkirurgisk Afsnit.

Ved lokalbedøvelse med en blokade bliver bedøvelsen sprøjtet ind i nærheden af nerverne ved det sted, hvor du skal opereres. Selve stikket varer højest et par minutter og nålen fjernes igen straks.

Når det lokalbedøvende middel er sprøjtet ind, vil du inden for 10-30 minutter opleve, at det bedøvede område føles tungt og du ikke helt kan styre det. Måske vil du mærke en sovende, prikkende fornemmelse. Det er ikke sikkert området bliver helt følelsesløst, men du vil ikke opleve smerte.

Blokaden virker i ca. 4-12 timer. Hvis blokaden ikke er ophørt efter 24 timer, skal du kontakte Operation og Intensiv på 78 44 52 00.

Blokaden kan i enkelte tilfælde suppleres med fuld bedøvelse eller afslappende medicin. Det vil kræve at du er fastende, og skal aftales med lægen ved forundersøgelsen.

• Der kan komme blødning eller betændelse i såret. Dette sker dog meget sjældent.
• Du kan få problemer med hjertet. For eksempel uregelmæssig hjerterytme eller en blodprop, især hvis du har en hjertesygdom i forvejen.
• Er benet/armen som udgangspunkt alvorligt påvirket af blodproppen, er det ikke sikkert, at vi kan redde armen/benet. I sådanne tilfælde, vil den eneste behandlingsmulighed være amputation af armen/benet.

• Du kan have smerter i sårene og armen/benet. Dette behandler vi med smertestillende tabletter. Det er vigtigt, at du kommer ud af sengen og op at gå.
• Du kan have nedsat følesans i huden omkring operationssåret eller i amen/benet. Oftest kommer følesansen igen, men for nogle er tilstanden vedvarende.
• Armen/benet kan hæve efter operationen. Du kan forebygge hævelsen ved at have armen/benet hævet, når du sidder og ligger. Nogle gange er det hensigtsmæssigt at behandle hævelsen med en forbinding. Hvis det drejer sig om benet, kan en kompressionsstrømpe også anvendes. Vi tager stilling til, hvad er er bedst i dit tilfælde.
• Du får en blodprop-forebyggende indsprøjtning i maveskindet cirka 6 timer efter operationen.
• Hvis du har fået et kateter i blæren i forbindelse med operationen, fjerner vi sædvanligvis dette dagen efter operationen. 

Du kan formentlig komme hjem dagen efter operationen. Hvis du har fået en bypass-operation,
må du forvente at være indlagt cirka 5 dage.

Hvis du får blødning, feber eller stærke smerter, skal du kontakte Karkirurgisk Afsnit indenfor det første døgn efter udskrivelsen på tlf. 78 44 56 40. Herefter skal du kontakte egen læge eller vagtlæge.

Kontakt også din egen læge eller vagtlæge ved tegn til betændelse i dit operationssår – rødme, hævelse, sivning af væske samt feber.

Plastrene kan fjernes efter 24 timer, og hvis sårene er tørre, skal der ikke nyt plaster på. Sårene har bedst af at få luft og kan sagtens tåle almindeligt brusebad.

Er der anvendt klips eller ikke-selvopløselige hudtråde skal de fjernes 10 dage efter operationen, og det vil foregå hos din egen læge. Husk at bestille en tid. Hvis du har klips, udleverer vi en tang, som du skal have med til lægen.

Vi fraråder, at du tager karbade og går i svømmehal de første 14 dage efter operationen, da det giver stor risiko for infektion i sårene. Du må dog gerne gå i brusebad allerede efter det første døgn efter operationen.

For at forebygge dannelse af blodpropper i hjerne og hjerte skal du resten af livet tage Hjertemagnyl eller Clopidogrel. Hjertemagnyl og Clopidogrel nedsætter blodpladernes evne til at klumpe sig sammen.

Du skal regne med at tage kolesterolsænkende medicin resten af livet. Vi anbefaler, at du jævnligt får kontrolleret dit kolesteroltal hos din egen læge, for eksempel hvert halve år. Dit LDL kolesteroltal må ikke være over 1,4 mmol/l. Kolesterolsænkende medicin bremser udvikling af åreforkalkning samt forebygger dannelse af blodpropper.

Hvis du har forhøjet blodtryk eller sukkersyge, er det vigtigt, at disse sygdomme er velregulerede. Begge sygdomme forværrer åreforkalkningen. Blodtrykket og blodets sukkerindhold skal kontrolleres af din egen læge eller eventuelt af en anden hospitalsafdeling med speciel viden om disse sygdomme.

Pårørende eller ledsagere kan ikke være med til bedøvelse, operation og opvågning. Det gælder dog ikke ledsagere til børn og personer med handicap. De kan være med under opvågningen.

Dine pårørende eller ledsagere kan i stedet opholde sig i afdelingen, hvor du bliver kørt tilbage til, når du er vågen og klar.

Kost

En sund kost er med til at forebygge sygdomme. Følg gerne de officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen:

• Spis planterigt, varieret og ikke for meget
• Spis flere grøntsager og frugter
• Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk
• Spis mad med fuldkorn
• Vælg planteolier og magre mejeriprodukter
• Spis mindre af det søde, salte og fede
• Sluk tørsten i vand

Rygning

Ethvert cigaretforbrug er skadeligt for både din sundhed og dit helbred.

Stopper du med at ryge, får du et betydeligt bedre helbred og styrker din sundhed. Selvom du har været ryger i mange år, har rygestop en positiv indvirkning på din sundhed.

Alkohol

Et stort alkoholforbrug er også skadeligt for både din sundhed og dit helbred.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne over 18 år højst drikker 10 genstande om ugen og højst 4 genstande på samme dag.

Motion

Fysisk aktive personer har et bedre psykisk og fysisk helbred end inaktive personer. 

Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor, at voksne er moderat fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen, og udøver fysisk aktivitet af høj intensitet 20-30 minutter 2 gange om ugen.

Moderat fysisk aktivitet kan blandt andet være at cykle på arbejde, at lave havearbejde og at tage trappen.