Dit ben bliver lokalbedøvet ved, at karkirurgen sprøjter en bedøvende væske ind flere steder langs den blodåre, der skal fjernes. Bedøvelsen gør, at du er smertedækket i det område, der skal behandles, men du kan stadig fornemme berøring. Bedøvelsen virker hurtigt.
Lægen laver små snit i huden ved de åreknuder, der skal fjernes, og fjerner dem herigennem. I få tilfælde kan det være nødvendigt at lave et lidt større snit i huden, som efterfølgende skal syes.
Du må ikke selv køre hjem efter behandlingen.
Sygemelding anbefales på dagen og dagen efter.
Du får blå mærker efter behandlingen. De forsvinder indenfor nogle uger.
Du får en sugende forbinding på under den lange elastikforbinding.
Behandlingen tager cirka 1 time, men du skal forvente at være på hospitalet lidt længere.
Den fjernede blodåre kan undværes, da blodet uden problemer transporterer sig tilbage til hjertet gennem andre vener.