Appetitten bliver ofte mindre i forbindelse med sygdom og operation. Derfor er det vigtigt, at din kost sammensættes sådan, at kroppens ekstra behov for energi og protein dækkes.
Smerte og kvalme påvirker appetitten. Kvalme kan afhjælpes med medicin en halv time før måltidet og forværres sjældent, selvom man spiser. Tal med personalet, hvis du har smerter
På hospitalet serverer vi tre hovedmåltider. Herudover tilbyder og anbefaler vi tre-fire små mellemmåltider. Et mellemmåltid kan bl.a. være protein og energiholdige drikkevarer. Du skal helst indtage tre-fire proteindrikke i døgnet.
Dine drikkevarer skal helst indeholde energi og protein. Sød- eller letmælk, kakaomælk og proteindrikke indeholder både energi og protein. Juice, hvidtøl og saftevand indeholder kun energi.
Maden serveres i dagligstuen fra en buffet, så du har mulighed for at sammensætte dit måltid på den måde, du bedst kan lide, og som dækker dit behov for energi og protein. Vi opfordrer dig til at spise i dagligstuen, hvis du går oppe. Ligger du i sengen, kan du selvfølgelig få din mad serveret.
Se oplysning om spisetiderne på afdelingens opslagstavle.
Drikkevarer - vand, saftevand og juice - kan du eller dine pårørende hente i afdelingens køleskab på gangen - uanset tidspunkt på døgnet.