Hvis du får blodprop-forebyggende medicin, skal du tale med lægen om at holde pause med dette (gælder ikke Magnyl, Persantin, Asasantin). Nogle får en blodprop-forebyggende indsprøjtning de dage, hvor de holder pause med medicinen. Dette aftales ved planlægningsbesøget i Karkirurgisk Klinik.

Hvis du får medicin, skal du medbringe den i original emballage samt en opdateret medicinliste.

Du skal have hårene fjernet i operationsfeltet – det vil sige fra lidt over navlen og ned til en hånds bredde over anklen på den relevante side (se illustration). Hårene i lysken og det øverste af kønsbehåringen skal også fjernes.

Du må gerne selv fjerne hårene med elektrisk klipper, men vi hjælper dig også gerne.

Du må ikke bruge en skraber, da det kan give små rifter og infektion.

Du møder til indlæggelse dagen inden operationen. Det præcise tidspunkt står i indkaldelsesbrevet.

Nedenstående kan komme til at foregå i lidt varierende rækkefølge:

• Du taler med en sygeplejerske, som også vil vise dig til rette.
• Du får taget blodprøver, hjertediagram (EKG) og evt. røntgenbillede af lungerne.
• Du skal aflevere en urinprøve.
• Du kommer til at tale med en læge, som indhenter oplysninger til din journal.
• Du kommer til at tale med en karkirurg – og hvis det er muligt den karkirurg, der skal operere dig.
• Du kommer til at tale med en bedøvelseslæge, der vil fortælle dig om de nærmere detaljer ved bedøvelsen.
• Du skal have en blodprop-forebyggende indsprøjtning i maveskindet om aftenen.
• Du skal faste fra midnat. Du bliver tilbudt 2 glas vand/saftevand kl. 06. 

Du skal bade om morgenen på din operationsdag for at forebygge infektion:

• Tag et grundigt bad og børst dine tænder.
• Rens navlen med en vatpind med vand og sæbe på.
• Smør dig ikke ind i creme på kroppen. Brug heller ikke parfume.

Du må ikke have makeup og neglelak på. Det er vigtigt, fordi vi skal kunne se, om din hud og dine fingerspidser skifter farve under operationen. 

Du må ikke have smykker, piercinger eller kontaktlinser på. Lad smykker og andre værdigenstande blive hjemme. 

• Du skal have din sædvanlige morgenmedicin. Narkoselægen kan dog have bestemt, at der er enkelte slags medicin, du ikke skal have på operationsdagen. Sygeplejersken taler med dig om, hvad du skal have og sørger for, at du får det. 
• Du  kan opbevare penge og smykker i et aflåst skab, mens du er væk fra Karkirurgisk Afsnit.
• Du bliver hentet af en portør og kørt til operation.
• I forbindelse med operationen får du væske gennem et drop i hånden.
• Du får lagt et blærekateter.
• Efter operationen bliver du kørt på Opvågningsafsnittet. Her vil personalet pleje dig, indtil du er helt vågen. Herefter kører en portør dig tilbage til Karkirurgisk Afsnit til fortsat observation, pleje og behandling.

Åreforkalkning i benets pulsårer skyldes aflejring af fedt og kalk i karvæggen som kan give
forsnævring eller tilstopning af blodkarrene. Åreforkalkning er arveligt men tobaksrygning,
usund kost, for meget kolesterol i blodet, manglende motion, forhøjet blodtryk, sukkersyge og
nyresygdomme er også årsager.

Åreforkalkningen kan føre til nedsat blodomløb i benet. Det giver smerter ved gang og i svære
tilfælde også i hvile. I de sværeste tilfælde kan der opstå sår og/eller koldbrand i benet. Uden
behandling er der i disse tilfælde risiko for forværring, og i værste fald kan det ende med, at
benet skal amputeres.

Patienter med dårlig blodforsyning til benet på grund af svær åreforkalkning i en lyskepulsåre.

Ved oprensning i lyskens pulsåre fjerner karkirurgen kalkaflejringerne i karvæggen og sætter en
lille kile (patch) på pulsåren. På denne måde forsnævres pulsåren ikke, når den lukkes sammen igen.

• Operationen foregår enten i fuld bedøvelse eller i rygmarvsbedøvelse.
• Karkirurgen opererer i lysken, eventuelt i begge lysker, hvis der er svær åreforkalkning i begge lyskepulsårer.
• Til sidst lukkes huden med metalklips (agraffer).
• Selve operationen tager 1-2 timer – i sjældne tilfælde lidt længere tid.
• Efter operationen bliver du kørt på Opvågningsafsnittet, hvor du skal være nogle timer.

Under en rygbedøvelse er du bedøvet fra navlen og ned. Du mærker ikke smerter, når du bliver opereret.

Rygbedøvelsen bliver sprøjtet ind mellem to ryghvirvler med en tynd nål.

Du er vågen under operationen, men du har mulighed for at få noget afslappende medicin.

Mange har glæde af at lytte til musik under operationen. Du skal selv tage musik med.

• Der kan sive lymfevæske og komme blødning eller betændelse i såret. Dette kan give problemer med sårhelingen, og måske bliver det nødvendigt med endnu en operation.
• Du kan få problemer med hjertet. For eksempel uregelmæssig hjerterytme eller en blodprop, især hvis du i forvejen har en hjertesygdom.
• Du kan få problemer med lungerne, for eksempel lungebetændelse.
• Meget sjældent kan der ske en forværring af blodforsyningen til benet efter operationen. Måske bliver det nødvendigt med endnu en operation afhængigt af situationen.

Før operationen bør risikoen for komplikationer altid vejes op mod gevinsten ved operation: Kommer du til at kunne gå længere? Bliver hvilesmerterne i benet fjernet? Heler eventuelle bensår?

• Du kan have smerter i sårene og benet. Det behandler vi med smertestillende tabletter. Det er vigtigt, at du kommer ud af sengen og ud at gå.
• Der kan komme anfaldsvise smerter, som føles stikkende, sviende eller brændende i lysken og på indersiden af låret. Disse smerter kaldes neurogene smerter og er lidt vanskelige at behandle. Det er ikke altid muligt at være helt smertefri, hvis disse smerter optræder.
• Du kan have nedsat følesans i huden omkring operationssåret. Oftest kommer følesansen igen, men for nogle er tilstanden vedvarende.
• Benet kan hæve efter operationen. Du kan forebygge hævelsen ved at have benet højt, når du sidder og ligger. Nogle gange er det hensigtsmæssigt at behandle hævelsen med en forbinding eller kompressionsstrømpe. Vi tager stilling til, hvad der er bedst for dit hævede ben et par dage efter operationen.

• Du skal op at gå omkring i afsnittet. Plejepersonalet vil hjælpe dig. Hvis du har brug for det, kan du få instruktion af en fysioterapeut.
• Så længe du er indlagt, vil du hver dag få en indsprøjtning i maveskindet, der forebygger blodpropper.
• Der er stuegang alle hverdage om formiddagen, og i weekenderne efter behov. Hvis du har spørgsmål, er det en god ide at stille dem til lægen ved stuegang.
• Hvis vi vurderer, det er nødvendigt, får du målt blodtrykket på ankler og tæer. 
• Du bliver løbende informeret, og din udskrivelse planlægges i samarbejde med hjemmeplejen, hvis der er behov for det.

Der er ikke nogen speciel genoptræning efter operationen, men det er vigtigt, at du træner ved at gå ture.

Vi anbefaler 2-3 daglige spadsereture. Gå så langt som muligt og i mindst 10 minutter per tur.

Lette til moderate smerter er normalt i helingsperioden. Vi anbefaler, at du fortsætter med smertestillende tabletter 7-10 dage efter udskrivelsen, så du kan opretholde samme fysiske aktivitetsniveau, som før operationen. 

Der anbefales følgende: 

1. Pinex/Pamol/Panodil (Paracetamol) 1 g x 4
2. Ipren/Ibumetin (Ibuprofen) 400 mg x 3

Hvis der er behov for stærkere smertestillende, vil der blive udarbejdet en smertebehandlingsplan for dig ved udskrivelsen. 

Vi sørger for, at der bliver lavet recepter på udskrivelsesdagen. 

Hvis du får blødning, feber eller stærke smerter, skal du kontakte Karkirurgisk Afsnit indenfor det første døgn efter udskrivelsen på tlf. 78 44 56 40. Herefter skal du kontakte egen læge eller vagtlæge.

Kontakt også din egen læge eller vagtlæge ved tegn til betændelse i dit operationssår – rødme, hævelse, sivning af væske samt feber.

Agraffer (metalklips i huden) fjernes 10-14 dage efter operationen. Du bedes selv aftale tid hos egen læge til dette. Vi udleverer en tang, som du skal have med til lægen.

Du må ikke tage karbad og gå i svømmehal, før klipsene/trådene er fjernet, og såret er helet, fordi det giver stor risiko for infektion i sårene.

Du må gerne gå i brusebad allerede efter det første døgn efter operationen.

For at forebygge dannelse af blodpropper i hjerne og hjerte skal du resten af livet tage Hjertemagnyl eller Clopidogrel. Hjertemagnyl og Clopidogrel nedsætter blodpladernes evne til at klumpe sig sammen.

Du skal regne med at tage kolesterolsænkende medicin resten af livet. Vi anbefaler, at du jævnligt får kontrolleret dit kolesteroltal hos din egen læge, for eksempel hvert halve år. Dit LDL kolesteroltal må ikke være over 1,4 mmol/l. Kolesterolsænkende medicin bremser udvikling af åreforkalkning samt forebygger dannelse af blodpropper.

Hvis du har forhøjet blodtryk eller sukkersyge, er det vigtigt, at disse sygdomme er velregulerede. Begge sygdomme forværrer åreforkalkningen. Blodtrykket og blodets sukkerindhold skal kontrolleres af din egen læge eller eventuelt af en anden hospitalsafdeling med speciel viden om disse sygdomme.

Pårørende eller ledsagere kan ikke være med til bedøvelse, operation og opvågning. Det gælder dog ikke ledsagere til børn og personer med handicap. De kan være med under opvågningen.

Dine pårørende eller ledsagere kan i stedet opholde sig i afdelingen, hvor du bliver kørt tilbage til, når du er vågen og klar.

Kost

En sund kost er med til at forebygge sygdomme. Følg gerne de officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen:

• Spis planterigt, varieret og ikke for meget
• Spis flere grøntsager og frugter
• Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk
• Spis mad med fuldkorn
• Vælg planteolier og magre mejeriprodukter
• Spis mindre af det søde, salte og fede
• Sluk tørsten i vand

Rygning

Ethvert cigaretforbrug er skadeligt for både din sundhed og dit helbred.

Stopper du med at ryge, får du et betydeligt bedre helbred og styrker din sundhed. Selvom du har været ryger i mange år, har rygestop en positiv indvirkning på din sundhed.

Alkohol

Et stort alkoholforbrug er også skadeligt for både din sundhed og dit helbred.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne over 18 år højst drikker 10 genstande om ugen og højst 4 genstande på samme dag.

Motion

Fysisk aktive personer har et bedre psykisk og fysisk helbred end inaktive personer. 

Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor, at voksne er moderat fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen, og udøver fysisk aktivitet af høj intensitet 20-30 minutter 2 gange om ugen.

Moderat fysisk aktivitet kan blandt andet være at cykle på arbejde, at lave havearbejde og at tage trappen.