Behandlingen foregår i klinikken og tager cirka 60 minutter.
Ved hjælp af ultralydsscanning lægges flere små, tynde nåle ind i åreknuderne, mens du ligger ned.
Når du ligger på undersøgelseslejet, sprøjtes skummet ind i åreknude-åren.
I de fleste tilfælde kræver det kun 1 indsprøjtning i samme nål. I nogle tilfælde når skummet ikke ud til alle åreknuder, og dermed kræver det flere indsprøjtninger i samme nål.
Indsprøjtningen er ikke smertefuld og vil normalt ikke føles ubehagelig, men i enkelte tilfælde kan der være kortvarig smerte.
Skummet fremkalder en irritation (en slags kemisk årebetændelse), der ødelægger årens væg og lukker åren.
Nålene fjernes. Herefter bliver dit ben lokalbedøvet ved, at karkirurgen sprøjter en bedøvende væske ind flere steder (10-40 stik) langs den blodåre, der skal fjernes.
Lokalbedøvelsen gør, at du er smertedækket i det område, der skal behandles, men du vil stadig kunne fornemme berøring. Lokalbedøvelsen virker hurtigt.
Lægen laver små snit i huden ved de åreknuder, der skal fjernes, og fjerner dem herigennem.
I få tilfælde kan det være nødvendigt at lave et lidt større snit i huden, som efterfølgende skal syes.
Du får en sugende forbinding på under den lange elastiske forbinding.
Den fjernede blodåre kan undværes, da blodet uden problemer transporteres tilbage til hjertet gennem andre vener.