Det er igennem kosten, at kroppen får energi og næringsstoffer. For at et sår kan hele, har kroppen brug for byggesten. Derfor er det vigtigt, at du spiser en varieret kost. Når din krop får nok energi, får du flere kræfter og dit immunforsvar styrkes.

Du kan med fordel spise mere protein, C-vitamin og Zink, da det hjælper på sårhelingen.

Der er et højt indhold af protein i kød, fisk, æg, mælkeprodukter, bælgfrugter og nødder.

Du kan spise mere protein til din morgenmad ved at vælge ymer, skyr eller yoghurt og supplere med et æg. Til frokost kan du udover æg måske prøve med hummus, ekstra ost, pålæg eller prøve med makrel i tomat. Til aftensmad kan du spise ekstra kød og som tilbehør prøve med linser, bælgfrugter og lignende.

Du kan også spise mere protein til dine mellemmåltider. Det kan være en ostehaps, en skive groft brød med pålæg, drikkeskyr eller proteindrikke. Der er mange gør det selv-opskrifter på nettet.

Du finder C-vitamin i citrusfrugter, rød peber og generelt i frugt og grønt, fx kål.

Der er meget zink i skaldyr, men også i kød, asparges, svampe, spinat, havregryn og alle fuldkorns brødtyper.

De fleste får dækket deres behov for C-vitamin og Zink ved at spise en varieret kost, men for en sikkerheds skyld kan du dagligt tage en multivitamin.

Få pulsen op og få mere frisk luft. At gå eller cykle en tur hver dag har stor betydning for dit helbred. Regelmæssig motion styrker dit immunforsvar og blodomløb.

Kan du ikke komme udenfor og gå ture, findes der mange øvelser, du kan lave indenfor. Har du brug for et skub eller idéer til øvelser, så sig til. Vi kan henvise dig til træning i kommunen.

Det gavner meget, hvis følgende 3 kriterier for motion er opfyldt – høj puls, at du sveder og bliver forpustet.

Det er dog også vigtigt at få hvile. Har du sår på benene og tendens til vand i benene, er det godt at sidde med benene oppe flere gange dagligt.

Det er vigtigt, at du har mulighed for at få ryggen tilbage, når du har benene oppe, så du ikke klemmer af for blodets returløb ved lysken – gerne i en hvilestol, på sofaen eller i sengen.

Vær opmærksom på, om der gælder noget særligt for dig med sår i forhold til motion og bevægelse.

Jo bedre fysisk form du er i, op til en eventuel operation, jo mindre er risikoen for komplikationer under operationen, fx årebetændelse og blodpropper.

Der er meget kulilte i tobaksrøg. Når man får kulilte ind i kroppen, tager den noget af pladsen fra ilten, og derfor kommer der mindre ilt rundt i kroppen.

Nikotinen i tobaksrøgen får karrene til at trække sig sammen, så tilbuddet af ilt til huden bliver nedsat. Ilt har betydning for sårheling og bekæmpelse af infektion. Derfor har sårene sværere ved at hele, og der er øget risiko for infektion/betændelse, når man ryger.

Mængden af kulilte i blodet er halveret 4-5 timer efter, at du har røget en cigaret, men er først helt ud af blodet efter 8 timer. Det vil sige, at ryger du 4 cigaretter fordelt over dagen, er der konstant kulilte i blodet, og din evne til at hele sår er nedsat.

Spørg, hvis du har brug for hjælp til rygestop.

Alkohol er et lille molekyle, der hurtigt bliver transporteret over i blodbanen.

Alkohol nedsætter dannelsen af de proteiner, der er med til at hele såret og bekæmpe infektion/betændelse.

Drikker du mere end 4 genstande om dagen, har du dårligere sårheling og øget risiko for infektion.

Sundhedsstyrelsen anbefaler maks. 10 genstande om ugen og maks. 4 genstande på 1 dag.

Du kan eventuelt prøve et alkoholfrit alternativ.

Smerter kan være en meget stressfuld oplevelse, som er en belastning for kroppen.

Du er måske mindre aktiv end du plejer, fordi det øger smerterne. Måske sover du dårligere, og det hele påvirker livskvaliteten negativt.

Når kroppen bliver stresset af smerter, øges produktionen af kortisol. Dette hormon påvirker kroppens immunforsvar negativt. Der er derfor øget risiko for infektion/betændelse, og evnen til at opbygge nyt væv er nedsat. Det kan føre til langsommere sårheling og en øget risiko for infektioner/betændelse.

Det er derfor vigtigt, at du får relevant smertestillende behandling. Den smertestillende behandling skal tilpasses de situationer, hvor du har smerter.

Har du smerter det meste af tiden, eller kommer smerterne helt uprovokeret, er der som regel behov for en fast smertestillende behandling, hvor du tager medicinen flere gange om dagen med faste intervaller.

Det er ikke sikkert, at du kan blive helt smertefri.

Brug browseren til at få oversat en side til næsten ethvert sprog.

Få telefonen til at læse en side op.

www.hjaelp.rm.dk