Åben indlæggelse på Mavekirurgisk Afsnit ved kronisk betændelse i bugspytkirtlen
Gå direkte til:
Åben indlæggelse på Mavekirurgisk Afsnit ved kronisk betændelse i bugspytkirtlen
Kronisk bugspytkirtelbetændelse er en vedvarende irritationstilstand i bugspytkirtlen, der kan give opblussen af mavesmerter med kortere eller længere mellemrum.
Oftest er tilstanden mere fredelig, end første gang man fik betændelsen, men der kan være behov for smertebehandling i kortere tid.
Man kan også have en kronisk betændelse helt uden symptomer.
Betændelsen er ikke udløst af bakterier, så derfor kan vi ikke give penicillin.
Sygdommen kan give mavesmerter, problemer med fordøjelsen og optagelse af mad. I nogle tilfælde kan man udvikle sukkersyge.
Sygdommen kan ses efter et langvarigt overforbrug af alkohol. Galdesten og andre tilstande kan også være årsag til, at man får kronisk betændelse i bugspytkirtlen.
Spis sundt og varieret – gerne proteinrigt.
Drikke rigeligt med væske – gerne 2 liter i døgnet.
Undgå alkohol og rygning.
Dit forløb hos os
Du tilbydes åben indlæggelse på Mavekirurgisk Afsnit.
Åben indlæggelse betyder, at du ved behov kan kontakte Mavekirurgisk Afsnit direkte uden at kontakte egen læge eller vagtlæge først.
Din åbne indlæggelse gælder døgnets 24 timer, og du er velkommen til at kontakte afsnittet på alle tidspunkter af døgnet.
Egen læge og hjemmesygeplejerske er ligeledes velkommen til at kontakte afsnittet ved behov.
Selv om du har åben indlæggelse på Mavekirurgisk Afsnit, må du fortsat gerne bruge din egen læge i dagtiden på hverdage eller hjemmeplejen, hvis de er tilknyttet dig.
Du kan gøre brug af din åbne indlæggelse, når:
du har problemer, som ikke kan løses på telefonen i samråd med afsnittet
du har smerter, feber eller andre symptomer i forbindelse med din sygdom, og som egen læge eller hjemmesygeplejerske ikke kan løse
Ring til Mavekirurgisk Afsnit på telefonnummer: 7844 6390
Oplys dit navn og CPR-nummer, samt hvad dit aktuelle problem/symptom består i, og så vil sygeplejersken i samråd med dig finde den bedste løsning
Hvis du aftaler med sygeplejersken i telefonen, at du skal komme til indlæggelse, kan vi evt. bestille en transport, hvis du af helbredsmæssige årsager ikke selv kan komme ind til afsnittet
Medbring venligst din medicin, medicinliste og evt. bog fra hjemmeplejen
Afsnittet aftaler med dig, i hvilken periode din åbne indlæggelse gælder.
Mere information
Brug browseren til at få oversat en side til næsten ethvert sprog.
Hvis du eller dine pårørende har behov for at kontakte os, kan det gøres på følgende numre.
Mavekirurgisk Afsnit Tlf. 78 44 63 90
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.hemidt.dk/1453843
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.