Når man har en rift ved endetarmen, er det vigtigt at bruge så lidt sæbe som muligt i området. Sæbe udtørrer huden, og det kan medføre, at man tørrer så kraftigt, at der opstår nye små rifter og dermed flere smerter.
Hygiejne skal derfor være med omtanke. Minimer brugen af sæbe. Brus gerne med tempereret vand og tør/dup forsigtigt med et håndklæde. Hvis du har gener i form af sivning, er det bedre at bruse med rent, lunkent vand flere gange dagligt i stedet for at tørre med papir hver gang.
Du kan også bruge vådservietter (uden parfume), hvis du ikke har en bruser i nærheden. Dette bør dog kun være i tilfælde, hvor brus ikke er muligt.
Toiletpapir kan også have betydning for helingen. Der findes mange slags toiletpapir, og du bør overveje, hvilken slags, du anvender. Blødt toiletpapir anbefales.
Desuden anbefaler vi, at du bruser området efter toiletbesøg.