En af de hyppigste årsager til betændelse i bugspytkirtlen er; galdesten. Galdesten kan blokere galdeblærens og bugspytkirtlens fælles udførselsgang til tarmen, hvilket kan irritere bugspytkirtlen og skabe betændelsestilstanden.

En anden hyppig årsag er alkohol. Blot få dage med et stort alkoholindtag, kan være årsag til betændelse i bugspytkirtlen.

Endvidere kan sygdommen udløses af medicin, forhøjet fedt og kalkindhold i blodet, andre sygdomme og undersøgelsen ERCP (kikkertundersøgelse af galdegangene).

Du vil få taget blodprøver og evt. hjertekardiogram ved indlæggelsen. Blodprøverne vil oftest blive gentaget dagligt, mens du er indlagt. Dette besluttes dagligt ved stuegang.

Nogle gange er det nødvendigt at tage en blodprøve i håndleddet. Det hedder en arterie punktur. Den er nødvendig, hvis vi skal se, hvordan dine organer har det.

Vi vil ligeledes undersøge dig med ultralydsscanning. Det er for at se, om du har galdesten. Undersøgelsen er helt ufarlig.

Ved galdesten i galdegangene kan det være nødvendigt at foretage en ERCP. ERCP er en kikkert, som føres gennem munden og ned i tarmen. Her kan man fremstille billeder af galdegangene og fjerne evt. sten ved samme undersøgelse. Ved undersøgelsen gives smertestillende og beroligende medicin ved behov.

Afhængigt af udviklingen i sygdommen, kan der blive behov for at lave en CT scanning. I den forbindelse giver vi dig kontrast, som du skal drikke. Derudover får du også kontrast i et drop. Kontrasten kan i få tilfælde give nyrepåvirkning.

Den primære behandling er at lindre dine symptomer, i form af kvalmestillende medicin og smertestillende medicin.

Det kan være nødvendigt at give dig væskebehandling direkte i blodåren (via et drop) for at opretholde din væskebalance.

Plejepersonalet holder øje med væskebalancen via blodprøver, daglig vægt og væskevandladningsskema.

Dette er meget vigtige elementer for, at du kan blive rask igen. Du kan selv hjælpe til ved at skrive på det orange væskeskema, hvor meget du drikker og tisser.

Plejepersonalet vil ligeledes måle dit blodsukker dagligt i starten.

En vigtig del af behandlingen er tilstrækkeligt med mad. Afhængigt af hvor meget du spiser, kan det være nødvendigt at anlægge en tynd ernæringssonde.

Plejepersonalet vil også måle dine værdier (blodtryk, puls, temperatur osv) mindst 3 gange om dagen. Dette foregår normalt kl 6.00, 14.00 samt inden sengetid.

I de fleste tilfælde er tilstanden overstået i løbet af en lille uges tid. Der kan dog tilstøde komplikationer på grund af betændelse i form af bylder, væskeansamlinger og smerter.

Komplikationer tager tid at behandle og vil forlænge indlæggelsen. 

Vi anbefaler på det kraftigste, at du de første 3 måneder efter udskrivelsen HELT UNDGÅR alkohol. Dette gælder uanset, hvad der oprindeligt har været årsagen til betændelsen.

Selv små mængder alkohol kan aktivere et nyt forløb. Og derved kan man udvikle en kronisk reaktion i bugspytkirtlen.

Hvis din betændelsestilstand skyldes galdesten, kan du eventuelt blive tilbudt at få fjernet din galdeblære.

Kost

En sund kost er med til at forebygge sygdomme. Følg gerne de officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen:

• Spis planterigt, varieret og ikke for meget
• Spis flere grøntsager og frugter
• Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk
• Spis mad med fuldkorn
• Vælg planteolier og magre mejeriprodukter
• Spis mindre af det søde, salte og fede
• Sluk tørsten i vand

Rygning

Ethvert cigaretforbrug er skadeligt for både din sundhed og dit helbred.

Stopper du med at ryge, får du et betydeligt bedre helbred og styrker din sundhed. Selvom du har været ryger i mange år, har rygestop en positiv indvirkning på din sundhed.

Alkohol

Et stort alkoholforbrug er også skadeligt for både din sundhed og dit helbred.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne over 18 år højst drikker 10 genstande om ugen og højst 4 genstande på samme dag.

Motion

Fysisk aktive personer har et bedre psykisk og fysisk helbred end inaktive personer. 

Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor, at voksne er moderat fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen, og udøver fysisk aktivitet af høj intensitet 20-30 minutter 2 gange om ugen.

Moderat fysisk aktivitet kan blandt andet være at cykle på arbejde, at lave havearbejde og at tage trappen.