Du skal evt. have taget blodprøver i ugen op til undersøgelsen. Det vil stå i indkaldelsesbrevet hvis dette gælder for dig, samt hvordan du bestiller tid til blodprøver.
På undersøgelsesdagen
Det er vigtigt, at du overholder nedenstående fasteregler. Din undersøgelse bliver aflyst, hvis du ikke overholder fastereglerne.
Stop med at spise 6 timer før - stop med at drikke 2 timer før
Du må ikke spise eller drikke mælk eller juice med frugtkød, fx appelsinjuice, de sidste 6 timer før dit mødetidspunkt.
Du må drikke vand, saftevand, te og kaffe uden mælk indtil 2 timer før dit mødetidspunkt.
Drik gerne 2 glas sød saft 2 timer før dit mødetidspunkt. Saftevandet modvirker kvalme og utilpashed før og efter undersøgelsen. Hvis du har diabetes, skal du drikke vand i stedet for sød saftevand.
Husk: De sidste 2 timer før dit mødetidspunkt må du intet indtage. Vi anbefaler, at du heller ikke ryger, bruger e-cigaretter, skrå eller snus eller tygger tyggegummi.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Hvis du ikke har fået andet at vide, skal du tage din vanlige morgenmedicin på undersøgelsesdagen – dog ikke medicin mod sukkersyge og blodfortyndende medicin.
Får du normalt blodfortyndende medicin, så skal du følge den anvisning, som du har fået af lægen i klinikken.
Ring til plejepersonalet i Mave- og Tarmkirurgisk Klinik, hvis du har spørgsmål til undersøgelsen eller din medicin.
Tlf. 78 44 63 06
Ring til Mave- og Tarmkirurgisk Bookingsekretariat, hvis du har spørgsmål til indkaldelse og booking.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.hemidt.dk/684360
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.