En trykskade er et område, hvor huden eller det underliggende væv er beskadiget.
Hvis du i længere tid sidder eller ligger i samme stilling uden at ændre den, kan underlagets tryk mod huden blive så højt, at hudens blodforsyning hindres og huden beskadiges.
Trykskader kan resultere i åbne sår, som også kaldes tryksår, liggesår, siddesår.
En trykskade kan opstå alle steder på kroppen, men ses ofte over knoglefremspring som hæle, hofter, knæ, albuer, korsben, haleben og siddeknoglerne.
Vedvarende tryk fra seng, stol, gipsforbinding, skinner, kateterslanger, dræn og iltbriller samt nedglidning i sengen, hvor huden gentagne gange trækkes hen over overfladen, kan være årsag til udvikling af en trykskade.
Vær opmærksom på
Du kan selv og eventuelt med hjælp fra dine pårørende være med til at minimere risikoen for trykskader. Spørg personalet, hvis du er i tvivl.
Tegn på en trykskade kan være smerter, røde mærker, hævelser og vabler.
Alle kan få en trykskade, men særligt ældre personer der er sengeliggende og kørestolsbrugere, er udsatte.
Lammelser, dårlig ernæring og sygdomme som diabetes øger risikoen for udvikling af trykskader.
Hvis du bliver indlagt, laver vi en vurdering af din risiko for at udvikle trykskader. Har du tegn på trykskader eller tidligere haft en trykskade, skal du gøre os opmærksom på det, så vi kan hjælpe dig med at forebygge en eventuel trykskade eller starte den rette behandling, hvis skaden allerede er sket.
Sådan gør du
Du bør skifte stilling ofte, hvad enten du sidder eller ligger – også om natten. Undgå også at hælene udsættes for tryk.
I siddende stilling skal du kunne nå gulv eller underlag.
Hvis du ikke selv er i stand til at ændre stilling, er det muligt at få hjælp af hjemmeplejen. Vær opmærksom på, om du har brug for hjælpemidler for bedre selv at kunne skifte stilling.
Hvis du har en elevationsseng, kan du indstille den med bøjning under knæene, der aflaster både sædepartiet og hælene.
Vi anbefaler at have ryglejet i en vinkel på 30 grader – især om natten, da det nedsætter trykket. Det svarer til at ligge halvvejs mellem rygleje og sideleje.
Underlaget du sidder eller ligger på, skal være glat og uden folder. Vær opmærksom på, at du også kan få tryk fra knapper, tykke sømme eller folder i dit tøj.
Fodtøj må ikke klemme.
Hvis du ikke kan løfte dig fri af underlaget, når du skal flytte dig, kan du med fordel bruge et glidestykke. Et glidestykke er et hjælpemiddel, der nedsætter friktion og gør at huden ikke trækkes hen over underlaget.
Bed om hjælp, hvis du lider af ufrivillig vandladning, eller hvis du opdager en forbinding, der er blevet våd.
Smerter kan være årsag til, at du ikke har lyst til at bevæge dig. Derfor er det vigtigt, at du får tilstrækkeligt med smertestillende medicin, hvis du har ondt.
Tal med din læge, hvis du har behov for smertestillende medicin.
Mad og drikke er vigtigt for at forebygge en trykskade. Hvis du ikke har den store appetit, kan du supplere med kosttilskud, fx proteindrik.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.hemidt.dk/582471
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.
Vær opmærksom på
Sådan gør du