Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Årsag
Mange oplever problemer med at komme af med afføringen. Både unge mennesker og ældre mennesker kan opleve forstoppelse som et stort problem.
Afføringsvaner er forskellige fra person til person. Nogle mennesker har afføring flere gange om dagen, andre tre eller fire gange om ugen.
Forstoppelse er oftest kortvarig og uskadelig, men kan let udvikle sig til kronisk forstoppelse.
Ofte hænger forstoppelsen sammen med ændringer i din kost eller i dit aktivitetsniveau. Det kan for eksempel være, hvis du har været på ferie, er sengeliggende i en periode, hvis du laver hårdt fysisk arbejde eller dyrker motion med stort væsketab.
Du er på toilettet mindre end tre gange om ugen
Du føler ikke, at tarmen er tømt efter toiletbesøg
Du må anstrenge dig for at komme af med afføringen
Din afføring er hård
Du har meget luft i maven og føler dig oppustet
Meget ildelugtende tynd afføring
Hårde knolde efterfulgt af vandtynd diarre
Du kan have mavesmerter
Gode råd
Du skal drikke minimum 3 flasker med en halv liter vand (saft, juice, sodavand) om dagen. Den første flaske skal drikkes inden frokost, den anden inden aftensmaden og den sidste inden du går i seng.
Du skal tage 2 tabletter Magnesia (tabletter à 500 mg kan købes i håndkøb), hver aften inden du går i seng.
Dyrk motion. Fysisk aktivitet stimulerer tarmen.
Du vil i starten opleve udsving i din afføring, men det er vigtigt, at du fortsætter behandlingen, og du vil med tiden have mellem 1-2 daglige afføringer.
Skab gode toiletvaner – samme tid hver dag og giv dig god tid. Gå på toilet, når trangen melder sig.
Der findes masser af medicin, som kan anvendes imod forstoppelse.
Det er vigtigt, at du altid taler med en læge, inden du starter med at tage afføringsmidler.
Kost
En sund kost er med til at forebygge sygdomme. Følg gerne de officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen:
Spis planterigt, varieret og ikke for meget
Spis flere grøntsager og frugter
Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk
Spis mad med fuldkorn
Vælg planteolier og magre mejeriprodukter
Spis mindre af det søde, salte og fede
Sluk tørsten i vand
Rygning
Ethvert cigaretforbrug er skadeligt for både din sundhed og dit helbred.
Stopper du med at ryge, får du et betydeligt bedre helbred og styrker din sundhed. Selvom du har været ryger i mange år, har rygestop en positiv indvirkning på din sundhed.
Alkohol
Et stort alkoholforbrug er også skadeligt for både din sundhed og dit helbred.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne over 18 år højst drikker 10 genstande om ugen og højst 4 genstande på samme dag.
Motion
Fysisk aktive personer har et bedre psykisk og fysisk helbred end inaktive personer.
Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor, at voksne er moderat fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen, og udøver fysisk aktivitet af høj intensitet 20-30 minutter 2 gange om ugen.
Moderat fysisk aktivitet kan blandt andet være at cykle på arbejde, at lave havearbejde og at tage trappen.
Mere information
Brug browseren til at få oversat en side til næsten ethvert sprog.
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.