Navlebrok er en medfødt svaghed i muskelhinderne, der hvor navlesnorens kar løber ind i maven. Hos 80% af alle børn lukker disse kar sig med arvæv kort efter fødslen.
For tidligt fødte har større risiko for navlebrok.
Navlebrok ses normalt ikke, når barnet er i ro, men så snart barnet er aktivt, græder eller har afføring, buler det frem. Hos nogle børn kan det være stort nok til, at der er tarme i brokket.
Normalt er navlebrok helt ufarligt, men hvis brokket bliver indeklemt med tarm i åbningen, kan tarmen ude i brokket gå til grunde. Behandlingen er akut operation inden for nogle få timer, for at få tarmen tilbage til bughulen.
Ved 1 års alderen er navlebrokket forsvundet hos 90% af børnene. Hos de sidste 10% tilbyder vi operation, hvis brokket er til gene, i form af smerte eller ubehag, altså ikke på grund af udseendet.
Børn opereres sjældent før 10-15 års alderen. Kosmetisk udseende er ikke tilstrækkelig årsag til operations.