Du vil få taget blodprøver og evt. hjertekardiogram ved indlæggelsen. Blodprøverne vil oftest blive gentaget dagligt, mens du er indlagt. Dette besluttes dagligt ved stuegang. 

Nogle gange er det nødvendigt at tage en blodprøve i håndleddet. Det hedder en arteriepunktur. Den er nødvendig, hvis vi skal se, hvordan dine organer har det. 

Du vil få lagt et drop (venflon), som oftest på håndryggen. Herigennem kan personalet give dig den nødvendige væske og medicin.

Du får foretaget en CT skanning.

Du får også lagt en plastik slange ned i mavesækken via næsen, så din tarm kan blive aflastet. 

Tarmslyng i tyndtarmen

Tarmslyng i tyndtarmen viser sig ved udvikling af kvalme, opkastninger og kolikagtige mavesmerter, ofte over få timer. Du vil også opleve manglende afgang af luft og afføring.

Uden behandling udspiles tarmen langsomt. Der kan derfor komme hul på tarmen, og det kan udvikle sig til bughindebetændelse.

Hvis der mangler blodforsyning til tarmen, kan et stykke af tarmen gå til grunde.

Både ved bughindebetændelse og manglende blodforsyning, vil der opstå konstante svære mavesmerter og dårlig almentilstand.

Tarmslyng i tyktarmen

Tarmslyng i tyktarmen udvikles langsomt, ofte over flere dage, og viser sig ved manglende afgang af luft og afføring samt tiltagende udspilet mave. Der kan være lette koliksmerter, men ofte er du forholdsvis smertefri og upåvirket. 

Uden behandling kan den tiltagende udspiling ende med, at der går hul på tarmen, og der udvikles bughindebetændelse.  

Operationen foregår under fuld bedøvelse, og du skal være fastende.

Operationen foregår oftest ved kikkertkirurgi, hvor der laves 3-4 huller i maven, så instrumenterne kan komme til.

I nogle tilfælde er en kikkertoperation ikke muligt, og indgrebet foregår i stedet "åbent", hvor der laves et længere snit i maven.

Findes der sammenvoksninger (adhærencer), bliver disse løsnet. Er årsagen et indeklemt brok bliver dette opereret. Hvis den afklemte del af tarmen ikke har taget varig skade, foretages der ikke yderligere. 

Er der derimod fundet et stykke tarm uden blodforsyning, fjernes det. Herefter sys enderne i de fleste tilfælde sammen.

I nogle tilfælde kan det dog være nødvendigt, at føre tarmen ud gennem maveskindet (stomi). Der må så foretages en ny operation nogle måneder senere med tilbagelægning af tarmen. 

Der kan være andre årsager til din tarmslyng.

Efter operationen fortæller en kirurg dig om, hvad det er foretaget ved din operation. 

Illustrationen viser, hvordan en kikkertoperation og en åben operation kan se ud:

Det er normalt, at der er ømhed og lette smerter efter en operation.

Efter alle operationer kan der opstå betændelse eller blødning, eventuelt som en blødning inde i kroppen. I sjældne tilfælde kan en indre blødning udvikle sig livstruende, hvis den ikke opdages og behandles i tide.

Hvis du tidligere er opereret i maven, kan der være sammenvoksninger i bughulen, som kirurgen vil løsne undervejs. Disse sammenvoksninger kan medføre, at operationen er vanskeligere og tager længere tid. I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt at ændre fra kikkertoperation til åben operation, hvor der laves et større snit i huden.

Ved en kikkertoperation pustes luft ind i maven for at skabe gode oversigtsforhold samt plads til kirurgens redskaber. Luften kan give trykkende smerter i bryst, skuldre og nakke de første dage efter operationen. Det er ufarligt og forsvinder af sig selv. Det kan hjælpe, at du bevæger dig.

Der er en lille risiko for, at du danner en byld. Den viser sig ved nye smerter, feber og evt. diarré 4-5 dage efter operationen. Kontakt egen læge, hvis du oplever disse symptomer.

For at mindske risiko for blodprop i benene, får du et par støttestrømper på, som skal bruges på operationsdagen. Du får også en indsprøjtning med blodfortyndende medicin efter operationen. Nogle skal fortsætte med blodfortyndende medicin som indsprøjtning i dagene efter operationen. Du får nærmere information, hvis det gælder for dig. 

Ganske få patienter får kroniske smerter efterfølgende. 

Personalet på opvågningen overvåger dig efter operationen, indtil du er klar til at komme tilbage til sengeafsnittet. Du kan forvente at være på opvågningen i et par timer. 

• Et drop - dvs. et tyndt plastikrør i en blodåre. Droppet forsyner dig med væske, indtil du selv er i stand til at indtage væske.
• Et kateter i urinblæren til at opsamle urin.
• Eventuelt et dræn, som er en tynd slange, der er lagt ind i operationssåret for at opsamle småblødninger.
• Eventuelt et tyndt kateter ind i ryggen til smertebehandling (epiduralkateter).

Efter operationen kan du have smerter i operationssåret. Smerter er individuelle, og hver enkelt person oplever smerter forskelligt. Derfor er det vigtigt, at du fortæller personalet, hvis du har smerter og hvordan de føles.

Når man har smerter, kan man ikke bevæge sig ordentligt eller trække vejret frit. Derfor er smertebehandling en vigtig del af behandlingen.

Sammen med plejepersonalet vurderes dine smerter på en skala fra 1-10, hvor 1 er lette smerter og 10 er uudholdelige smerter. 

Skalaen anvendes som et vigtigt redskab for din smertebehandling.

Når du er tilbage fra opvågningsafsnittet, opfordrer personalet dig til at komme op af sengen. Jo før du kommer op og i gang, jo mindre er risikoen for komplikationer, infektioner og træthed.

I de første dage efter operationen sørger vi for, at du får smertestillende medicin i form af tabletter eller eventuelt igennem dit epiduralkateter. 

Vi fjerner dit blærekateter og eventuelle dræn, men du beholder droppet i hånden, så du kan få antibiotika og væske derigennem. 

Du beholder din sonde ned til mavesækken de første dage. Lægen tager daglig stilling til, hvornår den kan fjernes. 

En læge kommer på stuegang og fortæller dig om operationens forløb. Her kan du og dine pårørende også stille spørgsmål til lægen. 

Du bliver typisk udskrevet 2-3 dage efter en kikkertoperation og 3-4 dage efter en åben operation. 

Du kan komme hjem, når dine smerter kan behandles effektivt med tabletter, og der er gået luft fra din tarm. Du skal også kunne spise almindeligt, og du må ikke have høj feber.

Når du er udskrevet, sender vi en kort gennemgang af dit indlæggelsesforløb til din egen læge.

Kontakt en læge, hvis du får stærke smerter eller tegn på betændelse i dit operationssår. Det kan for eksempel være:

• Rødme
• Hævelse
• Feber
• Sivning af væske fra såret

Det første døgn efter udskrivelsen er du velkommen til at kontakte afsnittet på det kontaktnummer, du finder i denne vejledning. Herefter skal du kontakte din egen læge eller vagtlæge.

Du vil få besked fra personalet, hvornår du må begynde at spise rigtig mad igen.

Vi anbefaler, at du spiser "blød kost", indtil du får normal afføring og normal appetit igen. Drik rigeligt med væske, gerne 1-2 liter dagligt.

Sådan spiser du "blød kost":

• Konsistensen skal være blød, men der skal fortsat være behov for at tygge maden.
• Alle råvarer skal være naturligt bløde eller tilberedes, så de får en blød konsistens, dvs. koges, dampes, bages eller nænsom stegning, uden der dannes skorper eller skind.
• Maden skal være let at bide over.
• Maden skal være let at dele eller mose med en gaffel.
• Spis gerne fiske- og kødfars retter.
• Undgå rå grøntsager.
• Undgå tykke skorper, frugtskind og hårde stegeskorper.

Symptomer på indre blødninger er:

• stor hævelse i bughule/maven eller brystkasse
• kraftige smerter i bughule/maven eller brystkasse
• hurtig eller svag puls
• følelse af kortåndethed

Hvis du oplever en eller flere af symptomerne nedenfor, samtidig med du får det dårligere, kan det også være tegn på indre blødninger:

• kvalme
• svimmelhed
• træthed eller utilpashed
• tørst

Find kontaktinformation i vejledningen.

Det er normalt med lette til moderate smerter i helingsperioden. Vi anbefaler derfor, at du fortsætter med smertestillende tabletter de første dage efter udskrivelsen, så du kan opretholde samme fysiske aktivitetsniveau, som før operationen. 

Vi anbefaler følgende:

1. Paracetamol (Pinex, Pamol, Panodil) 1 g x 4
2. Ibuprofen (Ipren, Ibumetin, Burana, Brufen) 200-400 mg x 3

Hvis du har behov for stærkere smertestillende medicin, bliver det enten udleveret ved udskrivelsen, eller du får en recept med.

Plastrene kan fjernes efter 24 timer, og hvis sårene er tørre, skal der ikke nyt plaster på. Sårene har bedst af at få luft og kan sagtens tåle almindeligt brusebad.

Er der anvendt klips eller ikke-selvopløselige hudtråde, skal de fjernes 10-12 dage efter operationen. Det foregår hos din egen læge. Husk at bestille en tid.

Almindelig motion kan genoptages straks efter operationen, eller når du føler dig i stand til det. Du må bevæge dig til smertegrænsen. Efter en kikkertoperation er der ikke yderligere restriktioner. Men efter en åben operation, hvor der er foretaget et længere snit i huden, fraråder vi tunge løft i 4-6 uger, da der er en lille risiko for at sårene kan springe op.

Behovet for sygemelding er individuelt og afhænger af arbejdets karakter. Tal med din egen læge, hvis du er i tvivl. 

Gå ture og bevæg dig så meget som muligt, men undgå hård fysisk træning de første 3-4 uger. Vi fraråder tunge løft de første 4-6 uger efter åben operation, da der er en risiko for, at sårene kan springe op. 

Husk også at hvile dig. Det er normalt at være træt efter en tarmoperation.

Vi fraråder, at du tager karbade og går i svømmehal de første 2-3 uger, da det giver stor risiko for infektion i sårene. Du må dog gerne gå i brusebad allerede efter det første døgn.

Når sårene er helet, er der ingen begrænsninger. 

Normalt er der ingen kontrol på hospitalet efter operationen. 

Du får besked før udskrivelsen, hvis der gælder andet for dig.

Pårørende eller ledsagere kan ikke være med til bedøvelse, operation og opvågning. Det gælder dog ikke ledsagere til børn og personer med handicap. De kan være med under opvågningen.

Dine pårørende eller ledsagere kan i stedet opholde sig i afdelingen, hvor du bliver kørt tilbage til, når du er vågen og klar.

Kost

En sund kost er med til at forebygge sygdomme. Følg gerne de officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen:

• Spis planterigt, varieret og ikke for meget
• Spis flere grøntsager og frugter
• Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk
• Spis mad med fuldkorn
• Vælg planteolier og magre mejeriprodukter
• Spis mindre af det søde, salte og fede
• Sluk tørsten i vand

Rygning

Ethvert cigaretforbrug er skadeligt for både din sundhed og dit helbred.

Stopper du med at ryge, får du et betydeligt bedre helbred og styrker din sundhed. Selvom du har været ryger i mange år, har rygestop en positiv indvirkning på din sundhed.

Alkohol

Et stort alkoholforbrug er også skadeligt for både din sundhed og dit helbred.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne over 18 år højst drikker 10 genstande om ugen og højst 4 genstande på samme dag.

Motion

Fysisk aktive personer har et bedre psykisk og fysisk helbred end inaktive personer. 

Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor, at voksne er moderat fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen, og udøver fysisk aktivitet af høj intensitet 20-30 minutter 2 gange om ugen.

Moderat fysisk aktivitet kan blandt andet være at cykle på arbejde, at lave havearbejde og at tage trappen.