Allergitest med lappeprøver er en undersøgelse, der kan vise, om du har udviklet kontaktallergi.
Lappetesten foregår på Hudafdelingen hos Aarhus Universitetshospital, hvor du skal møde op 3 gange på 1 uge.
Kontaktallergi kan opstå når huden over længere tid har kontakt med almindeligt forekommende stoffer, som metaller, gummi og parfume. Du bliver udsat for disse stoffer både privat og på arbejdspladsen.
Ved hudkontakt med et stof du ikke tåler, kan du i kontaktområdet udvikle eksem, der viser sig som rødme, kløe, hævelse, blæredannelse og afskalning.