Ved en hurtigt indsættende kraftig overfølsomhedsreaktion frigiver kroppen stoffet histamin, som typisk giver anledning til symptomer flere steder i kroppen.
Symptomerne begynder ofte i løbet af få minutter.
Hud: Kløe og udslæt, som ligner myggestik, og hudrødme.
Luftveje: Nysen, "klump i halsen", astma med pibende vejrtrækning og åndrætsbesvær.
Hjerte og blodkar: Hjertebanken, blodtryksfald, der viser sig som sortnen for øjnene, svimmelhed og evt. besvimmelse.
Mave og tarm: Mavesmerter, opkastning og afføringstrang.
Nervesystemet: I svære tilfælde, kan der opstå kramper.
Der er forskellige årsager til kraftig overfølsomhedsreaktion. Det kan f.eks. være:
Medicin, f.eks. penicillin eller acetylsalicylsyre
Insektstik af f.eks. bi eller hveps
Fødevarer, f.eks. rejer eller jordnødder
Allergivaccination
Forbered dig til behandlingen
Allergipakken indeholder medicin, som skal tages ved hurtigt indtrædende, svære overfølsomhedsreaktioner.
Allergipakken indeholder:
Binyrebarkhormon, 2 tabletter á 25 mg (ex Prednisolon)
Antihistamin, 2 tabletter á 10 mg (ex Cetirix)
Adrenalinpen injektion á 0,30 mg (ex Jext)
Kontroller jævnligt opløsningen gennem ruden i adrenalinpennen. I tilfælde af, at opløsningen er misfarvet, indeholder bundfald eller udløbsdatoen er overskredet, skal du kassere pennen.
Det har ingen betydning for adrenalinens virkning, hvis der en luftboble i pennen.
Du skal tjekke beholdning i allergipakken og holdbarheden på medicin.
Husk at:
Allergipakken er beregnet til at blive båret konstant af personen, som har fået den ordineret.
Allergipakken tåler ikke nedfrysning
Udløbsdato er påført de enkelte præparater
Om behandlingen
Du skal påbegynde behandling med allergipakken - såfremt dette er aftalt.
Anvendelse af allergipakken forgår i 2 trin.
Du skal først indtage:
binyrebarkhormon, 2 tabletter à 25 mg, og
antihistamin, 2 tabletter à 10 mg.
Du skal tage medicinen, uanset om der er symptomer eller ej.
Binyrebarkhormon tabletter virker i løbet af få timer. Antihistamintabletter virker i løbet af en time.
Hvis du oplever, at du skal hive efter vejret, har hjertebanken eller er svimmel, skal du indsprøjte adrenalinen i det ene lår.
Du skal sørge for at få hurtig lægehjælp efter indsprøjtningen.
Sådan indsprøjter du adrenalin:
Kontroller opløsningen i adrenalinpennen. Den skal være klar og farveløs.
Fjern den gule beskyttelseshætte
Pres adredanalinpennen hårdt mod ydersiden af låret, indtil indsprøjtnings mekanismen udløses.
Hold pennen på låret i 10 sekunder.
Masser indstiksstedet i 10 sekunder.
Adrenalinen virker i løbet af få sekunder efter indsprøjtning
Efter indsprøjtning af adrenalin:
Sæt ikke beskyttelseshætten på igen
Informer dine pårørende og nærmeste omgivelser om anvendelse af adrenalinpennen, så de har mulighed for at hjælpe dig
Du skal ligge ned, og du må ikke være alene.
Vær opmærksom på
Du skal være opmærksom på følgende i forhold til medicinen fra allergipakken:
Så længe binyrebarkhormonen tages enkelte gange, er der ingen bivirkninger.
Du kan blive træt af antihistamin.
Adrenalin kan give hjertebanken, kvalme, opkastning, hovedpine, svimmelhed, rysten på hænderne, nervøsitet.
Hvis du har astma, skal du desuden tage hurtigt virkende luftvejsudvidende medicin (f.eks. Bricanyl, Ventoline).
Videre forløb
Du kan komme til konsultation ved Klinik for Lungesygdomme, for at blive undersøgt for følgende:
Allergi undersøgelser (blodprøver og evt. en provokationstest)
Samtale om hvordan du kan undgå en ny akut kraftig overfølsomhedsreaktion
Måske skal du have medicin for selv at påbegynde behandling.
Kontakt
Tlf. 78 41 74 88
Telefontid på hverdage fra kl. 8.00-13.00.
Klinik for Lungesygdomme og Medicinsk Diagnostik Regionhospitalet Silkeborg Falkevej 1A 8600 Silkeborg
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.hemidt.dk/625473
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.