Når du har diabetes, er det vigtigt, at du har styr på dit blodsukker, så du ikke risikerer livstruende syreforgiftning eller for lavt blodsukker. I den forbindelse er dit basiskit og nødkit vigtige redskaber.
Når du tager ansvar for din egen sikkerhed, tager du styring over din diabetes, så den ikke styrer dig.
Vær opmærksom på
Husk at pårørende kan være en livline, hvis du bliver dårlig. De skal derfor vide, hvordan de hjælper dig bedst.
Hvis du skal på ferie eller overnatning uden for hjemmet, skal du medbringe både basiskit og nødkit.
Sådan gør du
Når du forlader hjemmet, skal du altid medbringe dit basiskit, som kan bestå af:
Blodsukkerapparat, teststrimler og fingerprikker, så du altid kan måle dit blodsukker
Infusionssæt
Engangssprøjter og hætteglas med insulin eller hurtigtvirkende insulinpen med penkanyler
Hurtigtvirkende kulhydrater for at sikre, at du kan håndtere lavt blodsukker
Med dit basiskit kan du klare mange situationer i hverdagen.
For at undgå livstruende syreforgiftning eller for lavt blodsukker, skal du udover dit basiskit, altid have et helt opdateret nødkit i hjemmet. Du må aldrig løbe tør for reservedele i dit nødkit.
Nødkittet kan indeholde:
Blodketonstrimler
Langsomtvirkende insulin i pen
Hurtigtvirkende insulin i pen
Ekstra sensorer, hvis du bruger det
Batterier eller opladerkabel til insulinpumpe
Hurtigtvirkende kulhydrater
Du skal gemme oplysninger om din insulinfølsomhed, kulhydratforhold og hvor meget basal-insulin du får. Derudover skal du have telefonnumrene på dit behandlerteam og på produktsupport, hvis du har sensor eller insulinpumpe.
Et ekstra blodsukkerapperat kan også være en god idé.
Tjek løbende at dit nødkit er opdateret og vær opmærksom på holdbarheden på din insulin.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Kontakt
Tlf. 78 41 72 50
Spørgsmål til behandling Telefontid, sygeplejerske:
Mandag, onsdag og fredag fra kl. 8.00-8.30
Tirsdag og torsdag fra kl. 13.00-13.30
Afbud og ændring af tid Telefontid, sekretær:
Hverdage fra kl. 8.00-13.00
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.hemidt.dk/1043788
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.