Hvis du har sygdomsaktivitet, kan din tarms evne til at optage næring og vigtige vitaminer være nedsat. Sygdomsaktivitet kan resultere i mavesmerter, diarré og vægttab samt du eventuelt kan se blod og afstødte slimhinderester i afføringen.

Der er stor forskel på, hvordan symptomerne viser sig. Det afhænger af, hvor meget og hvilken del af din tarm, der er angrebet.

Tegn på sygdomsaktivitet kan være:

• Mange daglige afføringer eventuelt med blodig diarré
• Mavesmerter ofte i højre side eller kort tid efter et måltid
• Natlig afføring
• Appetitløshed, kvalme og vægttab
• Let feber
• Dårlig optagelse af næringsstoffer, fx B12-vitamin og jern
• Blodmangel
• Bylder og fistler i endetarmsområdet (betændte små gange, som
  kan have forbindelse til tarmen)
• Almindelig utilpashed

Led: Ledsmerter i arme og ben samt rygsmerter.

Hud: Sårdannelse samt psoriasislignende forandringer eller knuderosen.

Øjne: Regnbuehindebetændelse eller betændelse i det hvide område i øjet.

Lever: Meget sjældent kan der udvikles betændelsespåvirkning af galdegangene (ses i blodprøver).

Man ved ikke med sikkerhed, hvorfor problemerne opstår udenfor tarmsystemet. Generne er dog normalt milde og forsvinder ofte, når din Morbus Crohn behandles.

De kroniske inflammatoriske tarmsygdomme forekommer primært i den vestlige verden og mest udtalt i de nordligt liggende lande. Det betyder, at der formentlig er faktorer i vores måde at leve på, som er med til at udvikle sygdommen.

I dag ved vi, at der er over 100 genvarianter, der øger risikoen for at få colitis ulcerosa og Crohns sygdom. Samlet set mener forskerne derfor i dag, at Morbus Crohn skyldes ændringer i betændelsesreaktionerne – det vil sige immunforsvaret – som er udløst af en kombination af miljøfaktorer og arvelige faktorer.

Psykisk stress og andre sygdomme er ikke årsag til Morbus Crohn, men kan ofte have betydning for sygdomsforløbet, fx at symptomerne bliver værre.

Hvis du er overfølsom overfor madvarer, har det ikke nogen årsagsmæssig sammenhæng, men det kan påvirke dit sygdomsforløb.

Når kroppens eget immunforsvar angriber tarmslimhinden, opstår der
betændelse i tarmen. I større eller mindre dele af tarmen ses hævelse, fortykkelse, rødme, rifter og sår på indersiden.

Efter betændelsesaktivitet kan der senere komme arvæv, som kan forsnævre tarmen.

Perioderne kan forlænges med den rette medicin.

Nogle få personer har dog mere eller mindre hele tiden generende symptomer, som ikke lindres af medicin. Her er en operation nogle gange den bedste løsning.

Blandt et fåtal kan der også opstå en akut og alvorlig tilstand, hvor store dele af tyktarmen eller tyndtarmen er betændt. Tilstanden kræver intensiv behandling med medicin og i nogle tilfælde også en akut operation.

Ved sygdomsudbrud påvirkes din tarms naturlige funktion på grund af betændelsestilstanden. Afhængigt af betændelsens lokalisation i tarmen kan det betyde, at din tarms evne til at opsuge protein, sukkerstoffer, fedt, vitaminer, vand og/eller salt reduceres.

I nogle tilfælde er det derfor nødvendigt at give tilskud af jern, folinsyre eller B12-vitamin, som tarmen kan have svært ved at optage i tilstrækkelige
mængder.

Følger din sygdom et mønster, som du kender, må du meget gerne selv starte den behandling, der er skitseret nedenfor.

Hvis du på trods af behandlingen oplever, at dine symptomer bliver værre, skal du kontakte os.

Du skal også kontakte os, hvis du forsat observerer blod i afførringen 14 dage efter, du har opstartet eller intensiveret behandlingen, eller hvis du ikke oplever nogen fremgang i symptomerne efter 14 dage. Anden medicinsk behandling kan i så tilfælde være nødvendig og effektiv.

Hvis du planlægger graviditet, er det vigtigt, at vi taler med dig i god tid, inden du bliver gravid. Formålet er at vurdere, om den medicinske behandling med fordel kan justeres, inden du bliver gravid/gør din partner gravid.

Ved en graviditet er det vigtigt, at der er stabil ro i sygdommen, da det giver den bedste frugtsommelighed, og samtidigt giver det bedste graviditetsforløb.

Der findes flere forskellige former for medicinsk behandling. Formålet med den medicinske behandling er at dæmpe sygdomsaktiviteten og forebygge, at betændelsen ikke kommer igen.

Hos de fleste patienter sikrer behandlingen lange perioder uden tegn på sygdom. Hos en mindre del af patienter med kronisk tarmbetændelse er det nødvendigt at blive opereret.

Behandlingen er individuel og afhængig af sygdommens placering og karaktér.

Binyrebarkhormon bruges til behandling af aktivitetsepisoder, men bruges kun i begrænset omfang, da det også kan have alvorlige bivirkninger ved langvarig brug.

Azathioprin er et immundæmpende middel, der bruges til at forebygge sygdomsaktivitet. Præparatet bruges også i kombination med biologiske lægemidler for at undgå, at din krop reagerer mod den biologiske behandling.

Biologisk behandling er en række lægemidler, hvor antistoffer blokerer
betændelsesproteinerne i din tarm. De bruges både ved svær sygdomsaktivitet og i forebyggende øjemed.

Lægemidler som Asacol, lokaltvirkende binyrebarkhormon (stikpiller) og lignende kan også bruges til behandling af Morbus Crohn ved lette aktivitetsepisoder.

Smertestillende medicin som hører til NSAID- (gigtmidler) og acetylsalisylsyre-grupperne kan gøre din sygdom værre, og du bør derfor ikke tage dem uden samråd med din læge.

Der er stor forskel på, hvordan Crohn-patienter oplever forskellige kostsammensætninger. Der er ingen undersøgelser, der viser, at bestemte diæter kan bedre sygdommen, men oplever du, at nogle fødevarer giver symptomer, kan du forsøge at undgå dem.

I nogle tilfælde, hvor der findes en forsnævring i tarmen, kan det være nødvendigt at undgå grove og ufordøjelige fødevarer, fx rå frugt og trevlede grøntsager (asparges, porrer, appelsiner m.fl.).

Det er vigtigt, at du spiser varieret og sundt, og følger de almindelige kostråd fra Sundhedsstyrelsen. Du bør også spise en vitaminpille og D-vitamintilskud hver dag. På den måde får du den ernæring, du skal have, hvilket er vigtigt for et normalt fungerende immunforsvar.

Du kan læse mere om Crohns sygdom på sundhed.dk.

Det kan være overvældende at få konstateret en tarmsygdom. Løbende vil der melde sig spørgsmål, som du kan have brug for at tale med nogle om. Nogle vil have behov for at søge en masse viden fra start, mens andre først vil kunne overskue det senere.

Colitis-Crohn Foreningen kan være hjælpe med støtte og vejledning. Foreningen er en privat patientorganisation og har tilknyttet rådgivere, som er personer, der selv har en kronisk tarmsygdom, eller som er pårørende til en, der er tarmsyg. Foreningen har også tilknytet socialrådgivere.

Når du har fået konstateret en kronisk tarmsygdom, er det Klinik for Mave- og Infektionssygdomme, der er ansvarlig for din behandling.

Hvis du har særlige behov, får du en behandlingsansvarlig speciallæge, som følger dit forløb.

Samtale til dig, der er nydiagnosticeret med kronisk tarmsygdom

Sygeplejersken tilbyder dig en samtale nogle uger efter, du har fået konstateret din tarmsygdom. Ved samtalen er der mulighed for at få svar på det, der fylder mest for dig.

Hvis du får brug for hjælp eller vejledning, kan du på hverdage ringe til klinikken, hvor sekretæren kan sætte dig i kontakt med en sygeplejerske.

Patientuddannelse i at leve med kronisk tarmsygdom

Vi tilbyder patientuddannelse, hvor sygeplejersker fra klinikken underviser. Formålet er, at du får større kendskab til din sygdom, og du er velkommen til at tage en pårørende med.