Refluks betyder tilbageløb. Refluks, sure opstød, halsbrand, spiserørsbetændelse eller spiserørskatar er alle betegnelser for tilstande, der skyldes tilbageløb af mavesækkens sure indhold op i spiserøret.
Refluks er en meget almindelig lidelse i Danmark. Det skønnes, at omkring 7 procent af den voksne danske befolkning jævnligt er generet af refluks.
Symptomer
Mange patienter klager over en række symptomer ved refluks, fx sure opstød, halsbrand, synkesmerter, brystsmerter m.m.
Typisk bliver symptomerne værre efter store og fedtrige måltider, indtagelse af alkohol eller sure drikke.
Mange patienter med refluks generes også af hæshed og hoste.
Årsag
Selv om personer med refluks føler, at de har for meget mavesyre, er det ikke en vigtig årsag til symptomer på refluks.
Ved refluks er der derimod ændringer i den naturlige barriere, som normalt forhindrer, at mavesyren løber tilbage i spiserøret. Det skyldes ofte, at lukkemusklen nedadtil i spiserøret ikke fungerer godt nok. Hvis der samtidig er spiserørsbrok, bliver tendensen til tilbageløb værre.
Det er normalt, at noget af maveindholdet kan løbe tilbage til den nederste del af spiserøret, men hvis det sker ofte og i store mængder, kan det give generende symptomer på refluks.
Ved langvarig sygepåvirkning af slimhinden i spiserøret kan den beskadiges, og der kan opstå spiserørskatar og i svære tilfælde også sårdannelsen.
Om behandlingen
Patienter med hyppige og langvarige symptomer på refluks bør få foretaget en gastroskopi – en kikkertundersøgelse af spiserøret, mavesækken og tolvfingertarmen.
Nogle patienter ender måske med at være i behandling hele livet og blandt andet derfor er det vigtigt at have udelukket andre lidelser – men også for at udelukke komplikationer til refluks, fx sår og forsnævringer i spiserøret. Det kan have betydning for, hvordan og hvor længe patienten skal behandles.
Mange kan forhindre refluks ved at indtage små måltider, begrænse indtagelse af kaffe og juice, og ved at undgå fed mad, alkohol og tobak.
Overvægtige bør tabe sig, og det er generelt en god idé at undgå at spise de sidste 3 timer før sengetid.
Ved at hæve sengens hovedgærde kan natlig refluks begrænses.
Længere nede i vejledningen finder du 10 gode råd til at lindre symptomerne på refluks. Det er ikke sikkert, at alle forslagene passer til dig, men prøv dig frem.
Personer med hyppige eller svære symptomer på refluks kan ikke udelukkende klare sig med at tilpasse livsstilen, men har behov for medicinsk behandling.
Der findes mange forskellige slags medicin, der hjælper mod refluks.
Behandlingen afhænger af sygdommens sværhedsgrad og justeres løbende i samråd med lægen.
Syreneutraliserende mikstur eller tabletter dæmper symptomerne i løbet af få minutter, men virker til gengæld kun kortvarigt – sjældent mere end 30 minutter.
Disse præparater virker ikke forebyggende, men kun når der er symptomer. Midlerne fås i håndkøb.
Der findes også medicin, der kan lindre symptomerne ved at nedsætte mængden af mavesyre, der løber op i spiserøret. Stoffet, der skal tages efter måltidet, virker ved, at der sammen med mavesyren, dannes et lag skum, som lægger sig øverst på maveindholdet.
Medicin, der hæmmer mavesækkens dannelse af mavesyre, er en meget effekt behandling af refluks. De såkaldte H2-blokkere kan bruges ved milde symptomer.
Ved svære eller hyppige symptomer kan man være nødt til at tage flere doser dagligt eller skifte til de mere effektive syrepumpehæmmere.
En dosis syrepumpehæmmer dagligt standser mavesyreproduktionen og kan gøre de fleste patienter helt symptomfrie.
Selv langvarig behandling med syrehæmmende medicin er forbundet med meget få og forbigående bivirkninger hos de fleste.
Langvarig daglig behandling med syrepumpehæmmer kan være nødvendig, hvis der er tegn på svær spiserørskatar.
Slimhinden kan være mange uger om at hele, og det er vigtigt at fuldføre kuren efter lægens anvisninger for at forebygge dannelse af arvæv, der kan give forsnævring i spiserøret.
Mange patienter med tendens til svær spiserørskatar eller med daglige symptomer på refluks kan have behov for forebyggende behandling med en daglig dosis af syrepumpehæmmer. 1 tablet om morgenen er tilstrækkeligt for de fleste.
Hvis der ofte er symptomer om natten, kan det være en fordel at tage medicinen til aftensmaden eller eventuelt at tage medicin både morgen og aften.
De fleste med reflukssygdom har kun symptomer i perioder, og det kan derfor føles forkert at skulle tage medicin hver dag. Symptomstyret behandling kan derfor være en god løsning.
Når symptomer som sure opstød, halsbrand, synkesmerter, brystsmerter m.fl. vender tilbage, tager du en dosis syrehæmmer. Behandlingen fortsættes med 1 tablet om dagen, indtil symptomerne har været helt væk i 1 døgn, hvorefter behandlingen stoppes.
Der er erfaring med, at de fleste patienter kan sætte forbruget af medicin ned til cirka 1/3 sammenlignet med daglig forebyggende behandling.
Hvis symptomerne har tendens til at vende meget hurtigt tilbage efter endt behandling, bør behandlingen diskuteres med lægen. Det kan i få fald være nødvendigt at tage medicin dagligt for at forebygge tilbagefald.
Mange patienter har erfaring med, at deres symptomer på refluks bliver udløst af bestemte begivenheder, fx i stressede perioder, efter festmiddage eller efter at have drukket meget alkohol. Derfor kan det være en god idé at starte forebyggende behandling med en dosis syrepumpehæmmer nogle dage inden for at mindske risikoen for, at symptomerne blusser op.
Gode råd
Undgå store måltider
Spis ikke de sidste 3 timer før sengetid
Spis fedtfattigt
Vær mådeholden med kaffe, chokolade og juice
Undgå alkohol og tobak
Tab dig, hvis du er overvægtig
Undgå forstoppelse
Hæv hovedgærdet på din seng, så du sover med overkroppen hævet
Undgå stramtsiddende tøj
Undgå foroverbøjninger
Kontakt
Tlf. 78 41 72 24
Telefontid på hverdage fra kl. 8.00-13.00.
Kontakt til sygeplejerske Tlf. 78 41 72 24
Telefontid mandag, tirsdag, onsdag og fredag fra kl. 7.30-8.30.
Klinik for Mave- og Infektionssygdomme Regionshospitalet Silkeborg Indgang A, A10 Falkevej 1 8600 Silkeborg
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.hemidt.dk/1048468
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.