Ved sarkoidose opstår nogle millimeterstore betændelsesforandringer (granulomer) mange steder i kroppen, hyppigst i lymfeknuderne bagved brystbenet og i lungerne.
Disse betændelsesforandringer skyldes ikke infektion med bakterier eller med virus, og årsagen er ukendt.
Granulomerne heler med dannelse af bindevæv (arvæv), og det kan give anledning til vævsskade, fx i lungerne.
Sarkoidose opstår oftest hos unge mennesker, som i øvrigt er raske. Der er cirka 500 nye tilfælde i Danmark om året.
Symptomer
I mange tilfælde er der ingen symptomer og sygdommen opdages tilfældigt ved en røntgenundersøgelse af lungerne foretaget af anden årsag.
I nogle tilfælde kan der være symptomer fra lunger eller andre organer:
Lunger: Hoste og åndenød ved fysisk anstrengelse.
Andre organer:
I nogle tilfælde starter sygdommen med knuderosen (et par centimeter store og ømme hævelser på benene). Ofte er der samtidigt ømme og eventuelt hævede led.
Enkelte patienter får regnbuehindebetændelse i øjnene, som straks skal undersøges af en øjenlæge.
Nogle patienter får forandringer i huden, som skal bedømmes af en hudlæge.
I enkelte tilfælde kan sarkoidose også give symptomer fra andre organer (lever, nyrer, hjerte, hjerne).
Når sygdommen er aktiv, er den ofte forbundet med træthed.
Om forløbet
Diagnosen stilles ved hjælp af følgende:
Røntgenundersøgelse af lungerne:
I tidlige og lette tilfælde ses kun forstørrede lymfeknuder bagved brystbenet eller ved lungeroden (stadium 1).
Ved sygdom i lungerne ses mange og spredte forandringer, som er få millimeter store (stadium 2-3).
Ved langvarig og udtalt sygdom ses skrumpning af lungerne på grund af arvævsdannelse. Der ses ofte samtidigt udvidede bronkiegrene (bronkiektasier) (stadium 4).
Blodprøve Et enzym i blodet, som hedder ACE, er ofte forhøjet ved aktiv sarkoidose. Desuden måles blodets indhold af kalk (calcium), som kan være forhøjet.
Lungefunktionsundersøgelse Der laves en udvidet lungefunktionsundersøgelse for at få så nøjagtigt et mål for sygdommens påvirkning af lungerne/lungernes funktion som muligt.
Vævsprøve Ved en kikkertundersøgelse (bronkoskopi) kan en undersøgelse af cellerne i skyllevæske fra bronkierne og af vævsprøver taget fra lungen og fra de nærtliggende lymfeknuder (bronkoskopi med EBUS) ofte give diagnosen med tilstrækkelig sikkerhed.
Hvis der er forandringer i huden, er det lettere at tage en vævsprøve herfra.
I de fleste tilfælde brænder sygdommen ud af sig selv.
I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at give behandling for at undgå, at der dannes arvæv, og at lungefunktionen derfor bliver varigt nedsat.
I enkelte tilfælde kan sygdommen være svær og give anledning til betydeligt nedsat lungefunktion og funktionsniveau.
Du bliver kontrolleret i Klinik for Lungesygdomme på Regionshospitalet Skive.
Ved kontrollerne får du foretaget røntgenundersøgelse af lungerne, blodprøver og lungefunktionsundersøgelse.
Hvis sygdommen er i ro, og det ikke har været nødvendigt at give behandling, foregår kontrollerne oftest hver 3.-6. måned i 2-3 år, hvorefter kontrollerne afsluttes.
I øvrige tilfælde bestemmes hyppigheden af kontroller individuelt. Hvis du er i behandling, laver vi hyppige kontroller, især når Prednisolondosis er høj.
Når behandlingen er afsluttet og tilstanden er stabil, kontrolleres du hver 6. måned i 2 år. Herefter er der en afsluttende kontrol efter 12 måneder.
Hvis du efter afsluttet kontrol får symptomer, som kan skyldes sarkoidose, skal du bede din egen læge om en henvisning til Klinik for Lungesygdomme.
Husk blodprøver 2 uge før din kontroltid.
Du skal selv bestille tid til blodprøver.
Bor du i Region Midtjylland, skal prøverne tages på et af hospitalerne i regionen. Du kan bestille tid med MitID på booking.rm.dk eller på tlf. 78 44 34 20 alle hverdage fra kl. 10.00-12.00.
Hvis du bor udenfor Region Midtjylland, skal du kontakte dit lokale hospital.
Det er altid den læge eller afdeling, der har bestilt prøverne, der skal give dig resultatet af blodprøverne.
Om behandlingen
Der startes oftest behandling, hvis:
Lungefunktionen er faldende.
Der er tegn på regnbuehindebetændelse.
Der er påvirkning af de indre organer.
Der er forhøjet kalkindhold i blodet.
Hos nogle patienter er det nødvendigt at give binyrebarkhormon som tabletter (Prednisolon). Der startes typisk med 37.5 mg dagligt i 1-2 måneder. Herefter nedtrapper vi til den laveste dosis, som kan holde sygdommen under kontrol.
I enkelte tilfælde, hvor Prednisolon ikke tåles på grund af udtalte bivirkninger eller ikke virker tilstrækkeligt, kan der behandles med anden immundæmpende medicin, fx Methotrexat eller Imurel.
Det er en stor hjælp, hvis du, inden du møder op på hospitalet, har styr på, om din aktuelle medicin fremgår korrekt i det fælles medicinkort.
Gode råd
Kontakt Klinik for Lungesygdomme, hvis dine symptomer bliver værre.
Fortæl øjenlægen, at du har sarkoidose.
Fortæl altid, at du sarkoidose, når du kontakter lægen - også med andre symptomer.
Da sarkoidose giver en øget optagelse af kalk (calcium) fra tarmen, skal du være tilbageholdende med at spise kalkrige fødevarer (mælk og ost), og ikke tage for langvarig solbadning eller solarium.
Du skal ikke tage kalktilskud eller vitaminpræparater, som indeholder D-vitamin, uden at have aftalt det med lægen.
Mere information
Brug browseren til at få oversat en side til næsten ethvert sprog.
Klinik for Lungesygdomme Medicinsk Diagnostisk Center Regionshospitalet Skive Resenvej 25A, etage 1 7800 Skive
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.hemidt.dk/1276695
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.